Hvad er dine forhåbninger til klimatopmødet i København 2009?

Hvad er dine forhåbninger til klimatopmødet i København 2009?


Johs. Poulsen, Radikale Venstre:
Danmark har en unik chance i 2009 til at vise resten af verden, at det er muligt at have økonomisk vækst og samtidig reducere drivhusgasudslippet markant. Hermed får vi et betydeligt bedre kort på hånden, når vi skal forsøge at overbevise USA og andre store CO2-udledere om, at de også må nedbringe deres udslip.


Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
At der kan kastes mere lys over, hvordan man får mest ud af de penge, der bruges i forbindelse med den globale opvarmning. Vi mener, der må en seriøs diskussion til om, hvorvidt det bedst kan betale sig at modarbejde opvarmningen eller skærme landene imod dens konsekvenser.


Per Ørum Jørgensen, Konservative:
Det er mit håb, at der indgåes en ny klimaaftale med bindende mål, hvor også de store industrilande som USA, Kina og Indien tilslutter sig. Endvidere er det mit håb, at en evt. aftale bygger på de anbefalinger, som FN´s Klimapanel er kommet med, bl.a. at udledningen af CO2 skal bringes ned med 50% i 2050.


Per Clausen, Enhedslisten:
Jeg håber, at klimatopmødet ender ud med ambitiøse målsætninger for reduktion i CO2-udledning, også på kort sigt. Det er afgørende, at vægten bliver lagt på reelle reduktioner af klimagasudledning, og at køb af kvoter og de såkaldt fleksible mekanismer fjernes eller begrænses meget hårdt. I stedet skal oprettes fonde til udvikling af vedvarende energi i udviklingslandene, til afbødning af klimaforandringernes konsekvenser og til overførsel og udvikling af teknologi, der kan hjælpe udviklings- og vækstlande til ikke at havne i samme suppedas, som vi er.
Det er vigtigt, at man finder metoder til at opgøre, hvem der har ansvaret for energiforbrug og udledninger fra international transport, eksportprodukter m.m., så disse områder også indgår i det samlede kredsløb.


Mette Gjerskov, Socialdemokraterne:
Min forhåbning er, at vi til klimatopmødet får lagt maximalt pres på USA. USA har indtil nu nægtet at lave bindende CO2-reduktionsmål. Argumentet er især, at økonomisk vækst og klimahensyn er modstridende størrelser. Det har vi tidligere modbevist her i Danmark. Og det er vores stærkeste argument. Som foregangsland viser vi, at det kan lade sig gøre.
Der har i øvrigt været en tendens til, at Indien og Kina er blevet slået i hartkorn med USA, hvilket jeg synes er misvisende. Kina udleder 'kun' otte procent mere CO2 end USA, og der er fire gange så mange kinesere, end der er amerikanere. De industrialiserede lande bør gå forrest - det er vores pligt at hjælpe til omstilling i de fattige ulande. Man skal huske, at både Kina og Indien kæmper med helt andre problemer end klimaproblemer – fx at skaffe mad til befolkningen – og at prioriteterne derfor er udfordret.
Klimatopmødet har allerede haft en enorm effekt i forhold til det hjemlige engagement. Med energiaftalen har vi fået kickstartet vores nationale klimaindsats igen. De seks år med den borgerlige regering har været seks spildte år. Først med Lomborgs Institut for Miljøvurdering og aflysning af tre havvindmølleparker, og efterfølgende med stigning i både energiforbruget og CO2-udslippet. Med klimatopmødet er der kommet fokus på klimaet igen. Og vi oplever langt om længe en mere positiv indstilling fra regeringen.
Mit håb til klimatopmødet er derfor, at verdens ledere påtager sig deres historiske ansvar for klodens fremtid. At vi får lavet en handlingsplan frem mod en "global deal", hvor hvert enkelt land påtager sig sin "fair share".


Anne Grete Holmsgaard, Socialistisk Folkeparti:
FN's klimapanel har gjort det klart, at de rige lande skal reducere med mellem 25 % og 40 % i 2020, hvis der skal være chance for at holde den globale opvarmning i omegnen af + 2° C i dette århundrede. EU har over flere gange tilsluttet sig målet om at holde opvarmningen under + 2° C.
Vi mener derfor, at forhåbningerne bør være indgåelse af bindende aftaler, der respekterer det mål, hvilket blandt andet må betyde, at både fly- og skibstrafikkens drivhusgasudslip bringes under international kontrol.


Eyvind Vesselbo, Venstre:
At de store udlederlande som USA, Kina, Indien, Brasilien m.fl. skriver under på en bindende aftale om at reducere CO2-udslippet.


< Tilbage til hovedsiden: Ti spørgsmål til en klimaordfører