|
Varmepumpeudvikling |  |  |
| 29-06-2011 21:40 |  |
Boe Carslund-Sørensen
(2169)
|
Jakob skrev:
.
@delphi
Du må da kunne indse, at det er utilfredsstillende spild af god energi at afkøle en solopvarmet væske, for at varmepumpen skal kunne bruges til at opvarme vand til en endnu højere temperatur..?
Efter den teoretiske ligning for varmepumper gælder, at jo koldere forsyningen er til varmepumpen, jo lavere bliver COP, og jo mere strøm skal der forbruges.
Hvis ikke der var noget at vinde ved at have en højere forsyningstemperatur, så var der heller ingen grund til at vælge en jordvarmepumpe frem for en luft/vand varmepumpe.
.
Jakob
Jeg ved ikke, om du bevidst vil se problemer, hvor der ingen problemer er, eller om du blot generelt er skeptisk indstillet.
Som jeg har forstået sammenbygningen af jordvarmeanlæg og solpaneler, så er det netop "overproduktionen" af solvarme, der gemmes i jorden via jordslangen - "overproduktionen" er altså efter produktion af varmt brugsvand og evt. nødvendig rumopvarmning.
Med andre ord - varmepumpe kører kun, når solpanelerne ikke kan følge med behovet for varmt brugsvand og/eller rumopvarmning. Og jo længere tid jordslangen kan levere en indgangstemperatur over 0'C, jo mindre er varmepumpens elforbrug.
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
|
| 29-06-2011 23:02 | |
Jakob
(3686)
|
.
Boe Carslund-Sørensen skrev:
jo længere tid jordslangen kan levere en indgangstemperatur over 0'C, jo mindre er varmepumpens elforbrug.
Ja, det må være teorien.
Men hvis du uden videre varmer din jordvameslange op til 55 'C og beder din almindelige jordvarmepumpe om at varme vand yderligere op til 60'C, tror du så ikke, at du får tekniske problemer..?
Jeg tror måske, at man for at dække en stor temperaturmæssig spændvidde bør udvikle en varmepumpe, som kan skifte mellem flere forskellige slags kølemiddel.
Eller man bør udvikle et nyt og bedre kølemiddel.
.
|
| 29-06-2011 23:18 | |
Boe Carslund-Sørensen
(2169)
|
Jakob skrev:. Boe Carslund-Sørensen skrev:
jo længere tid jordslangen kan levere en indgangstemperatur over 0'C, jo mindre er varmepumpens elforbrug. Ja, det må være teorien. Men hvis du uden videre varmer din jordvameslange op til 55 'C og beder din almindelige jordvarmepumpe om at varme vand yderligere op til 60'C, tror du så ikke, at du får tekniske problemer..? Jeg tror måske, at man for at dække en stor temperaturmæssig spændvidde bør udvikle en varmepumpe, som kan skifte mellem flere forskellige slags kølemiddel. Eller man bør udvikle et nyt og bedre kølemiddel. .
Jakob
Sådan kombinerer du solvarme, jordvarme og aircondition
http://ing.dk/artikel/81033-saadan-kombinerer-du-solvarme-jordvarme-og-aircondition
http://wellblog.dk/solvarme-og-jordvarme/
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
|
| 29-06-2011 23:21 | |
Boe Carslund-Sørensen
(2169)
|
http://www.rehau.dk/bygge.og.anlaeg/vedvarende.energikilder/jordvarmelosninger/jordvarmelosninger.shtml
|
| 17-07-2011 09:48 | |
Jakob
(3686)
|
.
http://ing.dk/artikel/118975-norsk-varmepumpe-skal-holde-i-100-aar
Citater:
---------------------------
I stedet for de sædvanlige 10-20 år er to nordmænd ved at udvikle en ny termoelektrisk varmepumpe, som skal kunne holde i 100 år.
---
Han uddyber efterfølgende over for ing.dk, at der i hvert fald for nordmændene snildt kan være 3.000 kroner om året at spare, fordi peltier-varmepumperne ikke skal have påfyldt freon cirka hvert andet år som almindelige luft-til-luft-varmepumper, der løbende lækker gassen.
Kun blæseren skal skiftes måske hvert tiende år, og det kan man selv gøre, fastslår Jan Kåre Bording.
At bruge peltier-elementer til at skabe strøm ved hjælp af temperaturforskelle – eller bruge strøm til at skabe temperaturforskelle - er en velkendt teknologi, der stadig bliver udviklet på over hele verden.
Fidusen er, at når man fører strøm til elementet, bliver det helt koldt på den ene side og varmt på den anden, hvorfor en blæser er nødvendig, så elementet ikke smelter helt sammen. Derfor vil elementerne kunne bruges både til opvarmning og til køling af f.eks. serverrum.
---------------------------
De skriver desværre ikke meget om COP'en.
Men det er da interessant, hvis det kan lykkes at fremstille en varmepumpe med sikkerhed for meget lang levetid, og som ikke er kræsen med hensyn til temperaturen på forsyningskredsen.
Den kan måske også ligefrem vende reaktionen ved f.eks. at blive tilkoblet brændeovnen, så den producerer strøm, hvis man ønsker at skrue ned for varmeafgivelsen fra brændeovnen til lokalet..?
Og med træ kan det så i givet fald blive EL-produktion med tilskud efter nettoordningen.
.
| |
|
| 17-07-2011 20:32 | |
Boe Carslund-Sørensen
(2169)
|
Jakob
Det kan godt være, at du synes at en holdbarhed på 100 år er sagen, men teknologisk vil den nok være forældet på under 10 år. Der store mange damplokomotiver på et museum, de har holdt i ca. 100 år, men ingen gider at bruge dem, netop fordi teknologien er løbet fra dem.
|
| 18-07-2011 17:49 | |
Jakob
(3686)
|
.
Boe Carslund-Sørensen skrev:
Det kan godt være, at du synes at en holdbarhed på 100 år er sagen, men teknologisk vil den nok være forældet på under 10 år. Der store mange damplokomotiver på et museum, de har holdt i ca. 100 år, men ingen gider at bruge dem, netop fordi teknologien er løbet fra dem.
Jeg synes, at det må være mere væsentligt, hvor lang tid, der går, før enheden er forrentet, om den er effektiv, og om delene kan opfylde vugge til vugge paradigmet.
Men det er nok for tidligt at vurdere.
Dog må det nok være sådan, at hvis den kan bruges til EL-produktion omkring brændeovnen i stuen, så vil tabet i den forbindelse være nul, fordi spildvarmen udnyttes fuldt ud.
En god holdbarhed viser sig ved en lang levetid med få krav til service, og det kan jeg kun gå stærkt ind for, når jeg skal investere.
Men hvis du vil surmule over, at dampmaskinen blev opfundet, eller at din bil holder længere, end til der kommer en ny model, så dig om det.
.
|
Deltag i debatten som aktiv debattør og del din holdning til emnet Varmepumpeudvikling med forummets mange læsere. |
|
| |  | |
|
Til forsiden
Debatforum
Derfor bliver man
