Husk mig
▼ Indhold

Teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt

Af Mikkel Kjær og Rune P. Wingård
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2012.


< De samfundsmæssige konsekvenser af den nuværende økonomiske udviklingIndholdsfortegnelseDanmark som case >


KAPITEL 5: TEORIEN OM EN ØKONOMI I DYNAMISK LIGEVÆGT
I dette kapitel præsenteres teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt. Indledningsvis beskrives grundelementerne i teorien og efterfølgende den britiske tænketank New Economics Foundations plan The Great Transition. Som beskrevet i metodeafsnittet har vi valgt at anvende denne plan, da den indeholder specifikke betragtninger og handlingsplaner for hvordan en omstilling af et rigt lands økonomi kan realiseres. Dernæst vil vi diskutere flere af de centrale kritikpunkter der har været fremført mod teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt. Afslutningsvis argumenteres for at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil være i stand til at opfylde de to opstillede grundforudsætninger end mainstream økonomisk teori.

Teorien bag en økonomi i dynamisk ligevægt består af fire kerneelementer:
  • Bæredygtig størrelse: At økonomiens omfang respekterer økosystemets begrænsede kapacitet til at levere ressourcer og til at absorbere affald.
  • Retfærdig fordeling: Der defineres som lige muligheder for at generere indkomst og opnå rigdom samt indførelse af grænser for ulighed for at undgå store forskelle mellem rig og fattig.
  • Effektiv allokering: Det betyder i denne sammenhæng at markedskræfterne anvendes passende til allokering af ressourcer, hvor der tages højde for hvor markederne fungerer, og hvor de ikke gør.
  • Fokus på høj livskvalitet og de ting der virkelig betyder noget: Sundhed, menneskelig trivsel, sikkerhed i arbejde, fritid, stærke lokalsamfund og økonomisk stabilitet. (O’Neill et al. 2010: 10)
I en dynamisk ligevægtsøkonomi ses økonomien som værende en underdel af miljøet, modsat mainstream økonomi hvor miljø og samfund ses som en underdel af økonomien. I den “gamle” tilgang” kommer økonomien i første række, og hensynet til miljø og klima er langt hen af vejen sekundært. I modsætning til mainstream økonomien der fokuserer på økonomisk vækst, kendetegnes dynamisk ligevægtsøkonomi ved en accept af at økonomiens omfang ikke kan fortsætte med at vokse (Daly 1997). Som beskrevet i kapitel 3 vil fortsat global økonomisk vækst have meget alvorlige miljømæssige konsekvenser. Derfor er det en nødvendighed at indrette økonomien efter planetens naturlige begrænsninger. Derudover har teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt fokus på menneskelig trivsel, hvilket både skal ske gennem en retfærdig fordeling af indkomst og ressourcer samt et fokus på høj livskvalitet.

The Great Transition
The Great Transition (TGT) blev udgivet af den britiske tænke og gøre tank nef i 200925. I indledningen af rapporten argumenteres der for at der er behov for hurtig og radikal forandring både lokalt, nationalt og globalt. Derfor er en stor omstilling nødvendig (Spratt et al. 2010: 8).

“We are facing a series of interlinked systemic problems – consuming beyond our planetary limits; untenable inequality; growing economic instability and a breakdown in the relationship between ‘more’ and ‘better’. The only way to overcome these systemic problems is through a set of solutions which themselves address the whole.” (Spratt et al. 2010: 2).

Rapporten indeholder 7 punkter der er centrale for at opnå den store omstilling26, og vi vil her gennemgå dem punkt for punkt.

Punkt 1: The Great Revaluing
Dette punkt er hjørnestenen i TGT, her gør forfatterne det klart at det at skabe social og miljømæssig værdi bør være det centrale mål for politik. De argumenterer for at markedspriserne bør reflektere de sande sociale og miljømæssige udgifter og indtægter, hvilket også betegnes som en internalisering. De understreger vigtigheden af at gøre “gode” ting billige og “dårlige” ting meget dyre, samtidig påpeges det at det alt for ofte forholder sig omvendt i dag (Spratt et al. 2010: 2). Ved at anvende skattesystemet intelligent vil den pris som forbrugeren betaler, afspejle produktets sande værdi (Spratt et al. 2010: 39). I dag er lokalt producerede fødevarer ofte dyrere end dem der er blevet sejlet verden rundt, blandt andet fordi de miljømæssige omkostninger ved transport ikke er medregnet i prisen.

“Repricing in line with what we value would fundamentally change incentives for consumers and so for business – there would be a significant disincentive to activities that lead to social or environmental harm and an incentive to do good as this would lead to greater price competitiveness.” (Spratt et al. 2010: 39).

Hvis en implementering af dette lykkes vil succesfulde virksomheder være dem der skaber mest social og miljømæssig værdi. På den anden side vil de virksomheder som undergraver disse værdier ikke være i stand til at konkurrere, hvilket tvinger dem til at omstille sig (Spratt et al. 2010: 39).

I forsøget på at designe en ny økonomi foreslår nef at der er behov for at borgerne finder at fælles værdigrundlag som de mener er vigtigt. Der er behov for fælles forståelse af værdi. Forfatterne understreger vigtigheden af at måle udviklingen i menneskelig trivsel. De foreslår anvendelsen af deres egen metode National Accounts of Well-Being der hvert år opgør menneskelig trivsel målt på en lang række personlige og sociale komponenter (Spratt et al. 2010: 37-38). Desuden nævnes at Index of Sustainable Economic Welfare (ISEW) kunne være en anden god indikator. Denne kombinerer økonomiske, social og miljømæssige aspekter. I tilfælde af implementering af disse metoder skiftes fokus i offentlig politik: Politikere vil blive holdt ansvarlige for de sociale, miljømæssige og økonomiske resultater de opnår, i modsætning til i dag hvor fokus primært er på den økonomiske udvikling (Spratt et al. 2010: 38-39).

Punkt 2: The Great Redistribution
I rapporten anvendes Amartya Sens “Capabilities” begreb, der indebærer at alle mennesker skal have de samme muligheder for at leve gode, fyldestgørende liv (Spratt et al. 2010: 40). For at opnå dette foreslår rapporten omfordeling på tre områder; indkomst, rigdom (aktiver), tid. Forfatterne foreslår at uligheden i Storbritannien sænkes til et niveau der svarer til de mest lige europæiske lande (bl.a. Danmark) ved hjælp af et progressivt skattesystem indfaset over 10-20 år. Ideen ved sådan en omstilling er at skatterne i større grad bør påføres hvad der er “dårligt” for samfundet som forurening af miljøet, og fjernes fra det “gode” såsom indkomst, investeringer og arbejde (Spratt et al. 2010: 41).

Det andet område er omfordeling af rigdom, hvor en skat på arv foreslås. Den skal være med til at finansiere at alle borgere modtager et engangsbeløb på 25.000 pund når de fylder 18 år. Pengene kan investeres i uddannelse eller bruges til at starte en virksomhed. Dette skal være med til i højere grad at skabe lige muligheder og øge den sociale mobilitet. (Spratt et al. 2010: 41). Forfatterne af rapporten er ligeledes fortalere for en højere grad af økonomisk demokrati. Alle børsnoterede virksomheder skal give deres medarbejdere mere medbestemmelse. Medarbejderne skal gradvist eje mere af den virksomhed de arbejder for, hvilket vil give dem større deltagelse og kontrol over virksomheden. En sådan proces ville fundamentalt ændre magtrelationerne på arbejdspladsen og skabe en form for økonomisk demokrati (Spratt et al. 2010: 42).

Tredje område hvor graden af ulighed er uholdbar, er ift. tid og arbejde:

“Something is very wrong in a society that suffers simultaneously from chronic overwork and chronic lack-ofwork, both of which are highly corrosive at personal, family and social levels. By redistributing working hours at the outset of the Great Transition we address income poverty at the bottom and time poverty at the other end of the income distribution.” (Spratt et al. 2010: 42).

For at løse dette problem foreslås en gradvis reduktion af den tilladte ugentlige arbejdstid fra 48 til 32 timer og en 4 dages arbejdsuge for alle. Spratt et al. skriver at det på længere sigt muligvis vil være hensigtsmæssigt at reducere dette til 21 timer og evt. en 3 dages arbejdsuge. En bedre fordeling af arbejde ville have en betydningsfuld effekt for fattigdom og ulighed samt medvirke til at reducere sociale problemer (Spratt et al. 2010: 42-43).

Punkt 3: The Great Rebalancing
Dette afsnit handler om hvordan der kan findes en ny balance mellem stat, marked og civilsamfund. I forhold til markedet påpeger forfatterne at den nye prissætning på afgørende vis vil ændre den måde markedet fungerer på. Som allerede nævnt er en afgørende del af TGT at få markedspriserne til at afspejle de sociale og miljømæssige omkostninger (og indtægter), både positive og negative eksternaliteter skal internaliseres. Dette fremhæves som et eksempel at det såkaldte frie marked langt fra er frit. Faktisk det modsatte. Friheden til at indånde frisk luft eller drikke rent vand er indskrænket af graden af forurening. På samme måde er friheden til at købe “gode” ting som lokalt producerede økologisk madvarer eller etisk produceret tøj indskrænket af det faktum, at disse varer generelt er dyrere end alternative varer uden disse positive “sidegevinster”. Ifølge Spratt et al opfordrer det nuværende økonomiske system til overproduktion af det der er “dårligt” og underproduktion af det der er “godt”. På et samfundsmæssigt plan indskrænker det friheden for alle (Spratt et al. 2010: 45).

“By incorporating these factors into market prices we reverse the incentives: buying ‘good’ things becomes cheaper and easier than buying ‘bad’ things, and if things are really ‘bad’ we should not be able to buy them at all.” (Spratt et al. 2010: 45)

Dermed anvendes markedets mekanismer til at fremme positiv samfundsmæssig udvikling i stedet for konstant at underminere dem (Spratt et al. 2010: 47). Rapporten foreslår desuden restriktioner på reklamer og marketing især for produkter henvendt til børn. Dette skal gøres for at mindske det samlede forbrug ved at borgerne i højere grad kun køber de varer de reelt set har brug for, og ikke lokkes til at købe en masse ting pga. et “falsk” behov skabt af reklamens manipulerende magt. Samtidig skal der stilles krav til producenterne om ikke at skjule de sociale og miljømæssige omkostninger, hvilket naturligvis vil gøre det sværere af få succes med at reklamere for “dårlige” produkter (Spratt et al. 2010: 47-48).

Statens rolle
Rapporten gør en del ud af at fokusere på at staten bør have et forhold til borgerne der gør at staten ses som noget positivt. At staten er “os” og ikke “dem”. At staten blot er produktet af borgernes fælles interesser og udgør en institution for kollektiv beslutningstagen i samfundets fælles interesser. Staten er et middel til at dække de behov borgerne ikke kan opnå individuelt og et middel til at hjælpe udsatte individer og grupper (Spratt et al. 2010: 48). Forfatterne mener at staten skal sørge for at dække en række fælles goder som markedet og det enkelte individ ikke selv kan dække. Disse er fx at sikre miljøet, økonomisk stabilitet og lighed i samfundet. Disse fælles goder er ikke profitable, og derfor ses det som værende statens rolle at levere dem (Spratt et al. 2010: 49).

“While the state cannot make people happy, it can create frameworks and help to shape the circumstances that make it easier for people to take decisions that are positive for their long-term well-being. To make the ‘right choice’ the ‘easy choice’” (Spratt et al. 2010: 50).

Rapporten fremhæver desuden statens rolle i forbindelse med en bedre udnyttelse af det de betegner ”kerneøkonomien”. Kerne-økonomien udgøres af alt det ubetalte arbejde der er afgørende for at samfundet kan hænge sammen. Det er fx den tid der bruges på at passe på ældre mennesker, opdrage børn og at udføre frivilligt arbejde i lokalsamfundet (Spratt et al. 2010: 37). Forfatterne karakteriserer det som en overflødighed af menneskelige ressourcer der i det store hele negligeres af det offentlige system i dag. Disse ressourcer er; tid, visdom, erfaring, energi, viden og færdigheder. Samt i forholdene mellem mennesker; kærlighed, empati, agtpågivenhed, pleje, gensidighed samt at give og at modtage læring. TGT argumenterer for vigtigheden af disse værdier der ikke prissættes og dermed reelt set ikke værdisættes økonomisk. Rapporten opfordrer til at staten aktivt værdsætter og støtter disse essentielle menneskelige og sociale ressourcer, ved at redesigne arbejdsmarkedspolitikker og anden socialpolitik som foreslås under andre punkter i dette afsnit (Spratt et al. 2010: 52).

Punkt 4: The Great Localisation and Engagement
Rapporten argumenterer for at den tiltagende globalisering har medført en underminering af lokalsamfund og sociale netværk. Forfatterne påpeger at der er behov for et skifte væk fra tanken om at større altid er bedre og i stedet finde passende størrelser der tilfredsstiller de reelle behov (Spratt et al. 2010: 56). Det understreges at stordriftsfordele er vitale for at opnå effektiv produktion på nogle områder. Det giver fx ikke nogen mening at producere computere i hver by. Men det er en forkert antagelse at det ikke er muligt at producere effektivt på lokalt plan for dette afhænger af definitionen af effektivitet. Ligesom der kan være store økonomiske fordele ved stordrift, er der miljømæssige, økonomiske og sociale fordele ved at producere mere lokalt. Samtidig har den nuværende finansielle krise vist hvordan størrelse kan føre til gennemgribende og ukontrollabel ustabilitet særligt i de finansielle sektorer (Spratt et al. 2010: 57). Forfatterne mener at det er særligt væsentligt at overveje hvor varer og tjenesteydelser bør produceres. Dette begreb kalder de optimal størrelse og de opstiller fire kriterier for at bestemme denne: (1) Reelt behov, (2) nødvendig markedsstørrelse, (3) påvirkning på lokalt økonomisk og socialt liv samt (4) de særlige karakteristika der kendetegner den producerende og handlende region (Spratt et al. 2010: 61-62).

Dette vil skabe en langt større diversitet i virksomhedsformer der vil være med til at skabe modstandsdygtighed i økonomien. Der vil komme langt flere mindre virksomheder med forskellige modeller for ejerskab, fx kooperativer, sociale virksomheder og små privatejede virksomheder. Et marked med få store aktører vil derimod i tilfælde af en økonomisk krise som den vi befinder os i nu, sandsynligvis resultere i lukninger af filialer og fyringsrunder. Dette vil ofte ske uden hensyntagen til konsekvenserne for mennesker og lokalsamfund (Spratt et al. 2010: 57-58).

En anden fordel ved en tiltagende lokalisering vil være bekæmpelse af miljøødelæggende handel ved at der produceres og forbruges mere lokalt. Det at ændre prissætning vil tvinge os til at tænke længe og grundigt over, hvad der bør produceres lokalt, regionalt, nationalt, og hvad der skal handles internationalt. Et skifte til en højere grad af lokal fødevareproduktion bør ske gradvist for at tillade at handelspartnere, særligt i udviklingslande, kan tilpasse sig (Spratt et al. 2010: 59).

Punkt 5: The Great Reskilling
For at realisere den store lokalisering er en stor omskoling nødvendig. Der er behov for et kulturskifte fra en brug og smid væk kultur til at producere varer med henblik på langtidsholdbarhed og reparation. For at være i stand til at reparere og forlænge levetiden for produkter kræves færdigheder som forfatterne argumenterer for, er gået tabt i dagens samfund.

“With the advent of disposability, built-in obsolescence, the introduction of constant upgrades […] combined with mass advertising, the deregulated market found a way to shorten the lifespan of goods, earn more money, and come between the individual and their need and ability to maintain and repair goods.” (Spratt et al. 2010: 67)

I nutidens materialistiske samfund er forbrug og ikke konservering i fokus. Hvad enten der investeres i en ny bil eller en anden vare, vil den umiddelbare tilfredshed stilne af, og lysten til at smide den gamle ud og købe den nyeste model vil trænge sig på. Konsekvensen af dette er en stor mængde forbrugsaffald og et omfattende tab af dagligdags færdigheder (Spratt et al. 2010: 67). Men udveksling af varer uden for markedet er lige så vigtigt: Markedets ekspansion afskærer muligheden for at udveksle varer og tjenester baseret på gensidighed, hjælp og gavegivning, som når de får lov til at blomstre, er med til at forstærke lokalsamfundet og kerne-økonomien (Spratt et al. 2010: 68).

Lokal produktion af fødevarer
En naturlig konsekvens af en bedre prissætning vil være øget lokal produktion af fødevarer, i og med at meget af den ikke-lokale mad der købes hver dag i supermarkederne, vil stige signifikant i pris, når de miljømæssige omkostninger medregnes (Spratt et al. 2010: 71). Samtidig vil der være mere tid til at dyrke egen mad i fx nyttehaver i kraft af en reduceret arbejdsuge og mindre spildtid på transport til og fra arbejde. Desuden vil en positiv sidegevinst af dette være øget sundhed pga. mere motion og sundere kost (Spratt et al. 2010: 72).

Lokal produktion af energi
Den vedvarende energi skal gøres langt billigere. I øjeblikket betragtes vedvarende energi ikke som særligt effektivt, fordi prisen ikke afspejler de miljømæssige fordele. Desuden er der store omkostninger ved at afbetale på lån som der skal til for at rejse kapital til etablering af nye anlæg som fx en ny vindmøllepark. Begge dele vil den store omstilling tage hånd om: De miljømæssige omkostninger ved energiproduktion internaliseres i prisen. I næste punkt forklares det hvordan offentlige og regionale banker skal være i stand til at skabe rentefri lån til projekter som bidrager til omstillingen af infrastrukturen til vedvarende energi (Spratt et al. 2010: 73).

Ifølge Spratt el al. omhandler dette punkt mange af de aktiviteter som er betydningsfulde for menneskelig trivsel. Disse ting gør i modsætning til materialisme og forbrug en positiv forskel for menneskers oplevelse af trivsel, når de basale behov er opfyldt. Mange af disse aktiviteter er blevet skubbet ud i nutidens markedsliggjorte samfund (Spratt et al. 2010: 74).

Punkt 6: The Great Economic Irrigation
Forfatterne fremhæver at finanssektoren spiller en central rolle i realiseringen af den store omstilling:

“Finance irrigates local economies, facilitating sustainable economic activity and underpinning community life. Nationally, we need to finance a renewable energy and sustainable transport infrastructure, as well as private sector activities that extend beyond the local level, including to international trade.” (Spratt et al. 2010:77)

I forhold til beskatning vil den store omstilling føre til gennemgribende ændringer i måden at beskatte på. Dette skifte vil som sagt føre til at gode ting som investeringer og beskæftigelse beskattes mindre, og dårlige ting som spekulation og ikke-bæredygtigt forbrug beskattes mere. Det primære formål for det nationale skattesystem bør være at sikre økonomisk stabilitet og afværge regionale uligheder. Rapporten foreslår tre bærende principper. (1) Indkomstskat starter først ved medianindkomsten og stiger så gradvis herefter, hvilket vil medvirke til større lighed. (2) For at omfordele rigdommen i samfundet foreslås en arveskat og en progressiv skat på kapitalgevinster, komplementeret af en national grundværdiskat. (3) En lav skat på finansielle transaktioner, den såkaldte Tobin skat. En sådan skat ville modvirke kortsigtet destabiliserende spekulation og høj-frekvens handel, men derimod ikke langsigtede investeringer (Spratt et al. 2010: 77).

For varer med store miljømæssige fordele vil den planlagte internalisering af de miljømæssige omkostninger i yderste konsekvens føre til at beskatningen bliver negativ og dermed til subsidier. Dette ville kunne reducere markedsprisen på disse varer og dermed øge efterspørgslen efter dem. Målet med skatteomlægningen er netop at dreje forbruget væk fra ting der er skadelige for miljøet og hen imod det der skaber ægte miljømæssig værdi (Spratt et al. 2010: 78-79).

Rapporten understreger at i lyset af den finansielle krise er der et behov for hvad de kalder et nyt økosystem af finansielle institutioner. Disse skal i gensidigt samspil understøtte en positiv samfundsudvikling ved at opnå nationale og lokale prioriteter (Spratt et al. 2010: 81). Et af de vigtigste forslag er oprettelsen af en national grøn investeringsbank der skal sikre offentlige og private midler til at investere i infrastrukturprojekter. Dette skal hjælpe udviklingen af vedvarende energi og bæredygtig transport på vej. Private bankers muligheder for at skabe penge skal langt hen ad vejen indskrænkes og tages tilbage under offentlig kontrol for at være til fordel for hele befolkningen. Dermed tager staten kontrollen over den pengemængde der skabes hvert år, og kan på denne måde langt bedre styre pengeudbuddet. Dette styres normalt gennem rentefastsættelse der skaber incitament for bankerne til at låne ud, og for borgerne og virksomheder til at optage lån. Nef mener dog at den nuværende krise har gjort det ganske klart at denne form ikke garanterer at den skabte kredit anvendes produktivt. Samtidig fremhæves det at det offentliges tilbagetagelse af pengeskabelsen er essentielt for at skaffe den store mængde kapital der er nødvendig for at skabe en bæredygtig infrastruktur. Det ville muliggøre store direkte offentlige investeringer, og dermed forandring og fremgang, som ikke er muligt at realisere i en ukoordineret markedsøkonomi (Spratt et al. 2010: 81).

Forfatterne understreger ligeledes vigtigheden af at vende tilbage til en opdeling af bankerne i opsparings- og investeringsbanker (Spratt et al. 2010: 82). Desuden foreslås det at ‘fractional reserve requirements27 skal genindføres for ikke-offentligt ejede banker. Det skal anvendes som et aktivt redskab i den økonomiske politik, hvor standarden sættes ved 100 pct., hvilket i udgangspunktet vil gøre privat kreditskabelse umulig. Procentsatsen skal dog være variabel, men kun under særligt strenge betingelser. Dette betyder at investeringer der genererer mest samfundsmæssig værdi får reserve ratioen til at falde til det lavest mulige niveau på 10 pct. Derimod vil reserve ratioen for investeringer der medfører sociale og miljømæssige omkostninger være 100 pct., så der ikke kan skabes kredit (Spratt et al. 2010: 83). Rapporten understreger at når profitskabelse er forbundet med bæredygtighed og ægte værdi, bliver det at virksomheden tvinges til at tjene nok profit til at tilbagebetale lånet en positiv ting: Jo mere social og miljømæssig værdi der skabes, jo mere profitabel bliver investeringen (Spratt et al. 2010: 83).

Punkt 7: The Great Interdependence
Rapporten argumenterer for de rige lande må reducere deres forbrug for at skabe plads til økonomisk udvikling i verdens fattigste lande, og desuden for at modvirke klimaforandringer. Forfatterne introducerer begrebet “økologisk gæld” der udtrykker at de rige lande bør overføre økonomiske midler til de fattige lande som en form for afbetaling på de rige landes overforbrug af jordens ressourcer. Specifikt skriver de at Storbritannien over en 10 årig periode bør overføre 200 milliarder pund. De antager at der indgås en aftale om at alle rige lande betaler af på deres økologiske gæld. Samtidig skal de rige lande fortsætte det internationale samarbejde og forsøge at opnå enighed om en global klimaaftale. Denne skal sætte maksimalt 2 graders global temperaturstigning som overordnet mål (Spratt et al. 2010: 86-89).

Rapporten argumenterer for at betaling af den økologisk gæld kan hjælpe til at omdistribuere den globale rigdom, i stedet for at håbe på virkningen af en trickle down effekt der har vist sig ikke at fungere. Overførslen af midler til de fattige lande ville give dem mulighed for at investere massivt i tilpasning til klimaforandringer og i vedvarende energi. Samtidig skal en bæredygtig udvikling understøttes ved bedre handelsbetingelser og teknologioverførsel fra rige til fattige lande (Spratt et al. 2010: 89).

Denne omstilling indebærer et skifte fra en eksportorienteret udviklingsstrategi til en højere grad af lokal produktion og regional handel. Dette skifte er allerede i gang, men vil blive fremskyndet af internaliseringen af de miljømæssige omkostninger i priserne på varerne. De fattige lande vil dermed delvist frigøre sig fra afhængigheden af at skulle afsætte deres eksport på markederne i de rige lande. Denne omstilling kræver internationalt samarbejde, men hvis den implementeres med omtanke kan den skabe udvikling og medvirke til at sænke fattigdom og global ulighed. Samt medvirke til at afværge den overhængende fare ved klimaforandringerne for de fattige lande (Spratt et al. 2010: 87).

Afslutningsvis dykker rapporten dybere ned i en diskussion af nødvendigheden af et brud med vækstparadigmet og udviklingen af en ny makroøkonomisk model. Denne skal i højere grad søge at optimere miljømæssig bæredygtighed og fremme menneskelig trivsel frem for at søge at maksimere økonomisk vækst. Rapporten fremhæver Peter Victors arbejde med at undersøge om en ikke voksende økonomi er realiserbar uden store samfundsmæssige omkostninger (Spratt et al. 2010: 91-93). I næste afsnit præsenteres Victors forskning omkring dette emne.

Managing without growth
Victor undersøgte hvorvidt det er muligt at have fuld beskæftigelse, ingen fattigdom, finansiel balance og reduceret miljømæssig påvirkning, uden at være afhængig af økonomisk vækst. Han benyttede en avanceret computermodel til at beregne forskellige lav-vækst scenarier for den canadiske økonomi over en 30-årig periode fra 2005 til 2035 (Victor 2008: 171-184).

På figuren herunder ses det scenarie som Victor betegner som en “no growth disaster”, hvor BNP topper i 2017 for derefter at stabilisere sig. Scenariet er uden investeringer og produktivitetsstigninger samt uden stigning i statens udgifter til varer og tjenesteydelser (Victor 2008: 178).


Figur 12. Denne figur Victors viser no-growth disaster (Victor 2008: 178).

Konsekvenserne er voldsomme og medfører at arbejdsløshed, fattigdom og statens gæld i forhold til BNP stiger til uacceptable højder. Den manglende vækst ville betyde en reduktion på 14 pct. i udledning af drivhusgasser, men set i lyset af de sociale konsekvenser, ville det være en dyrekøbt reduktion (Victor 2008: 178). Dette scenarie viser med al tydelighed hvad vi beskrev i kapitel 4 ift. hvad manglende vækst medfører i nutidens økonomiske system.

Omstillingen til en økonomi der ikke vokser, kræver fundamentale ændringer i de grundlæggende strukturer, for at undgå negative samfundsmæssige konsekvenser som stigende fattigdom og arbejdsløshed. Det vil kræve omfordeling og politiske handlingsplaner der sikrer grænser for ulighed i indkomst og rigdom, for at forhindre stigende fattigdom. Victor påpeger at arbejdsugen kan forkortes for at undgå stigende arbejdsløshed. Dette vil have en positiv sideeffekt i form af mere fritid til dem der allerede er i arbejde. I nedenstående scenarie er den gennemsnitlige arbejdsuge reduceret, dette betyder at arbejdsløsheden falder i stedet for at stige. Samtidig er der medregnet tiltag der øger omfordeling af indkomst og store offentlige investeringer i bl.a. sundhed og uddannelse. Desuden indføres en skat på udledning af drivhusgasser. Sammenlagt medfører de nævnte tiltag det følgende scenarie med en substantiel reduktion i CO2 udledningerne (Victor 2008).


Figur 13. Denne figur viser Victors andet scenarie der viser at hvis manglende vækst medfølges af en række politiske tiltag, kan stigende fattigdom og arbejdsløshed samt øget offentlig gæld undgås (Victor 2008: 184).

I de forskellige scenarier har vi set at overgangen til en ikke voksende økonomi kan have særdeles alvorlige konsekvenser for mange mennesker, hvis overgangen ikke medfølges af andre politiske ændringer. Men på den anden side har vi også set at lavere vækst over en periode efterfulgt af en stabilisering af økonomiens størrelse kan hænge sammen med: en attraktiv økonomisk, social og miljømæssig udvikling, fuld beskæftigelse, næsten fuldstændig afskaffelse af fattigdom, mere fritid og substantiel reduktion af CO2 udledninger, alt sammen kombineret med finansiel balance. Samtidig erkender Victor dog at hans model har sine begrænsninger, og at det er svært at spå om udviklingen frem til 2035. Han skriver også at hvis absolut afkobling bliver en reel mulighed, så kan BNP begynde at vokse igen uden at øge presset på miljø og klima (Victor 183-184).

Det er vigtigt at påpege at fortalere for en økonomi i dynamisk ligevægt, heriblandt Victor, ikke hævder at nulvækst skal være et politisk mål. De argumenterer for at vækst i sig selv ikke skal være det primære mål for samfundsmæssig udvikling; hvorvidt BNP går lidt op eller ned bør ikke være altafgørende. Victor mener at BNP skal være residualbestemt, hvilket betyder at størrelsen af BNP i princippet er underordnet. I stedet skal udviklingen i fattigdom, arbejdsløshed, ulighed, statsgæld og CO2 udledninger mv. være i fokus. Det understreges at vækst i sig selv ikke bør være målet, da det dermed risikeres at velfærdsforbedrende politiske tiltag der måske hæmmer væksten, bliver forkastet på det grundlag (Victor 2008: 184). Den økologiske økonom Inge Røpke deler mange af disse betragtninger med Victor, særligt ift. at BNP bør være residualbestemt [Røpke interview: 7].

Victors arbejde tyder på at modeller for en økonomi i dynamisk ligevægt kan være implementerbare i virkeligheden. Forfatterne af The Great Transition understreger at Victors arbejde er et vigtigt første skridt, men heller ikke mere end det. De påpeger som sagt nødvendigheden af udviklingen af en ny makroøkonomisk model, hvor Victor benytter sig af tilpasning af standard makroøkonomiske modeller (Spratt et al. 2010: 92). Forfatterne understreger dog at dette stadig er en enorm udfordring og kræver meget arbejde fremover. I stedet for at makroøkonomiske modeller fokuserer på at opnå højst mulig vækst, bør formålet med økonomien være: At sikre social og økonomisk retfærdighed og høj menneskelig trivsel samt miljømæssig bæredygtighed (Spratt et al. 2010: 93).

“The possible future sketched out in this document is not intended to be prescriptive in any way, but to show that not only is fundamental change possible, it is also very appealing. We might have to give some things up, but these are not the important things in life. What we could gain, on the other hand, would be something really worth having.” (Spratt et al. 2010: 8).

Diskussion
Dette afsnit vil præsentere og diskutere nogle af de væsentligste kritikpunkter af teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt.

Kritikpunkt 1: Omstillingen vil føre til manglende innovation og teknologisk udvikling
Et af de mest centrale kritikpunkter imod teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt er at en omstilling vil føre til manglende innovation og teknologisk udvikling. Årsagen er at økonomisk vækst er den primære drivkraft i økonomien. Kritikken kommer bl.a. fra Matthew Lockwood som er professor i sociologi og Head of climate change ved Institute of Development Studies ved Sussex Universitet i England. Lockwood mener at vi står overfor en stor udfordring i forhold til for høje CO2 udledninger. Han ser dog en teknologisk lav-carbon revolution som den eneste måde at løse udfordringen på. Her skal økonomisk vækst være en vigtig drivkraft, da Lockwood mener fravær af dette vil forhindre innovation og teknologisk udvikling. Lockwoods pointe er at en økonomi i dynamisk ligevægt vil mangle innovation i et tilstrækkeligt omfang, og dermed ikke vil være i stand til at løse klimaudfordringerne (Lockwood 2011a, 2011b).

Et tilsvarende argument fremføres af Danmarks Klima-, Bygnings- og Energiminister Martin Lidegaard. Han understregede, under vores interview med ham, nødvendigheden af en drivkraft der skaber innovation og udvikling, og han havde svært ved at se hvor den skulle komme fra uden vækst i økonomien.

“Altså du skal jo have et drive, for at få udvikling, for at få fornyelse, for at få innovationen. Du kan ikke stå stille, det ved jeg godt ikke ligger i ligevægtsøkonomien. Men det som de måske mangler at svare på er: Hvad er det så der skal drive innovationen? Hvis ikke det er væksten? Hvad er det så for en grundmotor i økonomien der skal skabe den, kommer den af sig selv? Kan man regulere sig til den? Jeg vil ikke udelukke det, men det er i hvert fald det jeg tror man skal bruge lidt tid på at diskutere. Fordi den fornyelse har vi jo virkelig brug for.” [Lidegaard interview: 4].

Chefkonsulent for Det Økonomisk Råd Poul Schou deler til en vis grad denne opfattelse. Han antog at en omstilling til en økonomi i dynamisk ligevægt vil medføre mindre materielt forbrug, manglende innovation og stort set ikke eksisterende teknologisk udvikling. Han mener at det sagtens kan lade sig gøre at økonomien ikke vokser, men mener ikke at det er hensigtsmæssigt, da det vil have for store konsekvenser for vores levestandard og velbefindende [Schou interview: 18-19].

Ifølge fortalerne for en økonomi i dynamisk ligevægt skal vi vænne os til at væksten ikke længere skal være det altoverskyggende politiske mål. Dette er dog ikke ensbetydende med at der ikke er nogle dele af økonomien der må vokse. Enkelte sektorer, som fx vedvarende energi og cleantech, kan sagtens vokse, dette kræver blot at de bliver mere ressourceeffektive eller at andre sektorer bliver mindre i omfang. Dette skifte betyder fokus på kvalitet i stedet for kvantitet, med udvikling og innovation i højsædet (Daly 1997).

“Hvis vi anvender “vækst” i betydningen kvantitativ forandring og “udvikling” som refererende til kvalitativ forandring, så kan vi sige at en ligevægtsøkonomi udvikler sig, men ikke vokser, præcis som planeten jorden [...] udvikler sig uden at vokse.” (Daly 1992: 17)

Ifølge den økologiske økonom Philip Lawn vil virksomheder der fungerer i en dynamisk ligevægtsøkonomi have tre muligheder for at øge deres profit. Den første er at de forøger deres output og sælger mere, hvilket vil kræve at andre sektorer producerer mindre, hvis balancen i ressourcegennemstrømningen skal opretholdes. Den anden mulighed er at de producerer varer af højere kvalitet, og sælger den samme kvantitets output til en højere pris, så indtægter stiger og udgifter holdes konstant. Den tredje og sidste mulighed er at producere den samme kvantitet af output mere effektivt, så indtægterne er konstante og udgifterne samtidig falder. Der er altså rig mulighed for at virksomheder kan opnå profit i en dynamisk ligevægtsøkonomi. Det er dog nødvendigt at de optimerer udnyttelsen af ressourcer, hvilket dybest set kræver innovation (Lawn 2011: 10).

Vi mener i lyset af dette at kritikken af at en økonomi i dynamisk ligevægt vil medføre manglende innovation og teknologisk udvikling, ikke er gyldig. Der vil være mange incitamenter i både den offentlige og private sektor til at skabe innovative løsninger. Det kommer bare til at handle om ressourceeffektivitet, hvilket McKinsey rapporten også beskriver vil være det nye konkurrenceparameter (Dobbs et al. 2011: 12-18). Derfor kan man argumentere for at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt faktisk er på forkant med udviklingen.

Kritikpunkt 2: En økonomi i dynamisk ligevægt kan ikke fungere sammen med kapitalisme
Et andet væsentligt kritikpunkt kommer fra både højre og venstre i det politiske spektrum og omhandler at en økonomi i dynamisk ligevægt ikke er kompatibel med kapitalisme. Lockwood mener at kapitalisme er defineret som: det at investere kapital for at øge produktivitet, tjene profit og så reinvestere denne profit. Det er dybest set denne proces der driver økonomisk vækst. Vækst er altså indbygget i kapitalisme, hvilket betyder at man ikke kan have kapitalisme uden vækst og dermed heller ikke en kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt (Lockwood 2011b). Et tilsvarende synspunkt kommer fra professor i økonomi Richard Smith der mener at der er brug for at gennemgribende opgør med selve det kapitalistiske system. Han påstår at forslagene præsenteret af fortalere for en økonomi i dynamisk ligevægt ikke er tilstrækkelige til at bryde med kapitalismens destruktive natur. Smith mener at tanken om en kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt er en illusion. Årsagen er at vækst, profit og akkumulation af kapital er grundprincipper i kapitalismen ifølge Smith. Han argumenterer for at ønsket om at maksimere profit og sikre det størst mulige afkast til aktionærerne, altid vil føre til ekspansion og øget produktion (Smith 2010). Denne kritik tilbagevises af Lawn der påpeger at det er de nuværende institutioner i kapitalismen der skaber afhængigheden af vækst. Lawn mener at hvis disse grundlæggende strukturer i kapitalismen ændres, er det sandsynligt at realisere en kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt (Lawn 2011).

Inge Røpke var overbevist om at det godt lade sig gøre at kombinere en økonomi i dynamisk ligevægt og kapitalisme. Hun fremhævede at kapitalismens vigtigste karakteristika er privat ejendomsret til produktionsmidlerne og salg på markederne [Røpke interview: 38]. Poul Schou var enig og stillede sig uforstående overfor hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Han mente at det er en myte og at konstant vækst ikke er en nødvendighed for en kapitalistisk markedsøkonomi [Schou interview: 16]. På spørgsmålet om han kan forestille sig en økonomi i dynamisk ligevægt svarede han:

“Ja sagtens, jeg kan overhovedet ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Jeg ved godt at der er nogle der siger det, men det problem forstår jeg simpelthen ikke.” [Schou interview: 16].

Der er altså uenighed om hvorvidt en økonomi i dynamisk ligevægt er forenelig med kapitalisme. Det væsentlige stridspunkt er hvorledes kapitalisme defineres. Hvis kapitalisme defineres som Lockwood gør det, kræver det konstant økonomisk vækst. Hvilket naturligvis er uforeneligt med en økonomi i dynamisk ligevægt. Hvis det derimod defineres som Inge Røpke gør det, ser vi ikke nogen hindring for at kapitalisme og en økonomi i dynamisk ligevægt kan fungere sammen. Vi er enige med Lawn, Schou og Røpke i at en kapitalistisk økonomi i dynamisk ligevægt teoretisk set bør kunne fungere. Det vil blot indebære en væsentlig anderledes kapitalisme end den vi kender i dag.

Kritikpunkt 3: En omstilling vil føre til stigende arbejdsløshed, fattigdom og lavere levestandard
Ifølge finansminister Bjarne Corydon er økonomisk vækst en nødvendighed for at sikre velfærden (Dagbladet Information 2012). Som beskrevet i kapitel 4 skaber udeblivende økonomisk vækst politisk bekymring. Poul Schou beskriver her hans opfattelse af hvad en omstilling til en økonomi i dynamisk ligevægt vil indebære:

“ [Vi vil] ikke få stigende velstand [...] fordi produktivitetsvæksten, muligheden for de der fortsatte teknologiske fremskridt de forsvinder. Ja det er trist af nogle grunde, men samfundet kan sagtens fungere og vil fx ikke skabe stigende ledighed eller stigende fattigdom [...]. Men jeg ville da synes at det ville være mere positivt at vi kunne være i denne her fortsatte vækst, der betyder at vi rent faktisk bliver ved med at få nye opfindelser og ny teknologi som gør vores hverdag nemmere, og som forøger vores levestandard og vores levetid” [Schou interview: 18].

Andre kritiserer særligt forslaget om at opnå fuld beskæftigelse via reduktion af arbejdstiden for at det vil føre til lavere løntryk. Årsagen er at der ikke er en ikke-arbejdende gruppe der kan presse lønnen ned, hvilket kan få negative konsekvenser for konkurrenceevnen. Dette kan føre til lavere produktion og mindre økonomisk aktivitet der så igen kræver yderligere arbejdsdeling, for ikke at føre til stigende arbejdsløshed (Lockwood 2011b). Lawn modargumenterer ved at påpege at den ikke beskæftigede gruppe ikke besidder de samme evner. Derfor er de ikke umiddelbart erstattelige med de beskæftigede, der besidder vigtig know-how qua erfaring og uddannelse (Lawn 2010).

Da mange lande i dag har et for højt forbrug (jvf. kapitel 3), vil en omstilling til en økonomi i dynamisk ligevægt kræve en reduktion i forbruget. Vi er dog ikke enige med Poul Schou i at dette nødvendigvis er negativt, da vi allerede i kapitel 4 viste de negative aspekter af den materialisme og forbrugskultur der kendetegner de rige lande. Vi mener tværtimod at omstillingen har potentiale til at øge den menneskelige trivsel ift. at skabe øget beskæftigelse, mere lighed, bedre sundhed, mere levende lokalsamfund og et større fokus på ikke-materielle værdier. Vi mener desuden at kritikken omkring reduktion af arbejdstid er forfejlet, fordi at den arbejdsløshed er et alvorligt problem i mange lande. Ligesom forfatterne bag TGT er vi af den holdning at der vil være mange samfundsmæssige gevinster forbundet med en reduktion af arbejdstiden: Både for de (over)arbejdende der får mere fritid og de arbejdsløse. Resultatet af reduceret arbejdstid vil føre til lavere arbejdsløshed og forhåbentlig højere menneskelig trivsel.

Kritikpunkt 4: En omstilling er for kompliceret og omkostningsfuld at gennemføre for et enkelt land
En af de største udfordringer i forhold til omstillingen til en økonomi i dynamisk ligevægt er at det sandsynligvis vil være særdeles kompliceret at igangsætte omstillingen for et enkelt land. Dette er også et kritikpunkt som flere af vores interviewpersoner fremhævede. Poul Schou mente at det kan være omkostningsfuldt at være for ambitiøse i omstillingen, hvilket han bl.a. kritiserede det nyligt vedtagne danske energiforlig for. Schou mente at det endda kan have en negativ effekt. Han frygtede at en for ambitiøs national politik ikke blot vil være dyr for Danmark, men samtidig kunne føre til manglende politisk handling i andre lande; pga. den såkaldte freeride problematik. Schou mente ikke at der er empirisk og historisk grundlag for at sige, at politikere lader sig inspirere når andre lande går foran på fx klimaområdet [Schou interview: 6]. Inge Røpke understreger at der er store udfordringer forbundet med omstillingen:

“Hvis ét OECD-land kaster sig ud i at udvikle en mere bæredygtig erstatning for den forbrugsbaserede vækstmotor, vil det blive en udfordring at undgå alvorlige økonomiske, sociale og politiske kriser som følge af arbejdsløshed, problemer med konkurrenceevnen og med omstillingen af den erhvervsmæssige struktur”. (Røpke 2011: 203).

I vores interview med hende uddybede hun, at hun mente at det kan blive et problem hvis Danmark fx gennemfører alt for omfattende reformer og oplever faldende konkurrenceevne. Hun påpegede at det er særdeles vigtigt at Danmark opretholder en sund eksportsektor, fordi der er en del ting vi har behov for at importere, da vi ikke er i stand til at producere det selv [Røpke interview: 42]. Philip Lawn skriver til gengæld at det vil være positivt hvis et land går forrest, og inspirerer andre lande til handling (Lawn 2011). Dette er et synspunkt vi deler fordi vi tror på eksemplets kraft, og at det er essentielt at vise omverdenen at en økonomi i dynamisk ligevægt kan fungere i praksis (Dette uddybes i kapitel 8). I denne sammenhæng er det naturligvis vitalt at omstillingen er vellykket så det bliver en positiv historie, og derfor er det centralt at gennemføre tiltag der sikrer en sund konkurrenceevne og eksportsektor. I kapitel 7 argumenteres der for at en påbegyndelse af en omstilling hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt vil kunne fungere i et nationaløkonomisk perspektiv. Intentionen er at vise at en omstilling kan medføre øget beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen og stabile offentlige finanser. Vi erkender dog at en omstilling vil være særdeles kompliceret at gennemføre for et enkelt land, hvilket vi ligeledes vender tilbage til i kapitel 7.

Kritikpunkt 5: En økonomi i dynamisk ligevægt er hypotetisk
Fra flere sider rettes kritik mod teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt ift. til at den er hypotetisk, aldrig afprøvet i virkeligheden og lider under en mangel på konkrete politiske handlingsplaner der skal realisere omstillingen.

“ [M]ange af de ligevægtsmodeller/teorier der florerer, har sådan et, synes jeg, meget lokalt udgangspunkt. Altså der er rigtig mange der tror på det der med at så skal man bo i sådan en landsby og ligesom være selfsustainable. Det tror jeg overhovedet ikke på. Jeg tror på at det der meget internationale, det forsvinder ikke. Vi kan kommunikere på kryds og tværs og handle på kryds og tværs. Det vil ikke forandre sig, så de ligevægtsmodeller vi skal lave, skal kunne håndtere det.” [Lidegaard interview: 6]

Sekretariatslederen for det Økologiske Råd Christian Ege mente at planerne for hvordan omstillingen skal kunne lade sig gøre i praksis, stadig er mangelfulde. Det skal dog understreges at Ege på daværende tidspunkt ikke kendte til de nyeste og mere konkrete planer for virkeliggørelsen af omstillingen [Ege interview: 13-14].

Dette kritikpunkt er særdeles vigtigt. Uden et konkret alternativ til den nuværende dominerende økonomiske teori og en handlingsplan for omstillingen er det svært at tale for et paradigmeskifte. Men sandheden er at det på mange måder har været utydeligt hvor fortalerne for en økonomi i dynamisk ligevægt ville hen. Der har været enighed om de mere overordnede principper, men konkrete handlingsplaner har manglet. Dette tomrum mener vi dog er ved at blive udfyldt takket være det store stykke arbejde der rundt omkring i tænketanke og akademiske kredse lægges i udarbejdelsen af en ny makroøkonomisk model. Samt handlingsplaner for hvordan omstillingen implementeres i praksis. Eksempler på dette arbejde er nefs rapport The Great Transition og rapporten Enough is enough som er udarbejdet af Center for the Advancement of the Steady State Economy (O´Neill et al. 2010). Begge rapporter gør netop et ihærdigt forsøg i forhold til at bygge bro mellem teori og praksis.

Kritikpunkt 6: En omstilling er en politisk umulighed
Sidste kritikpunkt vi diskuterer her, er at omstillingen til en økonomi i dynamisk ligevægt er en politisk umulighed. Matthew Lockwood bruger som argument at det parti i Storbritannien der kommer tættest på Tim Jacksons overbevisning, er det grønne parti. Dette parti fik 1 pct. af stemmerne og et medlem i parlamentet ved sidste valg. Dette ser han som et bevis på at visionen langtfra er stærk nok som den ser ud nu (Lockwood 2011b). Han påpeger at vælgerne kræver økonomisk stabilitet af deres ledere, og at økonomisk vækst er en forudsætning for stabilitet i det nuværende økonomiske system. Desuden lyder mindre materiel vækst og mindre forbrug ikke umiddelbart tiltalende for vælgerne. Det gør det ikke bedre at ikke-vækst bliver associeret med stilstand, tilbagegang og manglende teknologisk udvikling (Lockwood 2011b).

Richardson henviste til at omstillingen kan have nogle omkostninger som befolkningen kan have svært ved at se nytten i, men som er positiv for samfundsøkonomien på lidt længere sigt. Fx i forbindelse med det nye energiforlig har der været debat om at det ikke “må blive dyrere at være dansker”. Ifølge Richardson er det dog meningen at grønne reformer skal være adfærdsregulerende og føre til et lavere energiforbrug. Dette udgør naturligvis et dilemma for de magthavende politikere, da muligheden for genvalg helst ikke skal forsvinde pga. upopulære beslutninger [Richardson interview: 10-11].

Derfor er der i høj grad brug for en positiv fortælling om hvorfor omstillingen ikke bare er nødvendig, men også langt hen ad vejen er ønskværdig. Et narrativ der fortæller om det positive ved et stabilt klima, et mere lige samfund og en højere grad af menneskelig trivsel.

Vi mener at det er vigtigt at igangsætte konkrete politiske tiltag der påbegynder den store omstilling af økonomien. Realiseringen af enkelte dele af omstillingen kan være med til at forstærke opbakningen i befolkningen, hvis de er succesfuldt implementerede vel at mærke. Samtidig er det væsentlig at der fra græsrodsorganisationer, virksomheder, medier og den almene befolkning stilles krav om, at der gennemføres de nødvendige reformer. Vi vil argumentere for at kombinationen top-down og bottom-up kan skabe en gensidig forstærkende effekt, og på den måde øge muligheden for at realisere overgangen til en økonomi i dynamisk ligevægt.

Opsummering og konklusion
Dette kapitel har præsenteret teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt, med særligt udgangspunkt i rapporten The Great Transition. Det er vores overbevisning at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt indeholder potentiale til i langt højere grad at skabe rammerne for at leve op til de to opstillede grundforudsætninger end mainstream økonomisk teori. I kapitel 3 påpegede vi at den økonomiske udvikling ikke formår at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling, og at mainstream økonomisk teori ikke præsenterer effektive løsninger på de klima- og miljømæssige udfordringer. Der blev også beskrevet at der er tre væsentlige faktorer der medvirker til belastningen af miljøet; befolkningsstørrelse, økonomiens størrelse og den teknologiske intensitet af det økonomiske output. TGT behandler godt nok ikke problemet omkring befolkningsstørrelse28, men søger at løse de to sidste emner der også skaber de fleste miljømæssige problemer (Steffen et al. 2011) [Richardson interview: 14-15]. Forfatterne erkender at den globale økonomi ikke kan fortsætte med at vokse, og at de rige lande skal reducere deres forbrug for at skabe plads til økonomisk udvikling i lav- og mellemindkomstlandene. Samtidig skal en reform af priserne være til at mindske belastningen af jordens ressourcer, dette vil sandsynligvis bidrage til en mere ressourceeffektiv økonomi. McKinsey instituttet foreslår ligeledes en reform af prissætningen da de er enige i, at det er et vigtigt politisk værktøj ift. til at sikre bedre udnyttelse af ressourcer (Dobbs et al. 2011: 1-20). Denne holdning deles af EU’s klimakommisær Connie Hedegaard, Det Økologiske Råd og Anders Eldrup (Økologisk Råd 2011: 31) [Ege interview: 4, 6 og 11] [Eldrup interview 2-5].

Rapporten foreslår også andre vigtige tiltag med henblik på at mindske ressourceforbrug, fx mere lokal produktion der skal suppleres af langt mere genbrug og langtidsholdbare produkter, som kan repareres. Disse tiltag understøttes af den nye prissætning der vil presse firmaer til miljøvenlig innovation. McKinsey-rapporten viser at der er rig mulighed for dette (Dobbs et al. 2011: 12-18). Desuden vil en ny prissætning indebærer et opgør med de skadelige subsidier der ofte gives til miljøskadelig energiproduktion og landbrug. Dette vil frigøre økonomiske midler der kan bruges til sociale og miljømæssige formål, fx nævner forfatterne at en ny prissætning kan medføre subsidier til produkter med meget gavnlig effekt (Spratt et al. 2010: 78).

Reformerne i banksektoren og etableringen af den grønne investeringsbank skal være med til at rejse den nødvendige kapital til at gennemføre miljøvenlige projekter, herunder særligt reformer af energi- og transportinfrastruktur. Målet om at opnå en globale aftale om CO2 er måske urealistisk, men det er nødvendigt at blive ved med at arbejde på det internationale niveau, da enkelte landes reformer ikke vil være tilstrækkelige. Derfor er det også fornuftigt at der indtænkes reformer af nutidens udviklings- og handelsparadigme. Øget lokal produktion og regional handel vil føre til mindre miljøskadelig transport. Dette vil sandsynligvis også være gavnligt for den økonomiske udvikling i lav- og mellemindkomstlandene (jf. kapitel 4). De fattige lande får her hjælp af den såkaldte økologiske gæld der vil hjælpe dem til at udvikle deres økonomier i en mere grøn retning.

I en økonomi i dynamisk ligevægt har staten en langt mere aktivistisk rolle end særligt neoklassisk økonomi foreskriver, og dette er med til at sikre de nødvendige reformer kan gennemføres. Vi vil argumentere for at øget regulering gennem højere miljømæssige standarder og statslig støtte til grønne teknologier er andre effektive værktøjer staten kan benytte sig af, dette vil vi uddybe i kapitel 7. Alt i alt har TGT fokus på mange af de problematikker vi beskrev i kap 3, og giver langt mere sammenhængende løsningsforslag end mainstream økonomisk teori. En del af planens strategi er at løsningerne skal komme fra forskellige niveauer der inkluderer lokalsamfund, det private erhvervsliv, stater, internationale institutioner og globale aftaler. Denne tilgang er langt mere på linje med hvad førende klima- og miljøforskere beskriver som mest hensigtsmæssigt ift. at løse klimaproblematikker gennem polycentriske løsninger. Samlet set argumenterer vi for at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil kunne opfylde grundforudsætning 1.

I kapitel 4 argumenterede vi for at den økonomiske udvikling ikke formår at sørge for menneskelig trivsel. Dette tager udgangspunkt i at den nuværende økonomiske udvikling ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at levere økonomisk vækst i lav- og mellemindkomstlandene, hvor behovet er størst. Samtidig har mange af de rige lande på trods af fortsat økonomisk vækst ikke oplevet en medfølgende fremgang ift. menneskelig trivsel. Teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt, i særdeleshed TGT, præsenterer en række konkrete forslag til politisk handling med henblik på at øge den menneskelige trivsel. Med hensyn til at skabe bedre vilkår for økonomisk vækst og udvikling i lav- og mellemindkomstlandene, har vi allerede nævnt at de rige lande skal reducere deres forbrug og at de internationale handelsmønstre bør ændres. Desuden beskriver TGT at det er nødvendigt med et nyt udviklingsparadigme der blandt andet skifter fokus fra eksportdrevet udvikling til større selvstændighed og lokal produktion. Disse forslag kommer ind på en del af de problematikker der blev beskrevet i afsnit 1 i kapitel 4, og som har været med til at hæmme den økonomiske udvikling i lav- og mellemindkomstlandene.

De nye priser og det nye fokus på langtidsholdbarhed, genbrug og reparation antyder et opgør med forbrugsmentaliteten, hvis samfundsmæssige skadelige effekter blev beskrevet i afsnit 2 i kapitel 4. Den problematiske ulighed søges reduceret gennem ændring af skattesystemet og omfordeling af rigdom via bl.a. arveskat. I denne sammenhæng er det selvfølgelig relevant at nævne at Storbritannien er væsentligt mere ulige end Danmark, og ambitionen i TGT er at nå et lighedsniveau som det danske. Som kapitel 6 vil vise er uligheden dog steget i Danmark gennem de sidste år. Derfor argumenterer vi for at reducere uligheden, og desuden give mere medbestemmelse til medarbejderne der vil skabe en form for økonomisk demokrati. Reformforslagene af det monetære system og øget regulering af den finansielle sektor kan bidrage til at begrænse den økonomiske ustabilitet det nuværende system lider under, og som skaber usikkerhed og utryghed for det enkelte individ. Desuden tager teorien fat i problemet omkring arbejdsløshed og foreslår en reduktion af arbejdstiden, for at opnå en bedre fordeling af arbejdet. Dette er naturligvis særligt relevant i en økonomi der ikke vokser, fordi produktivitetsstigninger ellers vil medføre en stigning i arbejdsløshed. Alt i alt italesætter rapporten mange af de samfundsmæssige problemer som blev beskrevet i kapitel 4, og præsenterer konstruktive løsningsforslag.

På baggrund af ovenstående er det vores overbevisning at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt i højere grad end mainstream økonomisk teori vil være i stand til at opfylde de to opstillede grundforudsætninger. Derfor mener vi at det er hensigtsmæssigt at påbegynde omstillingen til en økonomi i dynamisk ligevægt, og vores speciale undersøger hvordan denne omstilling helt konkret kan føres ud i livet i Danmark. Vi erkender at teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt er radikalt anderledes end mainstream økonomisk tankegang, derfor undersøgte vi den tilstedeværende kritik af teorien. Vi finder dele af kritikken relevant, men mener også at det er muligt at tilbagevise størstedelen af kritikpunkterne. Samtidig erkender vi dog at teorien ikke har været afprøvet i virkeligheden, og at der derfor må siges at være en vis usikkerhed forbundet med implementeringen af teorien i praksis.

I det følgende kapitel introduceres Danmark som case med henblik på at vurdere den nuværende tilstand for den danske økonomi, det danske miljø og det danske samfund. Formålet er at vurdere om den økonomiske udvikling i Danmark i dag formår at leve op til de to opstillede grundforudsætninger. Dette vil danne springbræt for kapitel 7 der beskriver konkrete handlingsforslag til at omstille dansk økonomi.

< De samfundsmæssige konsekvenser af den nuværende økonomiske udviklingIndholdsfortegnelseDanmark som case >






 0 kommentar(er) · 1793 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Økonomi (Bionyt: 500 svar om klima)
DebatterSvarSeneste indlæg
Den stratosfæriske afkøling og troposfæriske opvarmning vs sol/co2 teorien?819-01-2016 22:30
Hvad har vi spildt, hvis CO2-teorien er forkert?1907-04-2010 23:21
Hvad skete der med Global Cooling-teorien?1912-01-2010 00:01
Hvor svækket blev AGW-teorien af ClimateGate?7631-12-2009 00:47
Problemer med CO2 teorien?2407-03-2009 23:39
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik