Norges klima og vejr:
I forhold til landets nordlige beliggenhed har Norge et mildt klima, præget af den varme Golfstrøm og af lavtryksbaner, der ofte bringer ustabilt vejr ind fra sydvest. Norge er dog også bjergrigt, og jo længere ind i land man kommer, desto mindre er påvirkningen fra havet, og desto mere kontinentalt bliver klimaet.
Om sommeren er det som regel varmest inde i land (bortset fra fjeldene, der pga. højden har lavere temperaturer), mens det hele resten af året er mildest langs kysten. Varmest og mest solrige er somrene i de lave områder omkring Oslo mod sydøst. Men også i den nordligste del af Norge (der ligger på højde med det centrale Grønland) når sommertemperaturerne ofte over 25 grader, hvis højtryk over Rusland gør, at varmen trækkes op fra syd.
|
Langs fjordene mod vest falder der ofte meget nedbør. Her Nærøy-fjorden. Foto: CIA Factbook. |
Om vinteren kan temperaturen inde i land falde helt ned til minus 40, samtidig med at den langs sydvestkysten ligger omkring eller lidt over frysepunktet. De gennemsnitlige vintertemperaturer i Bergen er således et par grader højere end i København, mens de inde i land er 5-10 grader lavere. De laveste temperaturer ses i fjeldområdernes dalstrøg, hvor kulden i stille vejr kan synke til bunds. Ser man bort fra fjeldområderne, så er det koldeste område den norske del af Lapland, Finnmarksvidda, hvor påvirkningen fra Atlanterhavet ikke slår igennem. Her kan de gennemsnitlige månedstemperaturer i januar og februar ligge på under minus 15 grader, og det er også her, at den laveste absolutte temperatur, -51,4 grader, er målt.
Generelt er vejret mest stabilt i den østlige del af landet, der ligger i læ af de vestlige fjelde. Mest nedbør falder der til gengæld tæt på kysten i Vestlandet, hvor det ustabile vejr presses op ad fjeldsiderne. Omkring Sognefjordens udmunding falder der således over 3500 mm årligt, og området er blandt Europas mest nedbørrige overhovedet (med nedbøren fordelt nogenlunde jævnt ud over årets måneder). Flest regnvejrsdage er der langs kysten mod sydvest, med Bergen som topscorer med regn på 235 ud af årets 365 dage. Også mellem de enkelte fjeldområder er der store forskelle i nedbørmængder - således tager Jotunheimen imod store regn- og snemængder, når lavtrykkene kommer ind fra vest, mens Rondana, der ligger øst herfor, har det langt tørrere. I de tørreste områder af Østnorge falder der kun 200-300 mm årligt.
Lavtrykkene på polarfronten (som ofte slynger sig omkring Norges breddegrad) er dybest om efteråret og vinteren, og derfor er det også her, at passagerne af de store nedbørssystemer er størst. Lavtrykkene kan i denne del af året været ledsaget af kraftig blæst, som især rammer kysten og fjeldområderne. Om sommeren kan nedbøren også falde i form af kraftige byger, når luften bliver instabil.
I fjeldene kan meget lokale vejrforhold gøre sig gældende, og vejret kan ofte være væsensforskelligt på to sider af det samme bjerg. Det betyder også, at forholdene kan skifte hurtigt og uforudsigeligt.
Klimaændringer i Norge:
Det rige norske samfund vil sandsynligvis opleve færre negative konsekvenser af et varmere klima end mange andre steder på kloden. Enkelte erhverv, eksempelvis landbruget, kan opleve en markant økonomisk gevinst.
Varmere temperaturer vil dog ændre den norske natur og landskabet markant, bl.a. i form af højere trægrænser og færre gletsjere. Dette kan bl.a. påvirke vandkraftværkerne, der i dag leverer en stor del af Norges elforsyning, men det er endnu uvist, om det vil være i negativ eller positiv retning (de samlede nedbørmængder forventes at stige). Også skisporten vil blive ramt af varmere klima, især i de lavere områder og i ydersæsonerne.
Risikoen for ødelæggende storme vil sandsynligvis stige, især i den sydvestlige del.
Andre landes klima:
Australien |
Brasilien |
Canada |
Danmark |
Egypten |
England |
Frankrig |
Grønland |
Indien |
Island |
Italien |
Japan |
Kenya |
Kina |
Mexico |
Rusland |
Spanien |
Thailand |
Tyrkiet |
Tyskland |
USA