Kvoter er udtryk for den mængde
drivhusgasser, underskriverlandene må udlede.
Kyoto-protokollen indeholder bestemmelser om international handel med kvoter. Ideen er, at lande med reduktionsforpligtelser indbyrdes kan handle med deres tildelte udledningstilladelser, der også kaldes CO2-kvoter. Eksempelvis forventes det, at Rusland og Ukraine vil være store udbydere af CO2-kvoter, idet disse to lande har oplevet økonomisk tilbagegang i forhold til Kyoto-protokollens basisår, 1990. Det betyder, at disse lande nu har et overskud af ubrugte kvoter, som kan sælges på det internationale marked.
Kvoterne er som udgangspunkt ejet af de nationale myndigheder.
Allokeringsplan
En allokeringsplan har til formål at beskrive, hvordan og hvor meget man har tænkt sig at reducere udledningen af drivhusgasser.
Danmark har tilsluttet sig
FN’s Klimakonvention, Kyoto-protokollen og EU's byrdefordelingsaftale. For at de forskellige lande kan leve op til disse forpligtigelser, har EU udarbejdet en ordning, der har til formål at regulere handelen med drivhusgas-kvoter. Denne ordning er gældende fra 2008-2012. I den forbindelse har Danmark forpligtet sig at udarbejde en allokeringsplan for CO2-kvoter.
Den 7. marts 2007 fremlægger regeringen den nationale allokeringsplan, hvor det besluttes, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau med 21 pct. Planen medfører, at 372 danske virksomheder får tildelt kvoter, som indikerer, hvor meget drivhusgas de må udlede i perioden 2008-2012. En udvidet indsat på miljøområdet i Østeuropa og i flere ulande er også en del af planen.
Eksterne links/kilder:Energistyrelsen
National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.