USA's klima og vejr:
Klimaet i USA er som følge af landets størrelse meget varieret, med alle klimazoner repræsenteret: Fra tropisk klima på Hawaii og den sydligste del af Florida til polart klima i det nordlige Alaska, hvor der er målt temperaturer helt ned til minus 62 grader. Det meste af landet er dog tempereret med gode forhold for
landbrug og turisme. Kontinentalklimaet gør sig gældende i størstedelen af USA, dels på grund af den store afstand til havet i det meste af landet, men også som følge af Rocky Mountains' afskærmende effekt over for vejrsystemerne. Dette giver store temperaturkontraster mellem sommer og vinter inde i landet.
|
Death Valley i Californien. Foto: Jon Sullivan. |
Nedbørmæssigt er USA delt omkring den 100. længdegrad, med relativt fugtigt klima østfor og relativt tørt vestfor, dog med et nedbørrigt område længst mod nordvest. Alaska og Hawaii er selvsagt ikke medregnet i denne opdeling. Tørrest er det mod sydvest i Californien. Her finder man også store ørkenområder, hvor temperaturen af og til kan kravle op over 50 grader. Mest ekstreme er forholdene i Death Valley, hvor der er målt 57 grader, den andenhøjeste temperatur nogensinde registreret på Jorden.
Ude langs Californiens kyst er vejret køligere, men stadig lunt og meget solrigt det meste af året, hvilket bl.a. giver Los Angeles-området et klima, der efter de fleste menneskers standard betegnes som behageligt.
I Florida og i sydstaterne ud mod Den Mexicanske Golf er sommeren også meget varm, dog kombineret med en høj grad af fugtighed. Især juli og august er i dette område ekstremt varme og fugtige, hvilket giver et enormt behov for aircondition og tvinger turistindustrien til at holde en midlertidig sommerpause.
|
Sne i New York, 2006. Foto: nycmstar/Wikipedia |
I New York ligger den årlige gennemsnitstemperatur på omkring 12 grader og de årlige nedbørsmængder på 1100 millimeter, nogenlunde ligeligt fordelt over årets måneder. Om vinteren kan kraftige snestorme -
blizzards - lamme New York og de andre storbyer langs østkysten med over en halv meter sne på én gang. Længst mod nord på østkysten - i New England - falder nedbøren af og til som isslag (underafkølet regn) i store mængder, hvilket giver anledning til de såkaldte
ice storms, hvor træer, huse og elmaster bliver pakket ind i flere centimeter is.
Området omkring de store søer i det nordlige USA er om vinteren berømt for sine kraftige snebyer, der ofte kan begrave de udsatte steder i flere meter sne. Fænomenet opstår, når iskold luft blæser ud over det relativt varme vand og videre ind over land på den modsatte bred.
Længere mod vest, i Rocky Mountains, er klimaet afhængigt af de lokale bjergforhold og varierer meget fra område til område, men også her kan store snemængde forekomme, til glæde for skisportstederne.
De berygtede
orkaner - eller
hurricanes - rammer ofte kysterne langs Den Mexicanske Golf med
oversvømmelser og store ødelæggelser. Af og til rammer orkanerne også op langs Atlanterhavskysten. Orkansæsonen, der er afhængig af de varme havtemperaturer, starter som regel i juni og slutter i oktober eller november, med kulmination fra midten af august til allerførst i oktober.
Inde i landet opstår kraftige tordenceller med tornadoer, når kolde og varme luftmasser støder sammen, hvilket oftest forekommer om foråret og sommeren. De farligste tornadoer opstår i "tornadobæltet", som dækker staterne i Midtvesten (fra Texas i syd til Minnesota i nord). I dette område opstår der flere tornadoer end på hele resten af Jorden tilsammen. Præriestaterne er generelt præget af store kontraster med ekstreme temperaturudsving på få timer.
Klimaændringer i USA:
|
Katrina på vej mod land d. 28. september 2005. Satellitfoto: NOAA. |
Den 29. september 2005 ramte orkanen Katrina bl.a. New Orleans-området. Det var en kategori fire-orkan, som forårsagede voldsomme ødelæggelser og satte gang i en ophedet debat om dens evt. forbindelse til global opvarmning. Mange klimaforskere har peget på en risiko for øget orkanaktivitet som følge af varmere havvand i Den Mexicanske Golf, og selvom ingen enkeltbegivenhed kan tilskrives global opvarmning, kædes orkanerne i det sydlige USA ofte sammen med klimaændringer.
Havvandstigninger vil som mange andre steder på Jorden true de amerikanske kystbyer. Ifølge
Stern-rapporten vil New York være seriøst truet af havstigninger ved en global temperaturstigning på 3-4 grader.
Temperaturstigninger skaber også problemer inde i landet.
Hedebølger risikerer at blive mere ekstreme, og i Alaska, hvor temperaturstigningerne er større end noget andet sted i USA, skaber optøning af tundraen mange steder allerede i dag problemer for bygninger og veje.
Ændrede nedbørsforhold er også en bekymring. Risikoen for længerevarende
tørke sidder dybt i mange amerikanske landmænd, der nødig vil opleve en ny Dust Bowl som i 30'ernes præriestater.
I Californien kan alvorlige tørkeperioder give anledning til omfattende skovbrande (wildfires) i sommermånederne.
Fra Berlingskes Klima-wiki:USA strækker sig over et areal på 9,6 mio. kvadratkilometer, hvor der samlet bor omkring 300 mio. mennesker. Hovedstaden er Washington D.C., og statsoverhovedet er præsident George W. Bush. USA er den største økonomi i verden og havde i 2005 et BNP på 12.760 mia. dollars. USA består af 50 stater, hvoraf den største er Alaska og den mindste er Rhode Island. Klimaet er meget varierende på grund af den geografiske udstrækning. Der er eksempelvis
arktisk klima i Alaska, mens klimaet er tropisk på Hawaii.
Efter terrorangrebet den 11. september 2001 har USA’s politiske dagsorden primært været fokuseret omkring krigen mod terror. Et led heri er at fremme demokratiet i den arabiske verden. Et andet vigtigt punkt på dagsordenen er et internationalt samarbejde for at standse spredningen af masseødelæggelsesvåben.
USA underskrev og ratificerede
Klimakonventionen i 1992. I 1998 underskrev USA ligeledes
Kyoto-protokollen, men har siden hen valgt ikke at ratificere denne, under stor protest fra de øvrige lande i vesten. Da George W. Bush i 2001 afviste at ratificere Kyoto-protokollen, var det på det grundlag, at han mente, at protokollen var uretfærdig over for de industrialiserede lande, samt at den ville skade den amerikanske økonomi.
Det er dog ikke alle i vesten som mener, at USA bør underskrive og ratificere en ny global klimaaftale.
Bjørn Lomborg blev som den eneste forsker inviteret til en høring i den amerikanske kongres, hvor han sammen med
Al Gore skulle tale til politikerne om klimaet. Hans råd til USA var at droppe de internationale aftaler på det grundlag, at de er ineffektive i forhold til omkostningerne forbundet med aftalerne.
Til trods for at USA ikke tager aktiv del i Kyoto-protokollen, er der mange amerikanske forkæmpere for miljøet. Det drejer sig blandt andet om Al Gore, tidligere vicepræsident under Bill Clinton, som i 2006 lavede dokumentarfilmen ”Den ubekvemme sandhed”, hvor man følger hans kamp for at stoppe den globale opvarmning.
Arnold Schwarzenegger er ligeledes meget aktiv i miljødebatten, og har, som Californiens guvernør, lanceret en plan for at forbedre statens luft, vand, landskab og klima.
Eksterne links/kilder:Udenrigsministeriet: Landefakta: USA
UNFCCC: Parties to the Convention and Observer States50States.comClimate Action Network: USA and Australia
Ingeniøren: Lomborg advarer USA mod en ny Kyoto-protokolKilde (til nederste del af artiklen): Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.Andre landes klima:
Australien |
Brasilien |
Canada |
Danmark |
Egypten |
England |
Frankrig |
Grønland |
Indien |
Island |
Italien |
Japan |
Kenya |
Kina |
Mexico |
Norge |
Rusland |
Spanien |
Thailand |
Tyrkiet |
Tyskland