Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
35 millioner kroner til forsøg med elbiler
Regeringen har frigjort de første millioner kroner af i alt 35 til en ny forsøgsordning for elbiler. Pengene skal bruges til at få praktiske erfaringer med elbiler og med den nødvendige infrastruktur.
"Vi skal have flere elbiler på de danske veje," siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
"Elbilerne udnytter energien tre gange så effektivt som almindelige bilmotorer. Samtidig giver elbilerne mulighed for, at den vedvarende energi som for eksempel vindenergi kan anvendes i transportsektoren, så CO2-udledningen fra denne sektor reduceres. Elbilerne kan altså være med til at realisere regeringens langsigtede mål om at gøre Danmark 100 procent uafhængigt af fossile brændsler. Elbiler fremmer dermed vigtige målsætninger for klima, energieffektivitet og forsyningssikkerhed," begrunder hun.
Hjemmeplejen, taxi-selskaber, store virksomheder, delebils-ordninger og andre med en såkaldt flåde af biler vil kunne opnå tilskud fra ordningen. Tilskud gives for eksempel til ekstraomkostninger ved indkøb af elbiler og opladestationer og til analyser og dokumentation af erfaringer, forklarer Energistyrelsen, der administrerer tilskudsordningen. Styrelsen indkalder nu projektansøgninger til første ansøgningsrunde. Fristen for ansøgninger er 23. januar næste år.
Forsøget er en del af energiforliget fra februar 2008, som alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten stod bag. I hvert af årene 2008-2009 er der afsat 10 millioner kroner, og de tre efterfølgende år er der afsat 5 millioner kroner årligt. Anden ansøgningsrunde forventes igangsat inden sommeren 2009.
Kilde: Publikum Kommunikation
8. december 2008, 08:23 0 Kommentarer · 2341 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden 35 millioner kroner til forsøg med elbiler:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.