Det gode grønne samfund

Losseplads - plads, hvor affald henlægges

- ej, ej; med dén definition har vi da vist en 5 - 6 stykker af slagsen, alene her på parcellen - lidt afhængigt af, hvorledes affaldsbegrebet så afgrænses!?

Mange sløjfede brønde er også fyldt op med allehånde affald.

Der er minimum 300.000 losseplader opbygget siden 50'erne i grusgrave, vandhuller, mergelgrave, moser osv. Heraf er 25.000 meget store og betydelige lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier, og der er meget giftige stoffer som er at finde i disse individuelle affaldsdepoter med indhold af op til millioner af tons affald.

I mosen er der et rigt fugleliv, i Danmark er det en af de moser, som har flest fuglearter, dog ikke særlig mange ænder da de ikke kan lide det dybe vand. Men der er fiskehejre, grågæs, løvsanger, gransanger, rørsanger, rørdrum, ca. 5 svanepar og så er der nattergalen plus mange andre. Grågåsen er gået meget frem pga de mange marker med vintersæd.
Endelig lever der en del ræve og meget råvildt, men det mest overraskende er - at også odderen lever hernede ikke nem at få at se, men med lidt tålmodighed og stilhed skulle det kunne lade sig gøre ved den store mosesø.

For at undgå at skulle indrømme, at han har taget tallet ud af r...., og at det er flere hundrede gange for højt, så er han nu ude i, at regne følgende for lossepladser: Forurenede grunde, muligvis forurenede [sic] grunde, huller med affald i baghaven og henkastet affald bag laden.

Det er så grotesk og naragtigt, at det er underholdende, men efter 4-5000 indlæg af samme kaliber... PLONK!

Delphi snakker foruden om de minimum 300.000 lossepladser, som altså ikke var det, som vi normalt forstår ved lossepladser, om "25.000 meget store og betydelige lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier".

Fakta:
*En tidligere grusgrav på Lyngevej 230 har fra 1969 til 1973 været anvendt til privat losseplads (Stengårdens Losseplads). Lossepladsen har modtaget såvel dagrenovation som bygningsaffald og fyldjord.
*Region Hovedstadens tekniske undersøgelser viser, at der er metangas, kuldioxid, olie og klorerede opløsningsmidler i jorden i det område, hvor lossepladsen har ligget.
*Gassen fra lossepladsen har spredt sig nede i jorden til de omkringliggende boliggrunde.
*Målinger i husene på disse omkringliggende boliggrunde har vist, at der ikke findes lossepladsgas inde i husene.
*Region Hovedstaden igangsætter nu en indsats, der skal forhindre, at lossepladsgassen spredes ind under husene i området.
*I perioden fra 1991 til 1998 undersøgte de daværende Frederiksborg og Københavns Amter en række lossepladser, for at afklare om gas fra lossepladserne kunne spredes gennem jordlagene og ind i de huse, der lå ovenpå lossepladserne. Enkelte steder var lossepladsgassen et problem, og her blev iværksat en teknisk indsats, som sikrede husene mod indtrængning af gas. På nogle få lossepladser er det fortsat nødvendigt, at regionen overvåger, om indsatsen stadig virker.

Kosmos skrev:

Losseplads - plads, hvor affald henlægges

- ej, ej; med dén definition har vi da vist en 5 - 6 stykker af slagsen, alene her på parcellen - lidt afhængigt af, hvorledes affaldsbegrebet så afgrænses!?

Hvis du ellers er færdig med at nyde din forfriskning, så vil jeg gerne stille dig de samme spørgsmål, som til Boe.

Det billede kender jeg kun alt for godt fra dengang jeg kiggede på landbrugsejendomme.
Men det begynder nok at haste med at få alle disse små lokale affaldsdepoter registreret, for de gamle mennesker, som har etableret dem, er stærkt på vej til at uddø, og derefter kan de blive vanskelige at finde, hvis der skal ryddes ordentligt op.

Jeg tror ikke, at det er for sent at afbøde skaden betydeligt.
Selvom mennesket fra nu af intet gør overhovedet, så er jeg sikker på, at mange steder, hvor drikkevandet er forurenet i dag, vil det blive renere igen.
Spørgsmålet er måske nærmere, om det hele i løbet af få årtier skal blive udrikkeligt for mennesker, eller om vi vil tage et surt slid nu og redde de få gode steder, der er tilbage og samtidigt kunne glæde os over, at der mange forurenede steder kun vil gå 1.000 år i stedet for 1.000.000 år, før vandet kan drikkes igen.
Du svarede ikke på, om du mener, at det er muligt at opsamle og afbrænde metan fra et stort velbygget affaldsdepot..?

delphi skrev:
Tror du ikke det giver ualmindelig meget 'påstyr' i sådanne affaldsmængder hvis man begynder at rode i det når man vil fjerne affaldet, så man virkelig frigiver affaldsstoffer.

I det gode grønne samfund, vil driften være gjort klima- og miljømæssigt bæredygtig, og enhver forurening af betydning vil være bragt til ophør.
Derfor vil vandmiljøplaner ikke mere være aktuelle, og ingen vil finde det værdigt at fantasere seriøst om, hvor mange milliarder vi kunne tjene på at forurene igen.

Vel vidende, at der kan blive en overgangsfase med hårde prioriteringer, er den i det store hele ikke længere for mig.
Du får mig i hvert fald ikke til at sige, at når vi har flyttet lossepladserne og er konverteret til vedvarende energi, så må landbruget til gengæld gerne sprøjte pesticider og hælde gylle i vandløb.
Terminering af forureningskilder bør efter min mening foregå med stor hast på alle niveauer samtidigt.

Som jeg ser det, er det aktuelt temmelig urealistisk at flytte mange mennesker fra den offentlige sektor over i den private, med mindre der udliciteres, og det ligner en fis i en hornlygte, når det alligevel er statskassen, der skal betale gildet.

Også hænger det hele endda tæt sammen

Penge: Unges elendige økonomi

Genre: Nyheder og aktualitet
Vist: DR1, 19. feb. 2014
Vises på dr.dk indtil: 19. feb. 2016

De bliver kaldt forkælede curlingbørn, men faktisk er unge under 25 den fattigste befolkningsgruppe herhjemme. De er meget fattigere end deres forældres generation var. Vært: Dorte Fals.