Husk mig
▼ Indhold

Varmeproducerende Minivindmøller



Side 2 af 2<12
19-11-2008 11:47
Jakob
★★★★★
(9455)
.





@delphi


Hvis du ikke kan se, at et lovpligtigt årligt eftersyn er gak i låget, så er mit liv nok efterhånden også for kort til at diskutere det yderligere med dig.

En bil skal til syn hvert andet år, og den har mange lejer og ophæng, som hver især sagtens kan føre til dødsulykker, hvis de svigter. Og det sker faktisk i praksis.
Stille og ubemærket ser du også til, at synshallerne er blevet privatiserede og korrupte.

Men spøjst nok finder du det vigtigt at være særdeles nidkær omkring minivindmøller, som mig bekendt aldrig har ført til alvorlige ulykker.
Kan du overhovedet komme med et eneste eksempel..??
Det hænger ganske enkelt ikke fornuftigt sammen. Din sans for proportioner må være gået fuldstændig fløjten..!



Landbruget har 1000 vis af kilometer læbælter, som har potentiale til at blive udnyttet af minivindmøller.
For hver kilometer kan der tilsvarende anbringes 1000 stk. minivindmøller.
Vi taler altså muligvis om et antal på mange millioner.

Har vi virkelig råd til på forhånd at kaste dette potentiale over bord i klimakampen, bare fordi nogle ingeniører og embedsmænd sidder ved deres flade tegnebræt og synes, at det kan være smart med meget mere unødig kontrol af den enkelte minivindmølle..???

Er der slet ingen grænser for, hvor mange ugennemtænkte og kunstige lovforhindringer, vi skal opstille for os selv på vejen til målet..??

Kan det bare ikke blive besværligt og dyrt nok for os, eller hvad er det egentlig, vi vil opnå..??

Eller er det måske bare regeringen og dig, der finder en pervers glæde ved på forhånd at kvæle små virksomheder, som gerne vil levere grønne idealistiske initiativer..?



Ja, det er personligt, og enten er du for eller også er du imod, ingenmandsland gives ikke i dette spørgsmål..!






.
19-11-2008 12:44
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob

Jeg kan kun alt for godt støtte dig i din harme over politiske studehandler som kun tjener til at promovere vindindustriens nådesløse jagt på de forsvarsløse danske skatteydere og el forbrugeres surt optjente penge, og herunder ikke mindst ødelægge en pionerånd til faktuelt at gøre noget som faktuelt hjælper.

Du skal kun se mit forslag som en løsning som kunne omgå denne tåbelige lov om et årligt eftersyn som i praksis gør møllen ubrugelig fordi den produktion som møllen præstere langt fra kan betale for dette eftersyn sammen med de øvrige udgifter og her mest afskrivning og forrentning.

Hertil: Møllen kan kun virke hvis det er en fabriksfremstillet enhed som virker samlet.
Landbruget har 1000 vis af kilometer læbælter, som har potentiale til at blive udnyttet af minivindmøller.
For hver kilometer kan der tilsvarende anbringes 1000 stk. minivindmøller.
Vi taler altså muligvis om et antal på mange millioner.

Har vi virkelig råd til på forhånd at kaste dette potentiale over bord i klimakampen, bare fordi nogle ingeniører og embedsmænd sidder ved deres flade tegnebræt og synes, at det kan være smart med meget mere unødig kontrol af den enkelte minivindmølle..???

Er der slet ingen grænser for, hvor mange ugennemtænkte og kunstige lovforhindringer, vi skal opstille for os selv på vejen til målet..??

Kan det bare ikke blive besværligt og dyrt nok for os, eller hvad er det egentlig, vi vil opnå..??

Eller er det måske bare regeringen og dig, der finder en pervers glæde ved på forhånd at kvæle små virksomheder, som gerne vil levere grønne idealistiske initiativer..?


Jeg kan kun give dig ret. Jeg kunne så ønske du var lige så kritisk omkring det der faktuelt er gennemført omkring barmarksværker og møller, hvor den reduktion vedrørende miljøbelastning (hvis der har været nogen) har været eksorbitant dyr og bekostelig og hertil tåbelig.
Redigeret d. 19-11-2008 13:33
19-11-2008 18:55
Jakob
★★★★★
(9455)
.



@delphi


Tak, det er ikke pænt at tage gas på en gammel mand.


Hvis du vil ændre noget VE-lovgivning omkring vindkraft og barmarksværker, så giv den da en skalle i den tråd, som vi har til formålet:
http://www.klimadebat.dk/forum/kritik-af-ve-loven-d7-e705.php#post_8865



Men det er jo heldigvis stadig lovligt at hænge vasketøj ud til luftning.
Jeg tror heller ikke engang, at tørrestativet behøver at være typegodkendt.
Jeg har engang set Poul lave et på TV, for Lone. Og det var i hvert fald ikke typegodkendt.

Måske er den eneste lovlige og frie vej frem at hænge nogle sejlrammer op og blafre på en aksel med bakspær, og så lade deres vægt trække akslen rundt, når de falder ned efter hvert vindpust.
Man kan lave den med lang aksel, og derved vil summen af "vasketøjet/kohuderne" give et stort moment.

Dette vil måske være lovligt.
I modsat fald må der være et godt belæg for at rejse påstand om straf til dem, der i fremtiden bruger blæst til at tørre tøj.


Men kan det virkelig være samfundets mening, at den grønne innovation skal arbejde i sådan en bondage..??

Hvordan skal danske drenge nogensinde blive til mænd, hvis de ikke har lov til at lege og lave lidt vindeksperimenter med mindre det er kamufleret som tøsevasketøj..??

Nå, nok om dét for nu, jeg kan slet ikke tåle at blive så sur i masken.




-



Hvor stort et tryk skal en kompressor yde, før den kan gøre noget nævneværdigt med CO2 som kølemiddel..?

Hvis man bruger CO2, så kan man måske godt tillade en kompressor med udvendig aksel..?



.
19-11-2008 19:15
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob

Ved sidste valg eller umiddelbart før, havde jeg en dialog med Margrete Vestager På radikal.net hun var vildt betaget af et brintbilprojekt (som hindes medierådgiver givet har anbefalet) som jeg syntes var spild af skattepenge, derimod kunne jeg ikke forstå der skulle sættes så mange hindringer i vejen for små møller. Jeg husker hinde som umådelig fjern hun svarede i øst og vest. På samme måde med Claus Bodam.

Man burde vel egentlig tage forbindelse til en politikker og få et konkret svar hvad med http://conniehedegaard.blogs.berlingske.dk hun må da være den nærmeste til at give et konkret svar!

60 bar før der er noget temp på afgang fra co2 varmepumpe 100 bar på co2 er ikke noget problem.

Ja Co2 kompressorer har udvendig aksel men hvis du skal have pumpe op i møllehatten så skal du jo have til og afgangsrør der op også, med mindre du anvender et vinkelgear så kompressoraksel står lodret op i vindkelgear.

Her et godt link om Co2 og varmepumper med co2 se. http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/Dokomentation/varmepumper/Co2.pdf
Redigeret d. 20-11-2008 13:05
02-12-2008 12:38
Jakob
★★★★★
(9455)
.



@delphi



Du skal være velkommen til at skrive til Connie Hedegaard, men jeg tror ikke, at det hjælper. Jeg tvivler på, at hun i det hele taget læser kommentarerne på sin blog.


Du har skrevet et par andre steder, at minivindmøllen med CO2-varmepumpe er tæt på at være færdigudviklet.
Og du har tilføjet et par links:
http://www.turbocor.com/products_technology/Xlarge2.html og http://www.turbocor.com/products_technology/specification.html


Men så vidt jeg kan se af dit link om CO2 og varmepumper, så er det endnu småt med kompressorer til CO2.
Har du et link til en konkret kompressor, som du finder egnet..?

Og hvad med de andre komponenter, har du noget mere at vise frem..?


Hvilke rør vil du trække mellem bolig og mølle..?


Jeg forstår heller ikke helt, hvordan du vil undgå et stort tab i rørene.
Når kompressoren sidder i masten, så må det vel blive der, det bliver varmt..?

Kan man bruge atmosfærisk luft som kølemiddel..?

Jeg har set, at du har nævnt Gaia som en mulig mølle til formålet.
http://www.gaia-wind.com/cms/pages/da/home.php?lang=DA

Det er måske ikke så dumt med to vingeblade, for kompressoren skal vel helst køre hurtigt. Hvor mange omdrejninger pr. minut forestiller du dig..?



.
02-12-2008 13:46
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob

I kølemøbler i varehuse eller køleradiatorer i frysehuse eller i store vandbassiner på mejerier hvor man vil opbygge is på rør. Her cirkulerer man et kølemiddel som væske i nogle rør via en væskepumpe. Når væsken cirkulere i røret og trykket i væsken tillader at væsken kan koge til damp med energi fra røret, så køles røret altså. Nu opstår dampbobler i rørføringen. Disse dampbobler udskilles i en dampudskiller altså en beholder og dampen suges ind i kompressor. PÅ den måde kan man dække meget store opstillinger hvor mange køleopstillinger i et frysehuse forsynes med "kulde" eller frysekapacitet ved simpelhed at trække rørføringer ud til disse varmevekslere eller at monter rørføringerne med kølefinder eller simpelhed lade røret været køleoverflade.

Altså står kølekompressoren nu et centralt sted og optager alt energi via rørføringer til kølesteder.
Hele denne opstilling kan nu kun lade sig gøre fordi at man feks kan pumpe ammoniak som væske via af en cirkulationspumpe.

Co2 som er et virkelig godt kølemiddel. I dag kan man også cirkulere co2 som væske (som er afgørende nødvendig). Altså cirkuleres co2 i nogle meget tynde rustfrie stålrør måske ø 4 mm over lange afstande til mølle (100 m ingen) problem op i radiator i møllemaste og tilbage igen. Altså står varmepumpe i dit hus.

Her se.



Er ene og alene for at vise hvordan man kan løse problemet som er ret afgørende at løse når man vil pumpe co2 (som er meget tørt) nemlig at bevægelige dele må ikke rører hinanden som løses ved at hænge aksel i magnetfelter.

Jeg har set, at du har nævnt Gaia som en mulig mølle til formålet.
http://www.gaia-wind.com/cms/pages/da/home.php?lang=DA

Det er måske ikke så dumt med to vingeblade, for kompressoren skal vel helst køre hurtigt. Hvor mange omdrejninger pr. minut forestiller du dig..?

Møllen skal producere strøm som bringes til husstanden og kompressor står her (mener jeg)

Netop Gaia møllen er så stor at den kan forsyne 4 huse hvorfor co2 rør trækkes over store afstande fra radiator i mølle til hver husstand og en varmepumpe er i hver husstand.
03-12-2008 13:49
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob.

Her er nogle af de konklusioner jeg er kommet frem til efter at have afsøgt markedet for mini eller mindre møller. Overvejende har jeg informationen og de overvejende betragtninger fra Direktøren for www.gaia-wind.com

Gaia producere og sælger i dag en 11 kw mølle som typisk har en årsproduktion på 35 – 40.000 kwh. Til en typisk husstand vil man omsætte 20.000 Kwh i en el-patron i et mindre akkumuleringslager, så varme under alle omstændigheder forekommer. Herefter forbruger husstanden måske 6.000 KWH og rest 10 – 14.000 Kwh sælges til net.

Strømmen afregnes med 0,60 kr/kwh og ejer er at betragte som et firma i regnskabsmæssig forstand i det møllen kan afskrives omkring investeringen og herunder løbende udgifter, herunder skal det forbrug som ejer tager ud beskattes for en indkomst for "firmaet". Jeg husker Boe gav et eksempel fra landsskatteretten som var tåbeligt, netop omkring en opstilling som denne. Men umiddelbart lød direktørens fremstilling som om det var i orden.

Netop Gaia producerede og solgte en halv så stor mølle (mølle diameter) som yde under ¼ af produktionen sammenholdt med den store. Men vigtigst produktionen kom i langt højere grad i "klumper" hvor den store giver en bedre grundlast til forbruget i husstanden.

Den store mølle kan afskrives på 6 – 7 år hvorimod den mindre mølle som gaia producerede faktisk var en underskudsforretning dels fordi den ikke 100 % kunne stå for varmeforsyningen og herunder en (forholdsvis) langt mindre del af produktion kan gøre gavn ved at erstatte forbrug i husstanden.

Og hertil den mindre mølle ydede en langt mindre produktion for det bestrøede areal af møllen pga af højde forskellen.

Konklusionen i forhold til minimøller: hvis de er for små og herunder skal opkobles til net er den samfundsmæssige gevinst for lille, alene at opsætte en møler som skal afsætte måske 2000 Kwh/år det kan aldrig hængde sammen.

Men det som kunne gøre de lidt større møller attraktive eller mere attraktive var muligheden for at enten bruge det offentlige net eller muligheden for at lægge et kabel mellem producent og forbruger.

Netop økonomien i møllen hvis der var forbrugere til den meget store varmeproduktion fra møllen hvis denne omsættes i varme pumper ved feks 4 husstande til en 11 Kw mølle, som var mulig hvis strømmen måtte forbruges af andre end ejeren vil det være ekstraordinært godt.

Opstillingerne kunne uden problem betale staten det samme som den olie og kul produceret strøm som i dag tilflyder disse boliger for varmeproduktion og strømforbrug. 550 kr/mwh i el-afgift og 2100 kr. pr 1000 l fyringsolie.
Redigeret d. 04-12-2008 00:24
04-12-2008 13:11
Jakob
★★★★★
(9455)
.



@delphi


Men når vi skærer den lange historie ind til benet, så kniber det endnu stadig lidt med at finde en CO2-kompressor, som har en udvendigt synlig aksel, hvorpå man kan montere en vindmøllevinge.

Varmetabet i ledninger er også et problem, hvis kompressoren skal sidde i tårnet, så det må nok fordre en kort afstand mellem mølle og beboelse.
Eller måske en fast mølle med en meget lang aksel.


.
04-12-2008 14:27
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob

Netop hvis skærer ind til benet var det da meget forkert at sætte varmepumpen i møllen, fordi som du selv er inde på så tabes energi på vej til forbruger. Hertil hvis de møller som virkelig er effektive og skal derfor have 3 - 4 husstande som aftagere af denne varme hvor der måske er op til 100 – 150 m til forbrugssted fra mølle. Jeg tør næsten ikke tænke på hvad det ville koste i et isoleret rør og herunder hvor meget varme der vil tabes på vejen til modtager.

Når netop et tyndt stålrør som det sker i varehuse hvor der er meget lange afstande i store varehuse til kølested, netop via disse rør kan der transporteres denne energi inden den øges i temperatur i husstande.

Men problemmet med co2 varmepumper til mindre anlæg(under 400 Kw) er at der stadig ikke er de komponenter som virkelig gjorde en opstilling mulig så den også kunne betales. Det eneste som markedsføres til co2 er en luft/varme varmepumpe fra sanyo se www.bvcool.dk/download/sanyo-varmepumpe-luft-vand-90.pdf
Redigeret d. 04-12-2008 17:04
22-03-2009 01:10
Jakob
★★★★★
(9455)
 



I stedet for et piskeris, som skaber friktionsvarme i vand, så må man vel egentlig også kunne bruge en vandpumpe, som drøvles ned i et kredsløb, så vindmøllen derfor ikke overstiger det ønskede omdrejningstal.
Friktionsvarmen vil derved afsættes både i pumpe, i rør og ved drøvl.

Interessant vil det så være, hvis man kan flytte hovedparten af energiafsætningen til drøvlet, som anbringes inde i boligen, så varmetabet i rørene udenfor bliver mindre.

Hvor meget kan der mon være at vinde ved at videreudvikle det princip..?  




 
22-03-2009 16:27
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
Interessant vil det så være, hvis man kan flytte hovedparten af energiafsætningen til drøvlet, som anbringes inde i boligen, så varmetabet i rørene udenfor bliver mindre.

Hvor meget kan der mon være at vinde ved at videreudvikle det princip..?


Ja det kunne man vel godt men selve pumpen har et tab (som den under alle omstændigheder vil ha) som afsættes som varme i vandet og rørføringen til den drøvelventil har et tab som også afsættes som varme i vandet, under alle omstændigheder skal pumpen isoleres og rørføring fordi en del af varmeafgivelse vil komme fra pumpe og rør.

Men er det ikke lidt omstændig når el umiddelbart virker.
22-03-2009 22:45
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob
Hum....... du var inde på noget med et sejl engang. Kunne man ikke have turbine eller rotor inde i en kappe eller et beskyttende rør feks 1,5 m. Så en stor tragt i form af en sejldug som blev udspilet at to master og som altså samler vinden ned i tragten. Så skulle en krøjekrans dreje hele arrangementet op mod vinden. Ved storm folder en simpel sikkerhedsanordning hele opbygningen sammen, og den skal manuel opstilles igen.
Redigeret d. 22-03-2009 22:53
23-03-2009 23:57
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
Mølleturbine ved tragtanordning se.

24-03-2009 01:38
Jakob
★★★★★
(9455)
 


@delphi


Jeg tror måske ikke, at man kan gøre særlig meget med en tragt.
Man kan måske skabe lidt ekstra turbulens, som man kan udnytte.
Luft er ikke vand, men hælder man f.eks. vand i en stor tragt, så bliver vandtrykket ikke større ved udmundingen, end hvis det havde været en lille sjat vand i en slange. Det eneste der tæller for trykket er vandsøjlens højde.
Det samme fænomen tror jeg til en vis grad gør sig gældende for vind.


Med hensyn til det andet princip, med vandpumpen i møllen og drøvl i huset...
Hvis man nu lader drøvlet være en vandmotor, som trækker en varmepumpe, som køler vandet.... - og vandet udskifter vi med glykol... - Hvorfor var det så lige, at de rør til møllen skulle isoleres..??  


På den måde tror jeg godt, at jeg kan se et perspektiv. Men det kræver nok igen en stump teknik, som ikke er udviklet og produktionsmodnet endnu.



 
25-03-2009 14:56
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob


Jeg tror måske ikke, at man kan gøre særlig meget med en tragt.
Man kan måske skabe lidt ekstra turbulens, som man kan udnytte.
Luft er ikke vand, men hælder man f.eks. vand i en stor tragt, så bliver vandtrykket ikke større ved udmundingen, end hvis det havde været en lille sjat vand i en slange. Det eneste der tæller for trykket er vandsøjlens højde.
Det samme fænomen tror jeg til en vis grad gør sig gældende for vind.


Jeg tror nok det netop er derfor at man laver disse passager (på billede) så luften ikke "hober sig op" og skaber turbulens, som du givet har ret i sker.
Men pointen var at en opstilling nu kunne have en turbine inde i en beskyttende ramme så opstillingen ikke var en mølle og skulle derfor ikke godkendes.


Med hensyn til det andet princip, med vandpumpen i møllen og drøvl i huset...
Hvis man nu lader drøvlet være en vandmotor, som trækker en varmepumpe, som køler vandet.... - og vandet udskifter vi med glykol... - Hvorfor var det så lige, at de rør til møllen skulle isoleres..??


Ja! Det var faktisk en rigtig god ide, komponenterne er givet billigere end el-dele. Men mon de er lige så robuste!!!
26-03-2009 21:21
Jakob
★★★★★
(9455)
 
 

@delphi


Jeg tror kun, at du kan slippe for godkendelsen, hvis du kan bilde myndighederne ind, at det er en ventilator.  



Ja! Det var faktisk en rigtig god ide, komponenterne er givet billigere end el-dele. Men mon de er lige så robuste!!!


Nej, en varmepumpe slides nok mere end en EL-patron og en EL-radiator.
Og det gør vandpumper nok også.
Men jeg kan ikke umiddelbart se, at det skulle være så meget, at det behøver at ødelægge projektet.
Effekten skulle jo gerne blive en del større, når varmetabet skal måles i negative tal.  




 
26-03-2009 23:31
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
@Jakob

Jeg tror kun, at du kan slippe for godkendelsen, hvis du kan bilde myndighederne ind, at det er en ventilator.


Man plejer at være meget specifik i disse lovtekster med at præcisere hvad der konkret forstås ved det loven omhandler, og konkret her hvad der forstås ved en mølle. Så det kunne meget vel være der var et smuthul.

Nej, en varmepumpe slides nok mere end en EL-patron og en EL-radiator.
Og det gør vandpumper nok også.
Men jeg kan ikke umiddelbart se, at det skulle være så meget, at det behøver at ødelægge projektet.
Effekten skulle jo gerne blive en del større, når varmetabet skal måles i negative tal.


Nu kan jeg ikke lige huske udgangspunktet i tråden her. Men hvorfor ikke bare bruge en el-generator som producere strøm og så brug en varmepumpe eller en el-patron i boligen.

En pumpe i møllehatten der er noget rod når det går i stykker og herunder skal der bøjelige slanger ned fra møllehatten det bliver svært. Det skal jo lige holdes op mod en 5 kw generator til nogle få tusinde kroner.
10-01-2011 23:07
Jakob
★★★★★
(9455)
.





Men hvordan gik det så, nåede vi frem til, at en varmeproducerende husstandsvindmølle, hvor et piskeris opvarmer vandet mekanisk, producerer mere varme, end hvis samme mølle trækker en generator, der giver strøm til den fineste varmepumpe, man kan købe for penge..?

Altså under forudsætning af, at vi kan isolere vandrør og piskehus så godt, at der næsten ikke er varmetab på vejen ind til huset.


Eller skal vindmøllevingen trække en varmepumpe direkte, hvis vi vil gøre varmeproduktionen mere effektiv end via EL-produktion og varmepumpe..?




.
Redigeret d. 10-01-2011 23:26
26-08-2013 22:01
Jakob
★★★★★
(9455)
.




Jakob skrev:
Men hvordan gik det så, nåede vi frem til, at en varmeproducerende husstandsvindmølle, hvor et piskeris opvarmer vandet mekanisk, producerer mere varme, end hvis samme mølle trækker en generator, der giver strøm til den fineste varmepumpe, man kan købe for penge..?

Altså under forudsætning af, at vi kan isolere vandrør og piskehus så godt, at der næsten ikke er varmetab på vejen ind til huset.


Eller skal vindmøllevingen trække en varmepumpe direkte, hvis vi vil gøre varmeproduktionen mere effektiv end via EL-produktion og varmepumpe..?



Og efter disse helt centrale spørgsmål blev der meget stille i tråden.


Jeg kender desværre endnu ikke svarene.








Men ellers kan man måske med fordel basere piskeris modulet på olie i stedet for vand.
Den varme olie kan man så føre ned i en kælder under jorden i frostfri dybde under vindmølletårnet, hvor varmen veksles over i et vand fremløb til boligen.

Anvender man ikke bare et piskeris, men også en pumpe, så kan pumpen trække en hydraulikmotor, som trækker en generator, som producerer strøm.
Virkningsgraden er nok ikke særlig høj på en hydraulikmotor, men det gør ikke noget, når spildvarmen kan afsættes til boligopvarmning.

Er jeg mon på sporet af noget super smart her..?




.
18-11-2015 19:19
Jakob
★★★★★
(9455)
­



Er der så sket god teknisk fremgang på området siden 2008, hvor vi begyndte at debattere i denne tråd.
Det tror jeg desværre ikke.

Kan man i det hele taget stadig købe en mekanisk varmeproducerende vindmølle i Danmark, eller blev den del af markedet nærmere helt dræbt af de nye lovkrav..?

Mekanisk, Ja tak. Den skal kunne tåle en kraftig solstorm og EMP.




­­
18-11-2015 19:53
crankProfilbillede★★★★★
(2470)
.

2008? Man bliver helt nostalgisk




Det var nok i 1973, under oliekrisen. Min far lavede sin egen vindmølle. Krøjetårnet var navet fra en lastbil. Jeg var i smedelære og lavede vingerne. Det er mig, den langhårede til venstre og far med rød kasket.
Møllen trak en gammel elmotor fra et tærskeværk og gav strøm til 2 varmelegemer fra gamle vaskemaskiner. Varmelegemerne blev sat ind i husets centralvarmesystem og sparede en hel del olie. Far havde forsøgt at få vingerne til at bøje fra vinden i hård vind v.h.a. nogle fjedre.
Det gik i nogle uger indtil det blev rigtigt stormvejr, og så var den leg slut.

NB: Hvor er det, man kan have billeder liggende her på sitet?

.
18-11-2015 20:10
Jakob
★★★★★
(9455)
­



@crank


Det var sjovt at se.


Men i dag må du desværre slet ikke sådan noget mere. Alt skal være typegodkendt.
Det besluttede de samtidigt med, at klimaproblemet blev mere alvorligt..


Så vidt jeg ved har vi ikke noget egentligt lager til personlige billeder, men du må godt oprette en billedtråd i sandkassen.




­
Redigeret d. 18-11-2015 20:57
19-11-2015 09:42
Jakob
★★★★★
(9455)
­


@crank


Har du evt. et nærbillede af vingemekanikken..?

Så ser jeg det meget gerne i denne tråd:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellevinger-d20-e1691.php#post_24231

Nu kender jeg selvfølgelig ikke din holdning til patenter, men det skulle ikke forbavse mig, hvis vi fik nærbilleder af alle de gamle danske møllevinger, at så ville nogle af de store fabrikanters patenter stå for fald.




­
19-09-2019 10:13
Jakob
★★★★★
(9455)
­


@delphi

Nu er det 10 år siden, at vi sidst diskuterede dette emne, og du behøver ikke læse op på tråden for min skyld. Men ved du, om der er sket noget nyt siden dengang..?

Jeg opgav egentlig emnet, fordi jeg har erkendt, at økonomien i små vindmøller ikke kan følge med de store.
Det må være mere rigtigt, at vi har store statslige landvindmøller til det job, og så må den enkelte borger blot købe en varmepumpe for at få det til at fungere.
Men nu har jeg opdaget, at den økonomiske besparelse ved at supplere træfyring med med en varmepumpe er så lille, at det slet ikke kan betale sig.
Og jeg må forudse, at der nok desværre kommer til at gå en del år endnu, før samfundet erkender, at vi skal udbygge landvindmølleparken massivt for at komme i mål.


Men jeg har jo allerede bygget hele den kostbare indvendige VVS opstilling til varmepumpen, og hvad skal der så ske med den (se billede).?
Den er med veksler i eget system, så der kan påfyldes kølervæske, og det kan koge og gøre, som det har lyst til, uden det kan ødelægge mit centralvarmeanlæg.


­
Tilknyttet billede:

19-09-2019 23:46
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
Jakob

Nej der er ikke sket noget vedr. husstandsmøller. Da tilskudsgudinden lukkede for det varme vand stoppede alt yderligere opstilling af møller og dermed udvikling.

Som du fremfører så er husstandsmøller total ineffektive i forhold til store møller og dermed total spild af penge, at tilskynde til at opstille møllerne ved at yde tilskud.

Hvilken fremløbstemperatur kører du med på din varmepumpe??
Redigeret d. 19-09-2019 23:47
20-09-2019 09:10
Jakob
★★★★★
(9455)
­


@delphi


Varmepumpen er jo sendt retur med fejl, men ellers kan jeg sådan set indstille fremløbstemperaturen til hvadsomhelst, du måtte finde passende.
Konsekvensen af at sænke den er blot, at træfyret vil overtage en større del af opvarmningsperioden.

Men alene det lovpligtige årlige varmepumpe eftersyn er så dyrt, at det kan betale træ til det meste af den varme periode og overgangsfasen, hvor varmepumpen ellers er langt mere økonomisk.

Efter 10 år er vi ikke kommet længere, og så kan man selv gætte på, hvor lang tid, der vil gå, før det økonomiske system bliver optimeret i klimaets og miljøets favør. Min varmepumpe opstilling til 40.000 kr uden varmepumpe er nok i hvert fald rustet op forinden. Altså hvis jeg ikke kan finde noget andet at bruge den til.

Jeg synes især på dette grundlag, at det er ærgerligt, at udviklingen af de små varmeproducerende vindmøller er gået i stå.

Det undrer mig f.eks., at vi endnu ikke har set en vindmølle med indbygget mekanisk direkte træk til en varmepumpe. Det er altid via strømproduktion.




­
20-09-2019 12:54
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
Sådan https://www.youtube.com/watch?v=sqlQ181kF08&list=PL496098B5DC675F67&index=23 Varmepumpe skal have en temperaturkurve hvor den føler på udetemperaturen og sætter så fremløbstemperaturen til huset efter udetemperaturen og denne kurve kan så varieres efter behov. Så skal alle radiatorer i huset åbnes og så fuld flow på cirkulationspumpen.
Redigeret d. 20-09-2019 12:55
20-09-2019 14:35
Jakob
★★★★★
(9455)
­


delphi skrev:
Sådan https://www.youtube.com/watch?v=sqlQ181kF08&list=PL496098B5DC675F67&index=23 Varmepumpe skal have en temperaturkurve hvor den føler på udetemperaturen og sætter så fremløbstemperaturen til huset efter udetemperaturen og denne kurve kan så varieres efter behov. Så skal alle radiatorer i huset åbnes og så fuld flow på cirkulationspumpen.


Ja, det kan sikkert fungere fint til et lille nyt hus fra 2007
Det vil også kunne fungere hos mig om sommeren og i overgangsfasen og måske også mange dage om vinteren. Det var jo faktisk det, der var min oprindelige plan.
Men skal forsyningssikkerheden være i orden, og er det et større og ældre hus, så kommer regnskabet til at se meget anderledes ud.


Der kan faktisk godt blive en sjat penge at bygge vindmølle for.
30.000 kr sparet på varmepumpen i indkøb
30.000 kr sparet på årligt eftersyn i 10 år.
Det er allerede lavt sat 60.000 kr, og så er EL-forbruget ikke engang medregnet.

Hvis man ikke helt kan undvære et træfyr, så kan man måske bygge en stålskorsten så kraftig, at den også kan bruges som vindmølletårn, og det vil hjælpe vindmøllens økonomi.

Og hvis vindmøllen gøres krøjefri, så bliver den billigere, og der er ikke mere bekymringer om snoede forbindelser.

Man er i øvrigt også fri for at bekymre sig om, at strømmen til varmepumpen ikke altid er klimavenlig.


Men det er et noget stort projekt, og det går sikkert også helt galt med økonomien, hvis man tæller arbejdstimer med, når den ønskede varmeproducerende vindmølle ikke kan købes i butikkerne, men ligefrem først skal udvikles.



­
20-09-2019 17:21
delphiProfilbillede★★★★★
(7590)
Ja, det kan sikkert fungere fint til et lille nyt hus fra 2007
Det vil også kunne fungere hos mig om sommeren og i overgangsfasen og måske også mange dage om vinteren. Det var jo faktisk det, der var min oprindelige plan.
Men skal forsyningssikkerheden være i orden, og er det et større og ældre hus, så kommer regnskabet til at se meget anderledes ud.


Disse Monoblocks kan fås i størrelser op til 12 KW og 55 C frem kan de gå op på. Og de kan holde de 12 KW ned til - 20 C så selv store gamle huse kan forsynes. Det alt afgørende er at der kommer meget flow på radiatorvandet når alle ventiler i huset er åbne og varmepumpen skal selve styre temperaturen på fremløbsvandet efter den temperaturkurve der er indlagt i varmepumpen skal den styre fremløbestemperaturen når der måles på udetemperaturen
Redigeret d. 20-09-2019 17:24
Side 2 af 2<12





Deltag aktivt i debatten Varmeproducerende Minivindmøller:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Fremskridt indenfor husstandsvindmøller112-07-2023 10:03
Frit lejde til husstandsvindmøller.!?1322-04-2022 08:11
Husstandsvindmøller fra før klima gadget perioden015-11-2018 07:19
Minivindmøller11630-01-2013 08:15
Private husstandsvindmøller2825-07-2012 13:38
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik