Henrik Svensmark

Foto: Henrik Svensmark

Henrik Svensmark (f. 1958) er en dansk astrofysiker. Han arbejder i dag på DTU Space (tidligere Danmarks Rumcenter) som sol-klima-forsker. Har tidligere bl.a. været tilknyttet DMI, Niels Bohr Instituttet og Berkeley University.
Henrik Svensmark er kendt for teorien om, at den kosmiske stråling har indvirkning på skydannelsen og dermed temperaturen på Jorden. En teori, der i klimadebatten ofte bruges som modargument mod teorien om menneskeskabt global opvarmning.

Solpletteorien, som den også kaldes, blev oprindelig udviklet sammen med Eigil Friis-Christensen, men det er i dag især Svensmark, der forbindes med den. Kort fortalt går sammenhængen ud på, at solaktiviteten (som bl.a. ses på antallet af solpletter) påvirker den mængde af kosmisk stråling, der når ned til Jorden (idet solens magnetfelt afbøjer strålingen). Og da den kosmiske stråling ifølge Svensmarks teori er nødvendig for, at luftens vandindhold kan samle sig til dråber, så vil en øget solaktivitet alt andet lige betyde færre lavtliggende skyer. Færre lavtliggende (hvide) skyer betyder mindre refleksion af solindstrålingen (albedo), og dermed øget temperatur på Jorden. Ifølge Svensmark og hans tilhængere kan temperaturvariationerne gennem de seneste århundreder, herunder opvarmningen i det 20. århundrede, forklares tilfredsstillende ud fra denne sammenhæng. Perioder med meget kosmisk stråling passer kort sagt med perioder med lavere temperaturer.

I perioden 2000-2006 gennemførte Svensmark en række eksperimenter under navnet SKY, der ifølge ham selv påviser, at kosmisk stråling giver flere aerosoler (kondensationskerner) i atmosfæren, dvs. små partikler, som luftens vandindhold kan sætte sig på og dermed danne skyer.
Senest har han arbejdet på forskningsprojektet CLOUD, hvor han, i samarbejde med det europæiske partikelforskningscenter (CERN), skulle se nærmere på den proces, der danner aerosolerne på partikelniveau. Samarbejdet mellem Svensmark og CERN ophørte dog i 2009.

Henrik Svensmarks solpletteori har været udsat for voldsom kritik, både fra videnskabeligt hold, men også i den mere politiserede del af klimadebatten, hvor Svensmark ofte er blevet slået i hartkorn med diverse pseudovidenskabelige klimaskeptikere støttet af olielobbyen. Den seriøse del af kritikken retter sig især mod, at sammenhængen mellem solaktivitet og globale temperaturer ser ud til at ophøre fra 1980’erne. Den mere useriøse kritik kredser herhjemme bl.a. om, at Svensmarks forskning på foranledning af især Thor Pedersen og Dansk Folkeparti er blevet støttet intensivt på Finansloven.

Svensmark selv er ikke bange for at gå imod strømmen og udtale sig stik imod IPCC’s konklusioner. Han har desuden selv været aktiv i formidlingen af sin teori, bl.a. som medvirkende i filmen Klima-mysteriet, der omhandler hans forskning. Sammen med den engelske videnskabsjournalist Nigel Calder har han endvidere skrevet bogen The Chilling Stars, på dansk Klima og Kosmos.

Jeppe Branner, Klimadebat.dk

Et par debatter om Henrik Svensmark:
> Bog: Klima og kosmos, Svensmark
> Svensmark og IPCC
> Henrik Svensmarks forskning
> Klimaændringer skyldes ikke solpletter
> Henrik Svensmark, Peter Laut, Eigil Friis-Christensen
> Svensmark hjerteanfald for åben skærm
> Solpletter ikke skyld i klimaændringer
> Henrik Svensmark på Radio 24-7

Fra artikel- og nyhedssamlingen:
> Artikel: Svensmark/Marsh: Solens indflydelse på jordens klima
> Nyhed: Strid om solpletteorien

Bøger på dansk af Henrik Svensmark:
> Klima og kosmos

Eksterne links:
> Wikipedia: Henrik Svensmark

Fra Berlingskes Klima-wiki:
Henrik Svensmark er klimaforsker og civilingeniør, lic.tech., ph.d., og arbejder i det daglige på Danmarks Rumcenter, der er en del af Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han har tidligere arbejdet på Danmarks Meteorologiske Institut og på Berkeley University i USA.

Fra hans hånd er der kommet en række videnskabelige artikler og bøger, hvor han arbejder på at dokumentere den sammenhæng, at Solen bestemmer, hvor megen kosmisk stråling, der kan nå ned i atmosfæren og danne hvide skyer til at reflektere sollyset. En aktiv sol giver mindre kosmisk stråling, der igen giver færre skyer og dermed et varmere klima.

Henrik Svensmark påviser i en af sine bøger, at den globale temperatur nåede et højdepunkt i 1998 og at den herefter har stabiliseret sig på et lavere niveau. Han forudser et globalt temperaturfald, på grund af en nedgang i Solens aktivitet. Og i sin nye bog ”Klima og Kosmos” slutter han forordet af med følgende sætning: ”Vi vil råde vores venner og læsere til at nyde den globale opvarmning, mens vi stadig har den”.

Henrik Svensmark er ikke bange for at tale de etablerede meninger imod. Mens FN’s Klimapanel er nået til enighed om, at den menneskeskabte drivhuseffekt er årsag til en global opvarmning, så fastholder Henrik Svensmark, at det er Solens stråling, der er årsag til opvarmningen - og at vi rent faktisk går mod koldere tider.

Henrik Svensmark står ikke ene med dette standpunkt, men han har næsen tilstrækkeligt langt fremme til, at det især er ham, der kommer i fokus. En fuldstændig afvisning af Henrik Svensmark’s teorier er der dog ikke tale om. Flere forskere erkender, at han har fat i noget, men at han ensidigt plæderer for sin teori om Solens påvirkning. Helt så ensidig er han nu ikke, idet han erkender, at CO2-effekten også har indflydelse på klodens temperatur.

Eksterne links/kilder:
Berlingske Tidende

Kilde (til nederste del af artiklen): Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.