Husk mig
▼ Indhold

Olie

Råolie er et stof, der er dannet af døde dyr og planter. Olien er millioner år om at blive dannet og den bliver udvundet fra store lommer i undergrunden via en række platforme og et større rørledningsnet.

Der findes adskillige typer råolie. Nogle typer er tunge og andre er lette. Ligeledes er nogle lyse og andre helt mørke. Alle former for olie består af to typer for grundstoffer, nemlig kul og brint.

I 1966 blev der for første gang fundet olie i Danmark, men produktionen af olie begyndte dog først i 1972. I dag er Danmark selvforsynende. Ydermere eksporterer Danmark store mængder olie hvert år. Oprindeligt mente man, at der kunne udvindes 6 pct. af al den olie, der lå i undergrunden. I dag er det dog muligt at udvinde mellem 20 og 25 pct. Samtlige danske oliefelter ligger i Nordsøen og herfra bliver olien transporteret til fastlandet via skibe eller såkaldte pipelines.

Olie udgjorde i 1996 omkring 40 pct. af danskernes energiforsyning. Olie er dog ikke en miljørigtig energikilde, da CO2 frigives ved anvendelsen.

Eksterne links/kilder:
Energistyrelsen
DMU: Miljøordbog: Råolie (crude oil)
Maersk Oil

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Vi kan takke olien for meget af det, vi nyder godt af i Vesten. Charterflyet og bilen kører på benzin, som er lavet af olie. Motorer rundt om på fabrikker bliver drevet af benzin eller dieselolie, så varer lige fra medicin til legetøj afhænger i dag af olien. Olien og olieprodukter står for cirka 40 procent af vores totale energiforbrug her i Danmark.

Men alle medaljer har en bagside. Det gælder også olieeventyret.

Olien forurener på flere måder, når den forbrænder. Den afgiver farlige sodpartikler til luften. Sodpartiklerne er usunde at indånde. De kan give kræft, allergi og sygdomme i hjerte og lunger. Olien sender også store mængder CO2 ud i luften. Det øger drivhuseffekten, som ændrer vores klima alt for meget.

Det er allerede et stort problem med den mængde olie, som vi bruger her i Vesten. Samtidig er flere og flere lande begyndt at øge deres velfærd. I for eksempel Kina og Indien drømmer millioner af mennesker om at få egen bil, køleskabe til at holde maden frisk eller kort afstand til hospitalet. Hvis de skal have mulighed for at få deres ønsker opfyldt, så kommer vi til at tænke helt nyt på energiområdet. For jorden kan ikke tåle, at alle dens mange milliarder mennesker forurener lige så meget som os i Vesten. Samtidig tyder meget på, at olien er ved at slippe op. Forskerne er ikke helt enige om, hvornår det sker. Men mange er enige om, at det sker før eller siden.

Mange faktorer peger altså på, at vi må til at forestille os en tilværelse uden lige så meget olie, som vi bruger i dag. Men det bliver ikke nemt. Olien er i bogstaveligste forstand smurt så dybt ind i vores måde at leve og tænke på, at det kræver stor omstilling at erstatte den – både helt eller delvist. Hvad ville der for eksempel ske, hvis man satte afgiften på olie op, så den blev mindre attraktiv? Så ville det hurtigt blive dyrt at køre på arbejde eller at tage på charterferie.

Spørgsmål
Hvor længe skal vi tillade, at man bruger olie som energikilde, vel vidende at det forurener meget? Kan man ikke fjerne forureningen fra olien effektivt – eller er det for dyrt? Skal alle mennesker på jorden have samme ret til velfærd? Hvor meget forurening vil der opstå, hvis alle mennesker i hele verden havde samme levestandard som os i Vesten? Hvordan ville vores energisystem have set ud, hvis olien havde været meget dyrere for 50 år siden? Hvilke transportformer ville vi så have haft? Ville der have været flere busser og færre personbiler?

Tankeeksperiment: Hvad sker der med olien i fremtiden?
Vi bruger mere og mere energi. Man regner med, at verden vil efterspørge omkring 60 procent mere energi inden år 2030. Det giver også et langt højere udslip af CO2 – også omkring 60 procent mere end i dag. Verdens forbrug af olie er stedet med 20 procent siden 1994. Man regner med, at olieforbruget vil blive ved med at stige 1,6 procent per år i en del år. Det lyder måske ikke af så meget. Men hvis olieforbruget stiger 1,6 procent hvert år i 25 år, så svarer det til en samlet stigning på næsten 50 procent.

I dag bruger vi i Danmark de fossile brændsler til at dække 85 procenter af vores samlede energiforbrug. Interessant nok er vores samlede energiforbrug ikke steget siden 1972, selv om vi i samme periode har fordoblet vores økonomi. Det er i sig selv en bedrift, og i hele verden er det kun Schweiz og Japan, der kan “prale” af det samme. Det betyder blandt andet, at Danmarks økonomi er langt mindre følsom over for ustabile energipriser end de fleste andre landes økonomi. Regeringens ambition er at sikre, at energiforbruget heller ikke stiger fremover, samtidig med at økonomien skal kunne vokse uhindret som hidtil.

Olie vil uden tvivl stadig være en vigtig energikilde i fremtiden. Men der er ikke uendelige mængder af olie. De oliefelter, vi får olien fra, er begyndt at give mindre olie. Det er blandt andet fordi olien bliver sværere og sværere at få fat i.

Vi er med andre ord ved at tømme lagrene. Ingen ved, hvornår det sker. For samtidig med at olien er svær at få fat i, forsøger olieselskaberne at udvikle nye metoder til at få de eftertragtede dråber op fra dybet. Og de bliver rent faktisk hele tiden bedre og bedre til at pumpe olien op fra undergrunden. Men ikke desto mindre er vi nødt til at indstille os på, at olien en dag kan – eller vil – slippe op, så vi må bruge andre energikilder til at dække vores energibehov.

Transport
Af den olie vi bruger i Danmark, går omkring 69 procent til transport. Hvis vi ikke finder på noget nyt, regner man med, at transportsektorens forbrug af olie vil øges til omkring 79 procent i år 2030.

Der er omkring 700 millioner biler i verden i dag. Om 10 år vil der være omkring 1 milliard. Alene i Danmark har vi cirka 2 millioner personbiler. De bruger store mængder energi. De er med til at øge drivhuseffekten, fordi de slipper CO2 ud. Og de forurener. Nogle forskere anslår, at der hvert år er omkring 1.450 danskere, som dør for tidligt på grund af sundhedsskadelige støvpartikler fra trafikken.

Der er allerede alternativer til bilernes benzin og diesel. Man kan køre på bioethanol – altså sprit, der er produceret af planter. Bioethanol forurener langt mindre. Men det er stadig dyrere, og det kræver mere forskning at nedsætte prisen på bioethanol. Man kan også køre på biodiesel, som er olie produceret af planter, som for eksempel raps.

Med den stigning vi ser i trafikken, er det vigtigt at arbejde på at udvikle alternativer til benzin og diesel.

Hvis man nedsætter hastighedsgrænserne på motorveje med 20 km i timen, kan man spare 20 procent af den energi, som personbilerne bruger. Skal vi sætte hastigheden ned på motorvejene for at spare energi? Skal vi stille højere krav til at rense bilernes udstødningsgas? Skal vi forbyde familier at have mere end en bil? Skal vi kræve at nye biler skal kunne køre på bioethanol? Skal vi øge forskningen i bioethanol? Skal vi satse mere på kollektiv trafik?

EU-landene har forpligtet sig til at reducere deres samlede CO2 -emissioner med 8 procent frem til 2008-2012, men uden en kursændring vil EU udlede over 20 procent mere CO2 i 2030 end i 1990.

Danmark er selvforsynende med olie og energi - indtil videre
Danmark har været selvforsynende med energi i flere år. Det kan vi blandt andet takke olien i Nordsøen for. Allerede i 1993 blev Danmark selvforsynende med olie. Men spørgsmålet er, hvor længe det vil vare. Noget tyder på, at produktionen af olie fra Nordsøen nok er stagneret. Måske kan det betyde, at vi i fremtiden igen bliver afhængig af at købe olien i andre lande. Men nogle forskere er mere optimistiske.

Forskerne er nemlig på sporet at teknikker, som er mere effektive til at hente olien op fra dybet. I dag er vi i stand til at hente omkring 23 procent af olien op fra et felt. Men i fremtiden kan vi måske hente 43 procent af olien op. Det er næsten en fordobling.

Før i tiden var Danmark afhængig af at importere olie fra andre lande. Det var især olie fra Mellemøsten og Sovjetunionen. Her er en oversigt over hvor meget olie nogle af verdens største olielande producerede i 2005:
  • Saudi Arabien (11.035.000 tønder)
  • Den Russiske Føderation (9.551.000 tønder)
  • USA (6.830.000 tønder)
  • Mexico (3.759.000 tønder)
  • Kina (3.627.000 tønder)
  • Canada (3.047.000 tønder)
  • Venezuela (3.007.000 tønder)
  • Kuwait (2.643.000 tønder)
  • Norge (2.969.000 tønder)
  • Forenede Arabiske Emirater (2.751.000)
Til sammenligning producerede Danmark i 2005 377.000 tønder olie.

Spørgsmål
Mange af olielandene er politisk ustabile. Hvor vigtigt er det at blive ved med at være selvforsynende med energi? Er det ikke synd at droppe olie som energiform, når Danmark er selvforsynende? Skulle man så ikke hellere satse på at gøre olieenergien forureningsfri?

Biler på sprit
I dag er der omkring 700 millioner biler i verden. Men om 10-20 år gætter eksperterne på, at der vil være helt op til 1 eller måske ligefrem 1,5 milliarder biler. Dertil kommer en masse ekstra fly og lastbiler. De kommer til at sluge enorme mængder olie, hvis vi ikke finder på noget nyt.

I dag har de fleste forbrændingsmotorer, som kører på benzin eller diesel. Men man kan godt få forbrændingsmotorer til at snurre på andet end benzin og diesel. Et alternativ er biosprit og en anden mulighed er biodiesel.

I Brasilien kører mere end 4 millioner biler allerede på en blanding af sprit og benzin, og hver femte nye bil kan køre på ren sprit. Det er ikke drikkesprit men bioethanol, der fremstilles af planter som halm og sukkerrør. Her er det vigtigt at satse på at bruge planterester. Ellers kan man nemt komme i et slemt dilemma: For skal man så bruge jorden til at dyrke mad eller brændstof?

Sverige har flere og flere biler, der både kan køre på ren sprit eller på en hvilken som helst blanding af sprit og benzin. Jo mere sprit der er i tanken, jo mindre forurener bilen, fordi forbrændingen er renere. Og fra den 1. august 2006 har Statoil tilsat 5 procent biodiesel til al dieselolie der sælges i Sverige og Danmark. Den type brændstof kan komme til at spare miljøet for store mængder CO2.

Der er også lanceret en ny type biler, som kan køre på op til 85 procent ethanol. Og i Sverige kan bilisterne nu tanke benzin blandet op med 85 procent bioethanol. Dette brændstof kalder man også E85. En af disse biler hedder Ford Flexifuel. Denne type biler kan i fremtiden være med at nedsætte udslippet af CO2 betydeligt.

Hybridbiler er et andet alternativ til almindelige benzinbiler. Hybridbiler kører på en kombination af en forbrændingsmotor og en elmotor. Bilens batteri bliver blandt andet opladet, når den bremser. Normalt går energien fra opbremsningen til spilde som varme.

Der findes også rene elbiler. De har et batteri, der skal lades op, for at de kan køre. Et af problemerne med de rene elbiler er, at de stadig ikke kører så langt på en opladning.

Endelig er der biler, som kører på brint og brændselsceller. De er stadig ikke til salg i større stil. De er ganske enkelt for dyre. Men mange venter, at den slags biler vil komme til at fylde på vejene i fremtiden. Fordelen er, at deres udstødning kun består af vanddamp.

Afhængig af olie?
Et af de store problemer er, at vi på en måde er blevet afhængige af olien. Mange maskiner er udviklet, så de passer lige til at bruge olie som brændstof. Det laver man ikke sådan lige om på. Det kræver blandt andet at forskere og opfindere tager fat på at udvikle helt nye teknikker. De er heldigvis allerede godt i gang.

Vindmøller og solvarmeanlæg er eksempler på nye energiformer. Og biler, der kan køre på en blanding af sprit og benzin, er eksempler på nye motorer, som ikke er 100 procent afhængige af olien. Men der er lang vej endnu.

Vi vil have mere og mere
Et andet problem er at vi ”indbygger” mere og mere energi i vores liv. I 1945 var der 600.000 arbejdsheste i Danmark. De lagde især deres hestekræfter i landbruget, hvor plove og harver skulle trækkes. I dag har vi her i Danmark mere end 600.000 hestekræfter alene i motoriserede plæneklippere, havefræsere og lystbåde.

Det er ikke tilfældigt. Det hænger blandt andet sammen med, at olien i starten var ret billig. Man troede nemlig, at der var rigeligt med olie. Det gjaldt bare om at finde den. Men det er der ikke mange, der tør tro på mere. Jo mindre olie, jo større konkurrence bliver der også om at få fat i de sorte klistrede dråber. Jo dyrere bliver olien også. Og så bliver det hele ikke bedre af, at man regner med at olieforbruget vil stige fra 80 millioner tønder til 120 millioner tønder i 2030. Hvis den altså rækker så længe.

Spørgsmål
Bør vi i Danmark lægge større afgifter på olie for at nedsætte forbruget og gøre det mere attraktivt at bruge andre energiformer? Bør vi give større støtte til forskning, der forsøger at finde andre energiformer end olie?

Det danske olie- og naturgaseventyr
I 1972 lykkedes det at pumpe olie op af Nordsøens undergrund. Det var noget af en sensation, fordi man ellers havde været vant til, at olie var noget, der kom fra lande langt fra vores himmelstrøg, nemlig Mellemøstens oliestater.

Olie og naturgas findes typisk i de samme gemmer under jorden. Men i starten var man kun interesseret i olien. Så naturgassen brændte man bare af som et spildprodukt. Først senere fandt man ud af, at det var som at lade pengesedler gå op i røg.

Noget tyder på, at de danske oliefelter har toppet. Men alligevel mener mange, at der stadig er rige muligheder for at hente både olie og naturgas op i fremtiden. Vi er blandt andet blevet bedre til at hente olie og naturgas op på mere effektive måder. I dag kan man for eksempel bore på skrå – og ligefrem vandret – og ikke kun direkte ned i undergrunden.

Spørgsmål
Før i tiden var man kun i stand til at hente nogle få procent af et oliefelt op. I dag kan man komme helt op på næsten 25 procent og nogle steder op til 39 procent. Og hvem siger at vi allerede har fundet alle oliefelter i Nordsøen? Så sent som i år 2000 blev der opdaget et nyt oliefelt i Nordsøen. Skal vi ikke bare lede videre med lys og lygte? Eller skal vi hellere bruge ressourcerne på at udnytte renere energiformer?

Ordbog
Oliefelt
Olie stammer fra alger og planter, som for 100-150 millioner år siden faldt til bunds i urhavet. Nogle af algerne faldt ned i dybe kløfter, hvor vandet var iltfattigt. Derfor gik algerne ikke i forrådnelse, men de blev bevaret under sand og ler, som blev udvasket fra floderne. Visse steder blev disse alger trykket endnu dybere ned i jorden, og her blev de med tiden omdannet til olie eller naturgas. Man kalder en sådan opsamling af olie for et oliefelt.

Mikropartikler
Mikroskopiske partikler, som dannes under forbrænding af blandt andet benzin og diesel. De kan give astma, bronkitis og lungekræft, når vi indånder dem.

Kilde: SEAS-NVE






 0 kommentar(er) · 43365 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Olie:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Oliekrisen 1973/74
NyhederDato
Gylle skal omdannes til olie i Nordjylland04-03-2010 05:54
Branson: Oliekrise om fem år10-02-2010 13:33
Vi bruger mindre olie og kul30-09-2009 08:15
Slut med olien i Nordsøen10-08-2009 01:07
Billig olie lammer den grønne revolution06-01-2009 07:45
DebatterSvarSeneste indlæg
Skal Danmark udnytte olie- og gasforekomsterne i Nordsøen.?2531-01-2023 20:20
Olie i Grønland429-09-2022 23:33
Judith Curry flyder i olie og vand208-02-2020 22:47
BP: Olie vil peake sidst i 2030'erne2823-03-2018 17:38
Projekt opgave - Olie - Problemformulering908-12-2015 19:50
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik