Klimaet i Island

Islands klima og vejr:

Islands klima er præget af det omgivende Atlanterhav, og af forskellige havstrømme, der kan føre både kulde og varme med sig.

Den varme Irmingerstrøm, der ligesom Golfstrømmen er en forgrening af Den Nordatlantiske Strøm, har størst indflydelse langs sydkysten, mens nordkysten oftere er præget af den kolde Østgrønlandske Strøm. Tilsvarende med vinden: Blæser den fra nordvest, føres der kold og tør luft ind fra det grønlandske landmassiv, mens vinden fra sydvest giver mildt og fugtigt vejr.

Islands permanente sne- og isklædte områder, der dækker omkring 11% af arealet, ses tydeligt på satellitfotos. Foto: NASA.

Det meste af Island ligger nord for den såkaldte 10 graders juli-isoterm, som er en geografisk linje, der angiver, at gennemsnitstemperaturen i juli ikke overstiger 10 grader, og som ofte bruges til at definere polarregionen. Islands klima er dog ikke polart, men er snarere et udpræget kystklima/oceanisk klima med relativt mildt vejr i forhold til landets nordlige placering.

Da havtemperaturerne omkring Island ikke svinger så meget hen over året (fra 5 til 10 grader), er udsvingene i lufttemperaturer mellem sommer og vinter også meget moderate, især langs kysterne. Reykjavik har således en årlig gennemsnitstemperatur på 5,1 grader, men alligevel er vintertemperaturen nogenlunde som de danske (gennemsnitlig januartemperatur på 0,4 grader). Sommertemperaturen ligger omkring 10 grader, altså en del køligere end Danmark.

Mod nord og inde i land er vintrene dog en del koldere, og der kan falde store snemængder, hvilket er medvirkende til forekomsten af de karakteristiske gletsjermassiver, med Vatnajökull som det største. Kommer vejret fra nordlige og nordvestlige retninger gennem længere perioder i løbet af vinteren, kan Den Østgrønlandske Strøm føre drivis med sig, der kan blokere den nordvendte kyststrækning og i særlig kolde vintre danne et isdække hele vejen til Grønland. Dette er dog ikke set i nyere tid.

Nedbørmængderne varierer en del. I Reykjavik falder der årligt omkring 780 mm, mens der andre steder falder en del mere. Det gælder bl.a. langs gletsjerne ved sydkysten, især Vatnajökull, hvor den milde luft afgiver sin fugt, når den presses op ad de kolde gletsjersider. Her kan der årligt falde omkring 4000 mm. Lige nord for disse gletsjere finder man til gengæld de tørreste områder af Island med under 450 mm årlig nedbør. Mest nedbør falder der generelt sidst på året, omkring efterår og begyndelsen af vinteren, hvor lavtrykkene er dybest.

Island er i det hele taget præget af de mange dybe lavtryk, der dannes på polarfronten, og som ofte tager en bane fra sydvest op over dette område i Atlanterhavet. Alt afhængig af placering kan det give meget blæsende vejr.

Klimaændringer i Island:

Udviklingen i Islands gennemsnitstemperatur følger ikke altid udviklingen i den globale temperatur. Island har således set en afkøling op gennem det meste af det 20. århundrede, dog med en markant opvarmning de senere år. Derfor skal man passe på med forudsigelser omkring den islandske temperaturudvikling, selv i en situation med global opvarmning.

Ganske små ændringer i havstrømmene i Nordatlanten vil få meget store konsekvenser for det islandske klima. Det kan derfor ikke udelukkes, at et varmere globalt klima, med større isafsmeltning fra Grønland, vil påvirke mønstrene for havstrømmene, hvilket paradoksalt kan give Island et koldere klima end i dag.

I tilfælde af stigende temperaturer, så vil en af de tydeligste forandringer på Island være, at gletsjerne vil trække sig tilbage. Rent økonomisk kan det islandske samfund få en række positive konsekvenser af en højere gennemsnitstemperatur. Ligesom det i vikingetiden var muligt at drive landbrug på den sydlige del, så vil et par graders temperaturstigning måske muliggøre dette igen.


Andre landes klima: Australien | Brasilien | Canada | Danmark | Egypten | England | Frankrig | Grønland | Indien | Italien | Japan | Kenya | Kina | Mexico | Norge | Rusland | Spanien | Thailand | Tyrkiet | Tyskland | USA