Husk mig
▼ Indhold

Atomkraft

Atomkraft er en energiform, som produceres ved hjælp af kernekraft og udleder derfor næsten ingen CO2. I fysikkens verden er kernekraft betegnelsen for de stærke kræfter, som på kort afstand virker mellem protoner og neutroner i en atomkerne. Energien kan udvindes fra atomkernen, ud fra to metoder: fission og fusion.

Atomkraft er en meget kontroversiel energikilde, hvilket skyldes konsekvenserne ved et radioaktivt udslip. Når brændslet i reaktoren spaltes, opstår der radioaktive stoffer, som udsender radioaktiv stråling. Brændslet kan blive skadet, hvorved en ulykke kan opstå. Ved en ulykke kan strålingen skade både mennesker og miljø uden for anlægget og selvfølgelig de ansatte på selve anlægget. Atomaffald kan desuden være farligt, da der er en strålingsfare forbundet med det.

I marts 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skulle være en del af dansk energiplanlægning.

Eksterne links/kilder:
Erik Nonbøl, forsker på Risø, Den Store Danske Encyklopædi. Bind 10, Gyldendal 1995, s. 453 f.
NGC Europe
Barsebäck
Energibevægelsen OOA's historie
Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) hjemmeside

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Vi har ingen kernekraftværker i Danmark. Det sagde et flertal af politikere nej til i 1985. Selv om vi ikke har kernekraft i Danmark, er spørgsmålet stadig aktuelt. Internationalt udgør kernekraft en stor del af verdens energiforsyning - nemlig 15 procent af verdens samlede elektricitetsforbrug, og mange mener, at kernekraft vil få større betydning i fremtiden.

I et kernekraftværk opstår energien ved, at atomer spaltes. Det udvikler kraftig varme, og denne varme kan bruges til at producere elektricitet ved hjælp af en generator.

Fortalerne mener, at kernekraft hører til de mest miljøvenlige energiformer, fordi kernekraft ikke belaster miljøet med CO2.

Et andet argument er forsyningssikkerhed, som er vigtig, når man skal planlægge samfundets energiforsyning. For hvis elforsyningen svigter, går samfundet i sort. I kernekraftværker bruger man uran som brændsel, og det har den fordel, at det findes mange steder i verden, mens verdens samlede ressourcer af kul, olie og gas er begrænset til relativt få lande. Desuden er der uranbrændsel i verden til flere hundrede års forbrug eller endnu længere. I dag udnyttes under 1 procent af energien i uranbrændslet, men med nye reaktorer vil man kunne udnytte op til 90 procent af energien. Det kræver til gengæld store investeringer. Et nyt stort kernekraftværk koster cirka 15-25 mia. kr. Det svarer til byggeriet af en Øresunds- eller Storebæltsbro.

Fortalernes tredje argument for kernekraft er, at det er forholdsvis billigt at producerer elektricitet på den måde. Den elektricitet man producerer med kernekraft, er heller ikke så følsom for udsving i priserne på uran. Det er fordi, selve uranprisen kun udgør cirka 5 procent af de samlede udgifter til at drive et kernekraftværk. Når man bruger olie, gas eller kul, udgør deres pris 60-70 procent af driftsudgifterne. Derfor mærker man det hurtigere på prisen, hvis de fossile brændsler bliver dyrere. I fremtiden vil brint måske blive en vigtig del af energisystemet, og det er nemt og billigt at fremstille brint ved at bruge energien fra et kernekraftværk.

Modstanderne mener til gengæld, at kernekraftværker er farlige, fordi de producerer radioaktivt affald, som det er kompliceret at opbevare sikkert. Her er der tale om stærkt radioaktivt affald, som kan give alvorlige sundhedsskader. Udfordringen er at opbevare affaldet sikkert, så det ikke kan skade de mennesker, der lever på jorden nu, eller de generationer der kommer efter os. Man regner med i fremtiden at deponere affaldet 500 til 1000 meter nede i undergrunden i blandt andet underjordiske klipper eller lerforekomster. Det er meget vigtigt, at det er geologisk stabile områder uden risiko for for eksempel jordskælv. Det er også vigtigt, at der ikke kan ske forurening af grundvandet. Affaldet skal nemlig ligge i depoterne i flere tusinde år, før det ikke er farligt mere. I blandt andet Finland og USA diskuterer man i øjeblikket, om affaldet skal være sikkert opbevaret i 10.000 eller 100.000 år.

Modstanderne er også bekymrede for risikoen for ulykker, hvor der slipper radioaktivt materiale ud i omgivelserne. Og desuden frygter modstanderne, at lande med kernekraftteknologi let vil kunne producere atombomber.

Der er omkring 440 kernekraftværker i verden, og de dækker omkring 15 procent af hele verdens elforbrug. Der er flest værker i de industrialiserede lande. Men i Kina og Indien planlægger man store udvidelser af kernekraften.

Selv om vi ikke har kernekraftværker i Danmark, så bruger vi alligevel kerneenergi. Vi handler nemlig energi med både Norge, Sverige og Tyskland. Når vi importerer energi fra Norge, er den produceret med vandkraft. Men når vi importerer energi fra Sverige eller Tyskland kan noget af energien være produceret på kernekraftværker. I Sverige har man planer om at lukke alle kernekraftværker på længere sigt. Og i Tyskland er man også i gang med at nedlægge kernekraftværker. Men i andre europæiske lande er man begyndt at opprioritere kernekraften igen. Det gælder lande som Finland, Frankrig og England.

Spørgsmål
Hvad synes du vejer tungest – fordelene eller ulemperne ved kerneenergi? Tror du, at et kernekraftværk er mere eller mindre farligt end andre slags kraftværker? Kan vi tillade os at droppe kernekraft, når vi ved, at netop den energiform kan være med til at reducere drivhuseffekten, som er et alvorligt problem? Hvis alle lande skulle have kernekraft – kunne man så være sikker på, at hvert land kunne finde et geologisk stabilt område til at opbevare deres affald? Med kernekraft er du sikret en stabil elpris i mange år – det er man ikke med vores nuværende energikilder. Hvor højt vægter du en stabil pris på energi?

Tanke-eksperiment: Hvad sker der med kernekraften i fremtiden?
Danmark sagde nej til kernekraft i 1985. Det ”nej” kom også til at betyde meget for, hvilken form for energi vi satsede på. Vi er i dag en nation med førertrøjen på inden for forskning og udvikling af vedvarende energi som for eksempel vindenergi, solceller, biobrændsel og brændselsceller. Til gengæld er vores muligheder inden for udvikling og produktion af kerneenergi ikke så store.

I flere år er der ikke bygget så mange nye kernekraftværker rundt om i verden. Men udviklingen er måske ved at vende. Flere lande er klar over, at de skal til at finde alternativer til kul, gas og olie til fremstilling af elektricitet. Her kan kernekraften være et bud.

I hele verden er der omkring 440 kernekraftværker og i alt er der ved at blive opført 31 nye værker. De nye kernekraftværker har stort fokus på sikkerheden. Men det er stadig kompliceret at opbevare det radioaktive affald.

Hvad skal vi gøre med atomaffaldet?
Affaldet fra kernekraftværker er stærkt radioaktivt materiale, som er farligt at komme i nærheden af. Hvor skal vi gøre af det? Man har talt meget om at gemme det af vejen under jorden i grundfjeldet eller i salthorste. Alternativt kan man brænde det af i såkaldte hurtige reaktorer, så man kun har små mængder radioaktivt affald tilbage. I øjeblikket opbevarer man affaldet midlertidigt i overjordiske lagre. Problemet er, at det skal ligge der meget længe, før radioaktiviteten er forsvundet. Kan vi lave lagre, der er solide nok til at sikre, at der ikke slipper radioaktive stoffer ud og ødelægger miljøet?

I fremtiden vil brint måske blive en vigtig energibærer, lige som elektricitet er det i dag. Brint vil blandt andet kunne bruges til biler, så deres udstødning kun består af rent vand. Brinten kan fremstilles på mange måder, men brinten er kun et klimavenligt alternativ, hvis den fremstilles, uden der sker udslip af CO2.

I et fremtidigt brintsamfund kan elektricitet fra kernekraften få betydning for fremstilling af brint. Dette kan blandt andet ske ved at spalte vand til brint og ilt ved at udnytte de høje temperaturer i de nye reaktortyper.

Spørgsmål
Mange af de værker, der er i drift rundt omkring i verden, er gamle. På et tidspunkt bliver de for gamle og slidte. Hvad skal man gøre til den tid? Skal Danmark genoverveje sit nej til kernekraft?

Ulykken der ikke måtte ske
Det startede som en helt almindelig torsdag morgen i Ukraine. Det endte med at blive dagen, hvor historiens største kernekraftulykke skulle finde sted. Det var den 26. april 1986, da kernekraftværket i Tjernobyl i det nordlige Ukraine eksploderede. Reaktoren var ikke som alle vestlige reaktorer omgivet af en reaktorindeslutning. Og eksplosionen sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren, hvorfra det spredte sig til mange lande. Også Danmark blev ramt.

Der døde 28 mennesker og mange flere blev kvæstet af stråleskader lige efter eksplosionen. I årene efter ulykken er omkring 300.000 mennesker blevet evakueret fra områderne omkring Tjernobyl, og mange har aldrig kunnet vende tilbage. Mange mennesker fik i årene efter ulykken sygdomme af den stråling, de var udsat for. Det var for eksempel kræft i skjoldbruskkirtlen.

Der er blevet forsket meget i årsagen til ulykken på kraftværket i Tjernobyl. Ulykken fik blandt andet så stort et omfang, fordi reaktoren ikke var kapslet inde i beton og stål. Derfor var der intet til at spærre radioaktiviteten inde. Men når det overhovedet kunne gå så galt, var det både fordi, at personalet havde foretaget nogle farlige forsøg, og at selve reaktorens konstruktion ikke var sikker nok.

Der har været andre ulykker på kernekraftværker, men uden at det har haft så alvorlige konsekvenser. Det skyldes, at værkerne har været bygget til at kunne klare selv store ulykker. Hvor sandsynligt er det, at der sker en tilsvarende ulykke på et af verdens kernekraftværker? Hvor stor betydning har Tjernobylulykken haft for at gøre sikkerheden bedre på både gamle og nye kernekraftværker?

Danskerne sagde nej til Atomkraft, men fik atomstrøm fra Sverige
I 1985 besluttede Folketinget, at vi ikke skulle have kernekraft i Danmark. Før den beslutning havde fortalere og modstandere diskuteret indædt i 12 år.

Men hvad gik modstanden ud på? En af de største bekymringer var, hvor man skulle anbringe affaldet fra produktionen. En anden stor bekymring var risikoen for en ulykke.

Derfor var danskerne ikke kun bekymrede for kernekraften i deres egen baghave. For lige ovre på den anden side af Øresund – bare 20 km fra København – havde svenskerne allerede i 1975 åbnet kernekraftværket Barsebäck. Interessant nok importerede Danmark elektricitet fra Barsebäck, også mens diskussionen var på sit højeste. I dag er Barsebäck lukket. Det skete over en årrække, og der blev slukket for den sidste reaktor i 2005. I dag er der tre kernekraftværker tilbage i Sverige. De leverer halvdelen af den elektricitet, svenskerne bruger.

Hvor kommer atomkraftværkets energi fra?
Man er nødt til at dykke ned i atomerne, hvis man skal forstå, hvordan et kernekraftværk virker.

Et atom består af en atomkerne og nogle elektroner, der bevæger sig rundt om kernen. Og atomkernen består af protoner og neutroner.

I tunge atomer som uran og plutonium med mange protoner og neutroner er der en stor mængde energi bundet. Noget af den energi kan man ”slippe løs” ved at slå et atom i stykker. Man siger, at man spalter atomet. Og man kalder selve processen for fission. Der slippes store mængder energi ud, når tilstrækkeligt mange atomer bliver spaltet. Dette udnyttes i et kernekraftværk til at producere elektricitet.

Hvis atomerne bliver spaltet på én gang kan energien være så enorm, at det giver en eksplosion. Det har man udnyttet i atomvåben, som blev brugt under 2. Verdenskrig, da USA kastede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ordbog
Kernekraftværk
Kraftværk, der producerer energi ved hjælp af processer i atomernes kerner. Mange kalder det også atomkraftværker.

Atom
Alt omkring os er bygget op af atomer. Hvert atom består af en atomkerne og et antal elektroner. Atomkernen består igen af en blanding af neutroner og protoner. Elektronerne bevæger sig rundt om atomkernen i forskellige baner.

Generator
En generator kan lave bevægelsesenergi – for eksempel en roterende bevægelse – om til elektricitet. Det kan for eksempel være vand eller damp, der får generatoren til at dreje rundt.

Uran
et naturligt radioaktivt stof, som kan fissionere – det vil sige det kan spaltes og derved udvikle varme til energiproduktion.

Plutonium
et grundstof, som kan dannes ud fra uran.

Reaktor
Den del af kernekraftværket, hvor man frembringer energi ved spaltning af atomer.

Salthorst
er et stort underjordisk område med salt. Toppen af en salthorst findes i dybder fra få hundrede meter til et par kilometer.

Kilde: SEAS-NVE

Yderligere info om atomkraft på Klimadebat.dk:
> Holger Skjerning fra REO om kernekraft
> Historisk artikel af Niels I. Meyer om atomkraftdebatten
> Folketingets klimaordførere om atomkraft
> Martin Lidegaard om atomkraft
> Debat om atomkraft
> Debat om atomkraft i forbindelse med Klimabevægelsens debatmøde
> Debat om tv-program om atomkraft
> Debat: Renæssance for atomkraft?
> Debat: EU satser på atomkraft
> Debat: A-kraft og CO2
> Debat: Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft
> Debat om atomenergi
> Debat om svensk atomkraft
> Brugerafstemning om atomkraft
> Gæsteafstemning om atomkraft efter den japanske ulykke

Fra nyhedsarkivet:
> Den tyske regering godkender atomstop (7/6-11)
> Atomkraften er den billigste lavkarbon-teknologi (11/5-11)
> EU-topforhandler: Atomulykke påvirker klimakampen (9/4-11)
> Japansk atomkrise kan skade klimaet (18/3-11)
> Bill Gates ind i klimakampen med atomkraft (15/2-10)
> USA vil reducere CO2-udslip med atomkraft (13/1-10)
> Atomkraft på vej tilbage – nu som klimaløsning (25/11-09)
> Atomkraftindustrien bruger klima som argument (21/11-08)
> Thorium-kraft ikke svaret på den globale opvarmning (14/10-08)
> Nyt atomkraftværk - uden protester (5/8-08)






 1 kommentar(er) · 17697 fremvisninger

Kommentarer
helios 10. juni 2014, 10:45
I hele verden er der omkring 440 kernekraftværker og i alt er der ved at blive opført 31 nye værker. De nye kernekraftværker har stort fokus på sikkerheden. Men det er stadig kompliceret at opbevare det radioaktive affald.

I forhold til affald fra andre energikilder, så fylder atomaffald ikke særlig meget. Med en slutdeponering i 500 m dybde bortfalder en af betænkelighederne, forurening af grundvandet. Ingen bruger grundvandet fra denne dybde.
Pr. 1. juni 2014 er der
73 værke4r under bygning
172 er i ordre eller planlagt
309 er bragt i forslag.
- med en tidshorizont på ca. 30 år.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Atomkraft/kernekraft:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Holger Skjerning: Kernekraft tilbage i energidebatten?
Atomkraftdebat 1974-1985
Hvorfor udbygger Danmark den vedvarende energi – og ikke atomkraft?
Bør atomkraft komme på tale?
NyhederDato
Atomkraften er den billigste lavkarbon-teknologi11-05-2011 06:03
Bill Gates ind i klimakampen med atomkraft15-02-2010 09:48
USA vil reducere CO2-udslip med atomkraft13-01-2010 13:03
Atomkraft på vej tilbage – nu som klimaløsning25-11-2009 10:05
DebatterSvarSeneste indlæg
Atomkraft5428-06-2013 14:03
Klima-debatmøde om atomkraft 9. september kl. 19-215622-06-2010 21:37
Atomkraft - ja tak?505-11-2009 11:40
EU satser på atomkraft915-02-2009 12:20
Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft404-01-2009 16:42
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik