Husk mig
▼ Indhold

Transport

Vi får flere og flere biler
Vi bevæger os som aldrig før – især i bil, men også i tog, busser og fly. Til og fra skole og arbejde. Til og fra venner og bekendte. Til og fra butikker og seværdigheder. Tøj, frugt og computere transporteres på kryds og tværs af byer, lande og verdensdele. Og vi rejser mere på charterferie og gerne til fjernere lande.

Vi tænker ikke specielt meget over det. Transport er blevet en selvfølge for os. Spørgsmålet er bare, hvor meget mere trafik jorden kan holde til? Og hvor meget trafik er absolut nødvendig? Det er fint, når trafikken glider – men hvad, når der opstår trængsel og trafikpropper? I København er trafikken steget mere end 15 procent siden 1995.

I hele verden er der i dag 700 millioner biler. Man regner med, at der om bare ti år vil være 1 milliard biler – eller måske endnu flere. For i mange udviklingslande er man også begyndt at køre mere i bil. Når lande som Kina og Indien begynder at interessere sig mere for biler, så stiger antallet af biler hurtigt og stærkt.

Danmark er ikke et af de lande i EU med mest trafik og flest biler. Alligevel har vi mange biler. Og vi får flere og flere. Desværre bliver der også flere større biler. De er tungere at flytte rundt på, så derfor bruger de også mere brændstof.

I 1960 var der 90 personbiler for hver 1.000 danskere. I 1970 var der 225 og i 2004 var der omkring 350 personbiler for hver 1.000 danskere.

I dag ruller der omkring 2 millioner personbiler rundt på de danske veje. Tilsammen tilbagelægger de omkring 40 milliarder km – hvert år. I nogle biler er der kun én person – i andre er der flere. Det er selvfølgelig bedst at være flere i bilen, fordi man på den måde ”deles” om forureningen. Man regner med, at hver bilejer i Danmark i gennemsnit kører cirka 12.000 km hvert år. Det koster energi. I dag bruger vi omkring 70 procent af vores samlede olieforbrug til transport. Her er den private trafik den store energisluger.

I perioden fra 1990 til 2004 steg CO2-udledningen fra transporten med 22 procent. Men rent faktisk har vi her i Danmark forpligtet os til at nedsætte CO2-udslippet med 21 procent fra 1990 til 2008-2012. Det skete, da vi underskrev det, der hedder Kyoto-aftalen. Hvis vi skal opfylde det løfte, kræver det en del nytænkning ikke mindst indenfor transportsektoren. Lige nu halter vi bagud.

Til gengæld er udledningen af stoffer som SO2 (svovldioxid) , CO (kulilte) og NOx (kvælstofoxider) faldet med henholdsvis 81 procent, 38 procent og 33 procent. Det kan vi især takke bilernes katalysatorer for. De renser nemlig udstødningsgassen, før den slippes ud. I 2004 havde 83 procent af personbilerne katalysator. Men stadig er bilernes udstødning langt fra den rene fornøjelse.

Nu er bilerne i øvrigt ikke de eneste ”trafiksyndere”. Vi sejler varer rundt i store containerskibe, der bruger store mængder olie. Og vi rejser på charterferier som aldrig før i fly, der forbruger olie i rigelige mængder. Både skibe og fly vil sandsynligvis også komme til at bruge andre brændstoffer i fremtiden.

Spørgsmål
Kunne du gå eller cykle mere? Kunne du bruge bus eller tog i stedet for bilen? Kunne I hjælpes ad om at køre hinanden til for eksempel sport eller andre fritidsinteresser? Skal vi bevidst hæve benzinpriserne for at lokke trafikanterne over i busser og tog?

Ville du være parat til at leve mere af årstidens grønsager og frugter, for at spare den dyre og energikrævende transport af eksotiske frugter til Danmark?

Skal vi udvikle et system, hvor det koster mere at køre på bestemte veje og tidspunkter. For eksempel kan byernes veje være dyrere at køre på. Det kræver ”blot” overvågning af bilerne. Eller skal vi betale bompenge, når vi kører ind i byerne. Det har man gjort i Stockholm og London, og det har reduceret trafikken. Skal vi hver især have et bestemt antal gratis kilometer i bil om året – og når vi overskrider dem, så koster det?

Tankeeksperiment: Hvad sker der med vores behov for transport i fremtiden?
Hvis vi for alvor skal nedbringe CO2 udslip fra transporten, er det svært at forestille sig, at vi kan blive ved med at køre i personbiler, som vi gør i dag.

Men det er urealistisk at afskaffe personbilen helt. Derfor er der også mange forskningsprojekter, som går ud på at gøre biler og transport mere miljøvenlig.

Brændselscellebiler
Der er brændselscellebiler, som kan køre på brint, hvis de får løst problemet med at lagre brint. Udstødningen fra en brintbil er rent vand. Og det er ikke usandsynligt, at vi kommer til at se de første brintbusser køre omkring år 2015-2020. Brint er dog kun et miljørigtigt brændstof, hvis det fremstilles ved hjælp af vedvarende energi. Det kan for eksempel være ved at bruge overskuds produktionen fra vindmøller til at spalte vand i brint og ilt.

Elbiler
Der er elkøretøjer, som får deres energi fra batterier, der skal lades op – for eksempel når bilen står derhjemme om natten. Elbilerne findes allerede. Der kører omkring 300 elbiler rundt i Danmark, og ejerne er ret tilfredse med dem. Men hidtil er der ikke sket det store boom for disse elbiler. Batteriteknikken er ikke god nok endnu, men der sker meget på området. Spørgsmålet er, om elbilerne får en større chance i fremtiden, blandt andet når – eller hvis – benzinpriserne bliver højere.

Hybridbiler
En hybridbil har to motorer: en forbrændingsmotor – typisk til benzin eller diesel – og en elektrisk motor. Hybridbilen kan veksle frit mellem de to motorer – eller bruge dem begge samtidig. Hybridbilen kan klare sig med en mindre forbrændingsmotor, netop fordi den kan få hjælp af elmotoren, når den skal bruge meget kraft. Den elektriske motor drives af batterier, som blandt andet kan lades op, når forbrændingsmotoren er i gang, eller når bilen bremser op. I almindelige biler går denne opbremsningsenergi bare til spilde. Hvis bilen skal køre stille og roligt, bruger den typisk elmotoren. Hybridbiler bruger typisk mindre brændstof end almindelige biler – især når den bruges til bykørsel og kortere ture.

Biobrændstoffer
Der er også muligheden for at bruge mere miljøvenlige brændstoffer på de biler, vi kender i dag. Her er biosprit og biodiesel muligheder, som allerede er taget i brug i flere lande. Både biosprit og biodiesel laves af planter.

Bilerne kan blive mere miljøeffektive
Der er mange forskningsprojekter, der handler om at gøre benzin- og dieselbiler mere effektive. I dag udleder en gennemsnitlig personbil omkring 170 gram CO2 per km. Det tal skal ned. Derfor har EU Kommissionen lavet en aftale med den europæiske bilindustri om at få bilerne til at køre mere effektivt – eller med andre ord køre længere på literen. Målet er at komme ned på 140 gram CO2 per km i 2008 og yderligere ned på 120 gram CO2 per km i 2010. Japanske og koreanske bilfabrikanter arbejder i øvrigt efter samme mål.

Man kan for eksempel få en bil til at køre længere på literen, hvis den er mere strømlinet og aerodynamisk. Det gælder også, hvis den er lettere, fordi den delvist er bygget af lette materialer som kompositter eller plast. Så har den ikke så meget luftmodstand, og så er den nemmere at flytte fremad. Man kan også udvikle selve motoren, så den arbejder mere effektivt. Det betyder, at den kan køre flere kilometer på en liter benzin. Men det lyder desværre mere fantastisk, end det er. I perioden 1997 til 2002 er det kun lykkedes at få det gennemsnitlige antal km per liter benzin til at stige fra 13 km til 13,8. Der findes også små økonomiske dieselbiler, som kan køre op mod 30 km per liter brændstof. Men i den store sammenhæng er der et stykke vej endnu.

Styr bilkøberne med afgifter
Endelig kan man belønne rene biler. Den 25. april 2007 trådte der nye bilafgifter i kraft i Danmark. De skulle gerne være med til at sænke udslippet af CO2. Reglerne gør det blandt andet dyrere at køre i tunge biler, som typisk bruger mere brændstof som for eksempel firehjulstrækkere. Samtidig bliver det billigere at køre i biler, der kører langt på literen. De nye regler kan spare miljøet for 175.000 tons CO2 om året. Men ingen ved med sikkerhed, hvad der sker. Den gennemsnitlige bil bliver miljømæssigt renere. Men når bilerne bliver billigere, kan der også ske det, at benzinforbruget stiger og den samlede bilpark vokser. Og så kan udslippet af CO2 ende med at stige, selv om målet med afgifterne var en anden.

Skal vi i Danmark lægge højere afgifter på benzin, så man lokkes væk fra personbilen? Skal vi satse på, at forskningen løser problemet med forureningen indenfor en nær fremtid?

Spring på cyklen
Danmark er som skabt til cykling. Der er ikke enorme afstande, og det er så som så med bjerge og voldsomme stigninger.

I København cykler mere end halvdelen af indbyggerne hver dag, og omkring hver tredje cykler til arbejde. Det giver motion, og det er ofte hurtigere at komme rundt på to pedaldrevne hjul end på bilens fire hjul.

Vi cykler nok mere end de fleste regner med. Her er tal for 2002, som viser, hvor mange kilometer vi kører med forskellige transportmidler:

Cykel: 2.344.000.000 km
Biler: 59.884.000.000 km
Tog: 4.622.000.000 km
S-tog/metro:1.132.000.000 km
Fly: 304.000.000 km

Rundt om i landet er der mange, der godt kunne tænke sig at cykle noget mere. Men de holder sig tilbage, fordi de ikke er trygge ved de veje, de skal cykle på. De efterspørger flere cykelstier. Spørgsmålet er hvor mange flere cyklister vi kunne få, hvis vi prioriterede at anlægge sikre cykelstier flere steder?

Bilerne i Kina - drøm eller mareridt
I dag kommer der hver eneste uge 5.000 flere biler på gaden i Kinas hovedstad Beijing. Kina er lige i øjeblikket det sted i verden, hvor bilmarkedet vokser hurtigst.

Hvad nu hvis kineserne drømmer om lige så mange biler per indbygger som amerikanerne? I USA er der 3 biler for hver 4 indbyggere. I Kina er der omkring 1,3 milliarder indbyggere. Så hvis kineserne skal have samme bilpark som amerikanerne, så ville de ende med næsten 1 milliard biler alene i Kina.

I dag er der 700 millioner biler i hele verden – bare til sammenligning.

Ud eller ind med sportsvognen
Elektriske tog, sporvogne og trolleybusser er de mest energieffektive og miljøvenlige transportmidler. Hvis vi skal nedsætte vores olieforbrug og CO2-udslippet, så må vi i langt højere grad til at bruge disse køretøjer.

I Danmark bruger vi elektrisk transport i S-togene, metroen og banestrækninger fra Helsingør over København og videre til Malmø samt fra København til Padborg.

Og går vi mere end 40 år tilbage, rullede der stadig sporvogne i større byer som København, Århus og Odense. Men sporvognene blev erstattet med dieselbusser. Det skete allerede i 1952 i Odense, mens Århus og København holdt lidt længere fast i sporvognen – nemlig til henholdsvis 1971 og 1972.

Rundt om i Europa kører der stadig mange elektriske sporvogne rundt. Det gælder for eksempel i Lissabon, Prag, Dublin og Stockholm.

Spørgsmål
Burde vi genindføre den elektriske sporvogn i store danske byer? Ville du være parat til at tage sporvognen i stedet for bilen, når du skal til sport eller musik

Jernbaner og veje i Danmark (2005 tal)
Jernbanernes længde: 2.323 km – her kører hver døgn 1.400 Intercity- og regionaltog, 1.100 S-tog og 170 godstog.

Veje i alt: 72.215
Biler i alt: 2 millioner

CO2 udledning og transport
I Danmark udleder vi 47.600.000.000 kg CO2 hver år. Her står privatbilismen for omkring det halve.

Kilde: SEAS-NVE






 0 kommentar(er) · 5685 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Transport:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Drivkraft til transportmidler
Transport
Christian Ege: Transportens klimabelastning skal ned
Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for transportsektoren?
NyhederDato
Global opvarmning god for trafikken17-02-2010 05:45
Transport øger sit bidrag til global opvarmning04-11-2009 05:06
Ny hjemmeside: Betal for din transport-CO206-02-2009 10:33
DebatterSvarSeneste indlæg
Transport-sektoren1408-02-2012 11:53
Den offentlige transport?206-03-2009 21:46
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik