COP står for Conference of Parties, som på dansk kaldes partkonference.
Her ses en oversigt over de hidtil afholdte og de foreløbig planlagte partskonferencer.
COP1: Foråret 1995, Berlin.
COP2: Juli 1996, Geneve, Schweiz.
COP3: December 1997, Kyoto,
Japan.
COP4: November 1998, Buenos Aires, Argentina.
COP5: 25. oktober – 5. november 1999, Bonn, Tyskland.
COP6: 13.- 25. november 2000, Haag, Holland.
COP6 bis: 16. – 27. juli 2001, Bonn, Tyskland.
COP7: 29. oktober – 10. november 2001, Marrakech, Marokko.
COP8: 23. oktober – 1. november 2002, New Delhi,
Indien.
COP9: 1. – 12. december 2003, Milano, Italien.
COP10: 6. – 17. december 2004, Buenos Aires, Argentina.
COP11: 28. november – 9. december 2005, Montreal,
Canada.
COP12: 6. – 17. november 2006, Nairobi,
Kenya.
COP13: 3. – 15. december 2007, Bali, Indonesien.
COP14: 1. – 12. december 2008, Poznan, Polen.
COP15: 30. november – 11. december 2009, København,
Danmark.
COP1
Den første partkonference foregik i foråret 1995 i Berlin. Her vedtog parterne at indlede forhandlingerne om det, der senere skulle blive til
Kyoto-protokollen. Målsætningen for COP1 var, at landene skulle påtage sig juridisk bindende forpligtelser for reduktion af udledningen af
drivhusgasser.
COP2
Konferencen fandt sted i juli 1996 i Geneve, Schweiz. Konferencen resulterede i en ministerdeklaration, der blandt andet lagde op til en accelereret forhandlingsproces, således at en protokol eller et andet juridisk instrument kunne vedtages på den efterfølgende partskonference.
COP3
Denne afgørende konference foregik i december 1997 i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen blev vedtaget efter hårde forhandlinger mellem EU og
USA. Mindst 55 parter skal have ratificeret protokollen, før den træder i kraft. Hvis enkelte store industrilande ikke ratificerer, bliver mulighederne for en ikrafttrædelse dermed mindre. Dog vil protokollen eksempelvis kunne træde i kraft uden USA, hvis EU, Rusland, Japan og de østeuropæiske lande ratificerer protokollen. Det viser sig efterfølgende, at Rusland ikke ratificerer protokollen før oktober 2004 og denne træder derfor ikke i kraft før 2005.
COP4
Den fjerde konference, som var i november 1998 i Buenos Aires, Argentina, var en opfølgning på mødet i Kyoto og en vurdering af, om de aftalte forpligtelser til reduktion af drivhusgasemissioner vil være tilstrækkelige til at undgå en farlig menneskelig påvirkning af klimaet. På mødet blev der opnået enighed om en tidsplan frem til COP6 vedrørende udmøntning af protokollen og visse forpligtelser under
Klimakonventionen. Dette kaldes Buenos Aires Handlingsplanen.
COP5
Fandt sted den 25. oktober – 5. november 1999 i Bonn, Tyskland. Der blev opnået enighed om et kraftigt intensiveret arbejdsprogram for klimaprocessen frem mod den sjette partskonference og implementeringen af Buenos Aires Handlingsplanen. En lang række lande med EU i spidsen udtrykte, at Kyoto-protokollen skal være ratificeret og træde i kraft i 2002.
COP6
Den 13.- 25. november 2000 i Haag, Holland afholdtes den sjette konferencen. Den havde det overordnede formål at opnå aftale om en udmøntning af protokollens bestemmelser med henblik på, at et tilstrækkeligt antal parter efterfølgende ville ratificere protokollen, så denne kunne træde i kraft. Det endte dog i større uenighed mellem EU og USA og forhandlingerne brød sammen.
COP6 bis
Den 16. – 27. juli 2001 indkaldte Klimasekretariatet til dette ekstraordinære møde i et forsøg på at forlige de uenige parter i Bonn, Tyskland.
COP7
Den efterfølgende konference blev afholdt den 29. oktober – 10. november 2001 i Marrakech, Marokko. Dette møde endte, i modsætning til det forrige, meget succesfuldt, idet de stridende parter endelig nåede til enighed omkring de fleste emner på dagslisten, som tidligere havde skabt stridigheder.
COP8
Konferencen fandt sted i New Delhi, Indien fra den 23. oktober – 1. november 2002. Under det danske EU-formandskab forsøgte EU forgæves at få ministrene til at vedtage en deklaration om behovet for yderligere initiativer for at begrænse klimaforandringerne.
COP9
Foregik den 1. – 12. december 2003 i Milano, Italien. Mødet bragte tekniske afklaringer på nogle af de udeståender, der fortsat var efter Marrakech-mødet. Det drejede sig blandt andet om udførelsen af
kvote-systemet og om hvorvidt afgivelse og optag af CO2 i jorden og skove skulle beregnes.
COP10
I Buenos Aires, Argentina den 6. – 17. december 2004 begyndes en diskussion omhandlende tiden efter 2012, dvs. efter Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode er udløbet.
COP11
Den 11. konference finder sted i Montreal, Canada fra den 28. november – 9. december 2005. En international aftale for 2012 og frem bliver fastlagt i to spor. Det ene er en global dialog omkring en langsigtet klimaforpligtelse for alle lande, inklusiv USA og diverse store udviklingslande, eksempelvis
Kina,
Indien,
Brasilien osv. Det andet er en konkret forhandling under Kyoto-protokollen om de industrialiserede landes forpligtelser efter 2012.
COP12
Den 6. – 17. november 2006 i Nairobi, Kenya. Udestående momenter i implementeringen af Kyoto-protokollen bliver afsluttet og grundsten for langsigtede klimaforpligtelser lægges.
COP13
Den sidste klimakonference blev afholdt på Bali fra den 3. – 14. december 2007. Konference var Klimakonventionens 13. partsmøde og kendes under navnet COP13.
På konferencen blev der klargjort en køreplan for de næste to års samarbejde, som skal danne rammen om en endelig global klimaaftale i København 2009, som efter planen skal afløse Kyoto-protokollen, når denne udløber i 2012.
Mødet var en rigtig gyser, med et højst usikkert udfald, som dog efter megen sved og tårer endte i en forligstekst. Efter Bali-konferencen udtalte
Connie Hedegaard: ”Opgaven er enorm, og der er ikke garanti for succes. Men jeg og den danske regering kan love, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for et godt resultat. Det har kloden brug for”.
COP14
I dagene fra den 1. til den 12. december bliver Klimakonventionens 14. partskonference (COP14) afholdt i Poznan i Polen. COP13 blev holdt på Bali i 2007, og COP15 vil blive holdt i København i 2009.
Mere end 190 af verdens regeringer vil være repræsenteret ved mødet sammen med adskillige NGO’er. Samlet forventer FN, at over 9.000 personer vil være til stede i Poznan i forbindelse med mødet. Formålet er at tilrettelægge en plan for arbejdet frem mod klimamødet i København i december 2009.
Mødet åbnes mandag den 1. december af den polske premierminister Donald Tusk. Anders Fogh Rasmussen holder tale i forbindelse med åbningen.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard deltager som forhandler på Danmarks vegne. Hun og hendes udenlandske kollegaer deltager først i mødets anden uge, hvor der skal forhandles om de endelige konklusioner. I mødets første uge forhandles de indledende punkter på plads af embedsmænd.
COP15
Klimakonferencen finder sted i København i perioden den 30. november til 11. december 2009. Konferencen, som kaldes COP15, er den 15. partkonference. Det officielle navn er dog COP15/MOP5, hvilket refererer til den 15. partkonference i Klimakonventionen og det 5. møde for Kyoto-parterne.
Værtskabet blev en realitet i foråret 2007, hvor gruppen af ”Latinamerikanske og Caribiske lande” gik med på at bytte værtskab med gruppen af ”Vesteuropæiske og andre lande”. De ”Vesteuropæiske og andre lande” havde nomineret Danmark til værtskabet 2009. Værtlandets opgave består primært i at sørge for, at logistikken er i orden samt at udarbejde en aftaletekst og fungere som mægler mellem landene.
Målet for klimamødet 2009 er at indgå en ny klimaaftale, som skal træde i kraft før Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber i 2012. Regeringens ambitioner er, at aftalen skal omfatte flest mulige lande og forene hensyn til både miljø, vækst og langsigtet forsyningssikkerhed for energi.
Det forventes, at der vil være ministerdeltagelse fra mere end 170 lande. Ligeledes forventes det, at embedsmænd, repræsentanter fra NGO’er og erhvervslivet samlet set ca. vil udgøre ca. 8.000 personer. Om partkonferencen ender med at blive til et topmøde vides endnu ikke.
Regeringen har som led i dennes forberedelse oprettet et forum kaldet COP15 – FORUM. Forummet er ment som et sted, hvor aktører inden for civilsamfundet kan udveksle informationer.
Eksterne links/kilder:COP15Klima- og Energiministeriet: Bali-resultater
COP14
Status over samtlige lande i KlimakonventionenKilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.