09-06-2009 11:16 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Biogas er ikke lagring af vindenergi. Eller kan der blive brug for vindkraft og varmepumper til at holde siloen varm nok om vinteren på en måde, så vi kan variere forbruget med vindstyrken..? En stor mængde suppe har en stor varmekapacitet, og hvis processen i suppen kan tåle et temperaturudsving mellem måske 30 og 45 grader, så vil det afhængigt af isoleringsgraden måske kunne give en god mulighed for at lægge forbruget og opbygge varmedepotet, når det blæser mest. Eller tror jeg helt forkert, fordi den kemiske proces i tanken altid af sig selv kan holde suppen varm nok..? Men nu diskuterer vi biogas i to tråde, og jeg kan se, at jeg kom til at rode det lidt sammen, så for læsernes skyld er den anden tråd her: http://www.klimadebat.dk/forum/ren-gylle-d20-e928.php#post_11898 . |
14-06-2009 13:49 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@JakobEller tror jeg helt forkert, fordi den kemiske proces i tanken altid af sig selv kan holde suppen varm nok..? Ja processen skal foregå ved en meget konstant temperatur. Men man kunne jo bruge de gylletanke før og efter processen til at akkumulere energi i og herunder optimerer processen så man ikke bruger gas til procesvarme på anlægget med møllestrøm osv. |
11-07-2009 13:42 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Svinghjul. Tidligere ref.: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s40.php#post_3189 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s40.php#post_3212 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s200.php#post_9161 Lidt mere om svinghjul: http://da.wikipedia.org/wiki/Svinghjul Citat fra siden: ------------------ Et NASA G2 svinghjulsbatteri (Flywheel Energy Storage (FES)). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden. ------------------ Et højt omdrejningstal og en stor masse på en stor yderdiameter er de tre parametre, der kan maksimere svinghjulets energi. Skal svinghjulet holde længe på energien, så skal friktionen være lav. Dette kan gøres med magnetlejer og lufttomt rum. Ovenstående type på billedet optimerer på samtlige parametre undtaget en stor masse på en stor yderdiameter. Jeg tvivler nok også på, at enheden kan holde på energien i 15 år, men måske alligevel i nogle dage eller uger..? Men hvad nu, hvis man forestiller sig en silo, som indeholder et stort massivt jernarmeret betonsvinghjul på rullelejer. Det bliver hverken friktionsfrit eller lufttomt, men vi kan dog nok godt pumpe et vist undertryk. Hvis vi siger 30 meter høj (h) og 20 meter diameter (2 x R). Så er rumfanget: pi x R x R x h 3,14 x 10 x 10 x 30 = 9425 kubikmeter Beton har en massefylde på 2,3 tons pr. kubikmeter http://da.wikipedia.org/wiki/Massefylde Svinghjulet vejer da: 2,3 x 9425 = 21677 tons Inertimoment ved massivt svinghjul = I = ½ x m x R x R => I = ½ x 21677000 kg x 10 x 10 = 1083849,5 kgm² Endnu et citat tilrettet fra det første link: -------------------- Svinghjulets kinetiske energi bundet i rotationen kaldet E og kan beregnes via følgende formel: E = ½ x I x ω x ω hvor * E er rotationsenergien i joule. * I er inertimomentet i kg·m². * ω er vinkelfrekvensen, dvs. (antal omdrejninger per sekund) · 2 · π. -------------------- Svinghjulets energi ved 1 omdrejning pr. sekund vil da være: E = ½ x I x ω x ω => E = ½ x 1083849,5 kgm² x (1 x 2 x pi) x (1 x 2 x pi) = 3405013,5 Joule = 0,95 kWh Jeg er ikke sikker på denne udregning, og jeg håber, at andre kan få det til noget mere. Men jeg mener at kunne gennemskue en proportionalitet mellem masse og energi. Gør vi vores snurretop dobbelt så høj, så den bliver dobbelt så tung, så vil det kræve dobbelt så meget energi at få den op på det samme omdrejningstal. Derimod vil en forøgelse af svinghjulets radius virke anderledes kraftfuldt, fordi energien nærmere vil vokse med kvadratet ( R x R ). Det samme gør sig gældende for omdrejningstallet ( ω x ω ). Måske kan det være interessant at undersøge nogle flere eksempler, hvor man øger diameteren og massen betydeligt..? Jeg afprøver her en udregningsmetode efter et andet eksempel: manse42 skrev: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller--d20-e81.php Svinghjul. Inertimoment med hele massen på yderdiameteren = I = m x R x R I = 10.000 kg x 1 m x 1 m = 10.000 kgm² E = ½ x I x ω x ω E = ½ x 10000 kgm² x ( 10 x 2 x pi ) x ( 10 x 2 x pi ) = 39478418 Joule = 11 kWh Jeg synes egentlig selv, at det ser ud til at være vældig proff., jeg har bare lidt problemer med at få resultaterne til at ligne noget troværdigt. Hvis nogen har lyst til at regne med og finde fejl, så er de meget velkomne. Omregningstabel for energi: http://www.formel.dk/energi/omregningstabel(energi).htm . |
12-07-2009 22:22 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Jakob Dine udregninger ser fornuftig ud! Jeg mener opstillingen er tænkt til, eller kunne finde anvendelse til de problemer som omtales her se link Altså ikke en egentlig lagring eller langtidslagring af energi men lagring af enegi som herefter bruges til at ujævne de pulses som forekommer i det overordnede el-net. PS! Gad vide hvad der skete hvis sådan et monster som du foreslår på 21.000 ton kommer ud af balance og lejer mm bryder sammen. |
12-07-2009 23:07 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Altså ikke en egentlig lagring eller langtidslagring af energi men lagring af enegi som herefter bruges til at ujævne de pulses som forekommer i det overordnede el-net. Ja, det var også min formodning. Men med magnetlejer og lufttomt rum, så bør svinghjulet jo i teorien kunne køre i det uendelige. Gad vide hvad der skete hvis sådan et monster som du foreslår på 21.000 ton kommer ud af balance og lejer mm bryder sammen. Ja, snurretoppen må hellere stå i en nedgravet silo. Monterer vi et bor på enden og lejet går i stykker, så ender den nok nede hos kineserne. . |
13-07-2009 13:24 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@jakobJa, det var også min formodning. Ja det må det kunne! Men lagrer store energimængder over lang tid det tror ikke på. Selv om selv svinghjulet er nærmest 100 % energineutral ved energipåfyldning og "afladning" så skal der jo ske en omsætning fra rotationsenergi til først jævnstrøm fordi rotoren kører med variabel omdrejninger og herefter til vekselstrøm med den frekvens nettet har, som vil give et tab. |
13-07-2009 19:12 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Ja, det er klart, at der vil være et tab ved en op- og afladning. De skriver: "Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet", og det er da meget flot. Men hvor stort tabet er pr. tidsenhed, når den er fuldt opladet, det har jeg desværre ikke kunnet finde. Det må være, fordi jeg er blind, for sådan en afgørende oplysning kan de da umuligt have glemt at lægge frem..?? . |
13-07-2009 19:57 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Jakob Det er den samme teknologi som Danfoss bruger se Nemlig magnetlejer. Nu kan jeg ikke lige huske hvad det var jeg havde udtænkt omkring en turbokompressor som denne se Hvis nu man brugte de magnetiske lejer og så havde et betydeligt svinghjul så kunne man bruge svinghjulets akkumuleringskapacitet til at udjævne de pulser som giver så store problemer omkring et overordnet el-net. Når kompressoren virker som varmepumpe forbruger den strømm og turbine øger dampe i tryk. Når den så overgår til at virke som dampturbine når kraftværket producere damp som nu omsætter til el via turbinen. I begge situationer bruges svinghjulseffekten til naturaliser pulser i nettet. I de situationer hvor man vil bruge enheden indsættes en omsætter som styrer moment på enheden. Her en frekvensomformer hvor man først laver vekselstrøm om til jævnstrøm som kan omsættes til vekselstrøm igen, som den motor som skal styres forbruger. Når motoren virker som generator, omsættes den strøm som motoren laver, den omsættes til jævnstrøm og lagres i et mellemlager, som er nogle betydelige kondensatorer hvorfra systemet igen tager den energi, som skal til at forsyne motoren når den igen skal forbruge energi. Men det er ikke betydelige energi mængder som kan lagres i mellemkredsen. Her kunne en rotationsakkumulator komme på tale. Frekvensomformer se. Redigeret d. 13-07-2009 20:00 |
13-07-2009 23:17 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Måske vi bør overveje et par 200 tons tunge lyntog, som kører dødsdrom på magnetskinner..? Links ang. togs masse: https://betaling.information.dk/194252 http://ing.dk/artikel/1767-norges-nye-tog-er-dyrt-tungt-og-larmende . |
14-07-2009 00:26 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Jakob Jeg tale med en gammel "fyrbøder" eller hvad nu sådan en kedelmester han hedder! Det var faktisk ret imponerende hvordan man kørte et kraftværk i 40 -50'erne. Der skulle vandstanden i kedlen reguleres manuelt så energien fra kedlerne afgav den ønskede energi til at koge vand på damp og den ønskede energi til at overophede damp. Da der for Århus kun var et kraftværk skulle damptryk som stod i forhold til turbines effekt det skulle jo så meget nøje stemme overens med den effekt som byen kunne aftage for ellers steg eller faldt frekvensen i byen. Hvis frekvensen faldt så måtte der noget mere kul på og noget mere luft ind i kedlerne og omvendt hvis frekvensen steg. Jeg har ofte tænkt på hvor hurtigt kan kedelsystemer og herunder turbiner Generatorer ændre effekt. De kan jo hurtigt sænke effekten ved at lede damp forbi turbine og herunder køle denne damp for derved at sænke trykket i dampsystemet. Men hvor hurtigt kan effekten øges! Redigeret d. 14-07-2009 00:27 |
14-07-2009 21:42 | |
brinch★★☆☆☆ (313) |
Jakob skrev: Et andet godt forslag var måske at overtage en udtjent supertanker, male den grøn og fylde den op med sten og beton. Bygge et 100m højt stillads med tilhørende spil og så bruge overskydende møllestrøm til at hæve den. Den ville måske veje 2mio tons og kunne lagre så'n ca 500 MWH Venligst brinch Redigeret d. 14-07-2009 22:29 |
15-07-2009 14:06 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Brinch Hvis nu man hertil tog de "tungtvejende" argumenter og løftede disse argumenter -> sikken en masse energi som der kunne lagres! |
15-07-2009 15:33 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Hvis vi nu kunne opsamle enhver roterende forumfis og lade dem trække på samme svinghjul, så..... - 2 tog på 200 tons kan i denne svinghjulssammenhæng regnes som 1 tog på 400 tons. De anbringes i en friktionsfri dødsdrom med en diameter på 40 meter, og de gives en hastighed på 126 m/s (450 km/t) Dette svarer til 1 omgang pr. sekund. Inertimoment med hele massen på yderdiameteren = I = m x R x R I = 400.000 kg x 20 m x 20 m = 160.000.000 kgm² E = ½ x I x omega x omega E = ½ x 160.000.000 kgm² x ( 1 x 2 x pi ) x ( 1 x 2 x pi ) = 3158273400 Joule = 877 kWh Hvis den udregning ikke er helt tosset, så må jeg nok indrømme, at det ser ud til, at NASA har gjort det meget fornuftigt ved at gøre dameteren så lille, at omdrejningstallet kan blive meget højt. Så i stedet for en stor tung betonsnurretop eller tog i dødsdrom, så skal nok vi nærmere have en stor bygning fyldt op med lange lufttomme rør, hvori vores lange svinghjul kan snurre ca. 75.000 omdr./min. . |
15-07-2009 15:49 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Jakob 1000 Kwh kan gemmes i 5 Kbm salt i samproduktion med et kraftværk hvis saltet kan opvarmes til over 800 c' |
15-07-2009 16:46 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Ja måske, men energitabet er langt mindre, når du skal lave mekanisk svinghjulsenergi til EL, end når du skal lave varme til EL. . |
15-07-2009 18:02 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ja måske, men energitabet er langt mindre, når du skal lave mekanisk svinghjulsenergi til EL, end når du skal lave varme til EL. Den må du lige forklare lidt nærmere! 1000 kWh gemt i et 800 C salt lager giver vel efter el- og varmeproduktion + spildvarme 1000 kWh - total udnyttelsen (el + udnyttet varme til fjernvarme) er vel tæt på 90%. Hvor mekanisk varme så som snurre topper, svinghjul mm. pga. den manglende udnyttelse af varme har en virkningsgrad på 50%. |
15-07-2009 18:18 | |
delphi★★★★★ (7590) |
Jakob skrev: Sammen med et kraftværk genvindes strøm som akkumuleres minimum 100 % hvor svinghjulet maks kan gevinde op til 95 % Redigeret d. 15-07-2009 18:21 |
15-07-2009 18:55 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @Boe Carslund-Sørensen Hvor mekanisk varme så som snurre topper, svinghjul mm. pga. den manglende udnyttelse af varme har en virkningsgrad på 50%. Nej, det er ikke mekanisk "varme", men bevægelsesenergi lige til at putte på en generator. Og som jeg skrev tidligere for svinghjulet: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s360.php#post_13392 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s360.php#post_13439 "Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet." Resten er tabt i den forstand, at det ikke kommer tilbage som EL Det er selvfølgelig altid en fordel, at man kan udnytte spildvarmen. De meget fine udregninger for et termisk EL-lager forudsætter, så vidt jeg har set, altid en anden produktion til at trække et økonomisk slæb i form af levering af spildvarme. Med kun en enkelt EL-kilde til at forsyne et termisk lager vil vi med den nuværende teknologi næppe kunne få mere end maks. 60% EL retur. Det er heller ikke altid praktisk at bruge et termisk lager til EL-backup. Man kan måske indbygge et langt svinghjul i vindmølletårnet og derved kompensere på strømkurven for kastevinde af høj styrke. Du kan jo ikke indbygge et kraftvarmeværk i et vindmølletårn,,,, eller kan du..? Og det er nok typisk om sommeren, hvor der alligevel ikke er brug for spildvarme, men kun EL . |
15-07-2009 19:45 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@jakob På amagerværkets blok 3 koger vand til damp ved 250 bar og 380 c' disse dampe overophedes til 545 c' Langt Overvejende er det overophedningen af dampen som giver el-produktionen. Hvis du har et termisk lager som er opvarmet til 800 c' som er sket med møllestrøm og du overopheder dampe på amagerværket til 800 c' fra 545 c' så genvinder du 100 % den el-energi som medgik til at opvarme det termiske lager. Redigeret d. 15-07-2009 19:48 |
15-07-2009 20:03 | |
brinch★★☆☆☆ (313) |
Jakob skrev: Dels er mølletårnene koniske, og dels bruger man jo det indvendige rum til opstigning til møllehatten! Venligst brinch |
15-07-2009 21:14 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Hvis du har et termisk lager som er opvarmet til 800 c' som er sket med møllestrøm og du overopheder dampe på amagerværket til 800 c' fra 545 c' så genvinder du 100 % den el-energi som medgik til at opvarme det termiske lager. Det kan vi måske næsten godt blive enige om. Men det forudsætter jo, at du ser bort fra den energi, som skal bruges til at bringe dampen op til den temperatur, hvor du begynder at "overophede" den. Så i den opstilling er varmelageret nærmere en slags "turbo" til et kraftværk, der i forvejen kører for fuld kraft, men i stedet burde nedlægges. I et planøkonomisk industrikompleks kan vi måske gøre det bedre, hvis vi samtidigt kører en lagerproduktion, som vi alligevel under ingen omstændigheder kan undvære. Det kan måske være en betonfabrik eller en gipsfabrik, som producerer spilddamp til EL-produktionen, og det kan videre kombineres med et stålvalseværk til vindmøller, hvor diglen kan sænkes ned i varmelageret og afgive spildvarme dertil. Så kan fabrikken producere beton og EL, når det er stille vejer, og den kan akkumulere vindenergi og støbe jern, når det blæser. . |
16-07-2009 00:08 | |
delphi★★★★★ (7590) |
Det kan vi måske næsten godt blive enige om. Men det forudsætter jo, at du ser bort fra den energi, som skal bruges til at bringe dampen op til den temperatur, hvor du begynder at "overophede" den. Afhænger af øjet der ser! Hvis nu kraftværket kører på halm og effekten er at el-produktionen 5 dobles I et planøkonomisk industrikompleks kan vi måske gøre det bedre, hvis vi samtidigt kører en lagerproduktion, som vi alligevel under ingen omstændigheder kan undvære. Det er bare så forbandet svært mange gange at optage energien i ved de industriprocesser fordi røgen er "forurenet" med skidt og møg. Man skal derimod se på de højtemperatur energikilder man har til rådighed feks biogas her kan den højtemperatur del af energien omsættes til at overophede damp til elproduktion hvorefter lav temperatur delen af energikilden fra gassen forbruges til feks cementproduktion. |
16-07-2009 11:48 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Det er bare så forbandet svært mange gange at optage energien i ved de industriprocesser fordi røgen er "forurenet" med skidt og møg. Vi mangler åbenbart også forskning i filtrering. Men er det nødvendigt at lede røg og damp ud gennem den samme skorsten f.eks. på gipsfabrikken..? Så vidt jeg husker, har du før vist en varmepumpe, der kan hæve temperaturen fra ca. 90 C til ca. 110 C med en meget høj COP. Hvis man forsyner denne varmepumpe med beskidt damp, som kondeserer på en veksler, så kan den optage energien og afgive varmen til en ny veksler, som fordamper rent vand..? . |
16-07-2009 15:52 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Jakob Nu har jeg set hvordan røggassystemet virker på Ålborg portland. Man sprayer vand ind i røggassen og vandet opvarmes. Herefter køles vandet ved at opvarme fjernvarmevand. Jeg vil antage det for noget nær umulig at udtage varmeenergien direkte via en varmeveksler med alle de slagger der forekommer i røggassen på Ålborg Portland. Men det betyder jo ikke at man ikke kan producere el ved spildenergien. Man kan jo bruge energien ved under 100 c' og koge vand på damp og så overophede disse dampe ved andre energikilder. Gipsplade produktion eller tørreriprocessen til gipspalder her er røgen ren og kan umiddelbart bruges til el-produktion. Så vidt jeg husker, har du før vist en varmepumpe, der kan hæve temperaturen fra ca. 90 C til ca. 110 C med en meget høj COP. Jeg kan ikke rigtig se det løser noget problem! Redigeret d. 16-07-2009 15:54 |
16-07-2009 18:36 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi eg kan ikke rigtig se det løser noget problem! Det kunne måske være en metode til at få ren vanddamp uden røggas. Man sprayer vand ind i røggassen og vandet opvarmes. Herefter køles vandet ved at opvarme fjernvarmevand. Ok, så udnytter de jo faktisk deres spildvarme i dag. Men det giver ikke damp til EL-produktion. . |
16-07-2009 19:13 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@JakobDet kunne måske være en metode til at få ren vanddamp uden røggas. problemet består: for at en kompressor kan øge dampe i tryk skal de være rene som igen betyder at energien skal gennem en vekslervæg eller over en varmeveksler hvor røggassen afsætter sin energi på den ene side og der koger vanddampe på den anden side. Ok, så udnytter de jo faktisk deres spildvarme i dag. Ja det gør man, men man sviner meget olie væk i ålborg til at holde temperatur på et høj niveau i fjernvarmenettets yderområder. |
19-07-2009 14:00 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Godt nyt om brintlagring: http://ing.dk/artikel/99769-den-nye-brinttank-er-fyldt-med-svitsede-kyllingefjer Citat fra teksten: -------------------------- Hvis en elektrisk bil med brændselsceller skulle have en brinttank, som rummer 75 liter, så ville det kun gøre bilen 1200 kroner dyrere at bruge fjer. Til sammenligning ville en tank med kulstofnanorør koste 33 millioner kroner i dagens priser, og en tank med metalhydrider ville koste 180.000 kroner, skriver universitetet i en pressemeddelelse. Alternativt kunne man komprimere brinten, så den blev flydende. Men så ville tanken stadig være 40 gange større end en tilsvarende benzintank. Men 75 liter svitsede kyllingefjer kan rumme brint nok til små 500 kilometer kørsel - ved stuetemperatur og lavt tryk. Og kilomtertallet kan måske øges, hvis behandlingen af fjerene bliver forbedret. Det vil forskerne nu prøve på. -------------------------- . |
19-07-2009 14:52 | |
delphi★★★★★ (7590) |
@Jakob Biler skal på tog og herunder alt lastbiltransport. Tognettet i danmark se Hurtige på og aflæsning hvor toget er i drift kan transportere biler til københavn fra ålborg på under 3 timer. Alt lastbiltransport mellem landsdele bliver overflødig og store dele af transportbehovet omlægges til VE. |
19-07-2009 15:55 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Det er dog nogle hede statsmandsdrømme, du nu vifter med. Men jeg er ikke enig i, at toget skal transportere biler fra Ålborg til København på under 3 timer. Det må sandelig afhænge meget af vinden..!! Når vi får 200% vindkraft, så vil toget kunne køre som død og pokker, når det blæser. Men hvis det har været stille vejr længe, så skal det køre laaaangsomt for at spare energi. Det er ikke anderledes end med almindelig biltransport, at man kan komme til at hænge lidt i en kø på en uheldig dag. Og det vil være en stor hjælp til reguleringen og spare energilagring, at EL-togene kan ændre fart efter vindstrøm. Men politisk tror jeg stadig, at der er meget lang vej. Ser du f.eks. på den gamle jernbane mellem Hobro og Løgstør, så har den nok været ubenyttet i over 30 år. Det eneste, de seneste års klimadebat har gjort til forskel, er, at nu er den endeligt blevet lukket og overgangene fyldt op med asfalt. . |
19-07-2009 16:16 | |
delphi★★★★★ (7590) |
Det er dog nogle hede statsmandsdrømme Måske! Og de er rigtige! Når vi får 200% vindkraft, så vil toget kunne køre som død og pokker, når det blæser. Et fuldt lastet godstog med 120 stk 60 ton vogne kan kører fra Frederikshavn til Padborg for energien i 1000 l dieselolie. Ved eldrift er det ikke meget energi som skal komme fra et kraftværk hvor vindmølleenergi er lagret for at flytte denne godsmængde. Hertil har man en ordentlig platform for elbiler fordi de kan lades om bord på toget. Men politisk tror jeg stadig, at der er meget lang vej. Ja det er der helt sikkert, vi skal have nogle vindmøller og udbygning med fjernvarme hvor kraftvarmeværkerne kan afbrænde noget fossilt energi når møllerne producere! |
16-08-2009 16:21 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Nu kan du blive økoturist på Hierro, hvor de har etableret et stort vandlager til lagring af vindmølleenergi: http://ing.dk/artikel/101509-spansk-oe-lagrer-vindmoellestroem-i-vulkan-soe Citat fra siden: ------------------- Canarisk ø bruger overskudsstrøm fra vindmøller til at pumpe vand 700 meter op til et reservoir på toppen af bjerget, hvorfra det forsyner et vandkraftværk. ------------------- . |
31-08-2009 23:15 | |
delphi★★★★★ (7590) |
Disse gigantiske destillationsopstillinger som disse virker på de Canariske øer til drikkevands fremstilling se og Opstillingerne forbruger kulproduceret strøm for at frembringe den forskelstemperatur som driver destillationen i opstillingerne via store turbiner. Det er gigantiske opstillinger som fylder hvad der svarer et helt fodboldstadion eller 2. Der bliver bare brændt noget kul af for at drive opstillingerne. Der var måske lige så meget ide i at nedbringe energiforbruget omkring el og bruge sol til destillationsprocessen! Den må man vel antage forekommer i de områder. |
29-09-2009 19:49 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. Danske ingeniører vil gemme vindenergi under 25 meter sand http://ing.dk/artikel/102661-danske-ingenioerer-vil-gemme-vindenergi-under-25-meter-sand Citater fra siden: ---------------------- To danske ingeniører vil pumpe havvand ind i enorme vandballoner, som får hele sandklitter til at løfte sig op til syv meter og sætte vandet under tryk. Trykket udnyttes til at genere energi, når det ikke blæser. -- »Et areal på 20 hektar vil kunne rumme 200 MWh, og med en effekt på 30 MW vil det kunne forsyne hele Als med elektricitet i otte timer,« -- »Et jord- eller sandlag på 25 meter giver os det tryk på fem bar, som er nødvendigt,« siger Asger Gramkow -- Som energilager skal projektet helst opnå en energieffektivitet på 70 procent, inklusive tab i turbinerne. Tabet vil formentlig opstå i højens randzoner, hvor der vil være friktion og revnedannelser, der skal styres. ---------------------- Link til tegning: http://ing.dk/artikel/102512-enerilagring-i-underjordisk-vandreservoir Sådan kan vi åbenbart gøre i et land uden høje bjerge. Jyllands vestkyst må være et oplagt sted til forsøg, og med lidt snilde kan vi måske hente en besparelse ved at nogle vindmøller udstyres med vandpumper, så de ikke først skal producere EL . |
29-09-2009 23:21 | |
delphi★★★★★ (7590) |
To danske ingeniører vil pumpe havvand ind i enorme vandballoner Ja! Det er da fint! Det finder de da bare nogle investorer til! |
31-10-2009 21:20 | |
delphi★★★★★ (7590) |
El-bilen nævnes ofte som et muligt "medium" for lagring af el-energi. Hvis bilens batteri har en kapacitet på typisk 25 Kwh og Horns Rev II afsætter 250 Mwh i 8 timer. Herefter betinges 80.000 El-biler bare for at akkumulere produktionen fra en Møllepark i 8 timer. Altså: En perspektivløs teknologi! |
02-11-2009 06:50 | |
Jakob★★★★★ (9456) |
. @delphi Du er vel nok klar over, at det ikke altid blæser i Danmark..? Det må vel også være en fordel, at vi har strøm nok til bare nogle få timer, så fyrbøderen på kulkraftværket ikke behøver at møde som en brandmand under udrykning, hvergang vinden løjer af..? Det perspektivløse i EL-biler og deres batteri som lager, kan jeg slet ikke få øje på. Hvis et elbilbatteri kan rumme 25 kWh, så er det f.eks. nok til en almindelig husstand i flere dage. Det afgørende for elbilbatteriets succes må være pris og genbrugscyklus. Kapaciteten er i dag udmærket, og det er nok det største og vigtigste teknologiske fremskridt, der er sket i nyere tid. . |
05-11-2009 16:10 | |
Carsten★☆☆☆☆ (65) |
Det må allerede have været oppe i debatten: At bruge overskuds-el til at spalte Brint og Ilt og sidenhen bruge brændselsceller til at konvertere tilbage til el ... eller slet og ret brænde det af igen. Det giver umiddelbart mening på et kraft-varmeværk, hvor der teoretisk set ikke er sådan noget som 'spildvarme' ... altså, at dårlig konvertering (i el-forstand) pga varmeudvikling/absorbtion formentlig allerede håndteres effektivt på værket. At have lidt erfaring i at håndtere ilt og brint er vel ingen skade til, hvis det skulle ske at brintbilen blev virkelighed. Carsten |
05-11-2009 18:38 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Det må allerede have været oppe i debatten: At bruge overskuds-el til at spalte Brint og Ilt og sidenhen bruge brændselsceller til at konvertere tilbage til el ... eller slet og ret brænde det af igen. Ja, det har været oppe i debatten, men pga. et enormt energitab (ca. 70 %)er det ikke vejen frem. Ja, det ville selvfølgelig hjælpe på energitabet, hvis varmen fra processen kan udnyttes. Der forskes også i andre metoder til at spalde H2O til brint og ilt, og vi kan jo håbe på, at energitabet kan minimeres. Pt. virker det mest logisk at "gemme" overløbsel i varmt vand på max. 100 C eller salt på 200 til 300 C via varmepumper, som trinvis løfter temperaturen. Varmepumperne kan hente varmen fra f.eks. havvand, jorden, luften eller fra spildvarme fra anden produktion. Vandlagret kan stå hos hver enkelt forbruger, så varmetabet fra lageret kan udnyttes i boligomvarmningen. Saltlagrene kan stå på turbineværker så dampen fra afkølingen direkte kan anvendes til elproduktion. |
05-11-2009 20:28 | |
Carsten★☆☆☆☆ (65) |
Ja, det har været oppe i debatten, men pga. et enormt energitab (ca. 70 %)er det ikke vejen frem. Det lyder ikke godt for den almindelige brug af brint ;o/ Pt. virker det mest logisk at "gemme" overløbsel i varmt vand på max. 100 C eller salt på 200 til 300 C via varmepumper, som trinvis løfter temperaturen. Varmepumperne kan hente varmen fra f.eks. havvand, jorden, luften eller fra spildvarme fra anden produktion. Ja, princppet omkring varmepumper er godt. Det er måske en hage, at det nok tager nogle store praktiske investeringer i anlæg, hvis man forestiller sig et almindeligt system til en enkelt bolig skaleret op. "Bort set fra" de strukturelle problemer i de enkelte møller, så ville det være snilt at møllen ville give sig til at hive et stort lod op om natten - og lade den potentielle energi slippe løs om dagen. Måske kan det trods alt lade sig gøre til havs ... hvis man nu ... forankrer en luftfyldt kugle/bøje til en tung klods på bunden, og så om natten giver sig til at trække bøjen under vand. Det kan skabe en potentiel energi der kan bruges om dagen. Der er en talemåde fra en tysk bio-kemiker (på tv) jeg ikke kan få ud af hovedet fordi den rammer det ind som er godt ved den tid vi lever i: Vi må genopfinde den verden vi lever i. Selv om det måske er til gene for nogen, er det trods alt noget som kan kalde det bedste frem i mange. Carsten |
05-11-2009 20:58 | |
Carsten★☆☆☆☆ (65) |
"Bort set fra" de strukturelle problemer Ved nærmere eftertanke behøver der ikke være forskel i de strukturelle udfordringer mellem land og vand. Hvis man lader et selvstændigt stativ bære en 10 tons klods og laver en udveksling til møllen 1:100 sådan at møllen 'kun' skal 'bære' 100 kg, men tilgengæld skal trække 100 m ind på en wire der udveksles til et løft på 1 m af en 10 ton blok. Tallene er grebet ud af luften, men jeg tror I fanger ideen. Carsten |
Artikler |
Vindenergi |
Vindmøller |