Af Niels Fuglsang
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.4.0 Analyse
Jeg har nu gennemgået de eksisterende analyser af den danske energipolitik, og jeg har argumenteret for, at disse ikke giver en tilstrækkeligt dækkende forklaring på udviklingen af den danske energipolitik, der har ført til det danske eksempel (afsnit 3). Jeg har derefter opstillet min egen konstruktivistiske analysemodel for at supplere de eksisterende analyser (afsnit 4). Nu vil jeg anvende denne analysemodel for at forstå de institutionelle forandringer, der har ført til det danske eksempel.
Som min analysemodel giver udtryk for, betragter jeg idéerne som den primære motor for institutionel forandring. Min analyse er således struktureret ud fra de fire idéer, som jeg vil argumentere for har skabt den institutionelle forandring i den danske energisektor: 1) keynesianismen, 2) idéer om klimaforandringer, 3) neoliberalismen, og 4) idéer om grøn vækst. Disse fire idéer, som jeg strukturerer min analyse ud fra, er ikke tilfældigt valgt. Jeg kom på sporet af dem, efter at jeg i marts 2011 var til et foredrag hos Dansk Energi ved Europachef Ulrich Bang. Han pegede på fire centrale politiske mål i energipolitikken, som alle havde haft varierende betydning siden 1970, nemlig: 1) effektive markeder, 2) forsyningssikkerhed, 3) miljø og 4) erhvervspolitik
20. Valget af de fire idéparadigmer, som herunder følger, er foretaget med inspiration fra disse fire målsætninger:
Det første idéparadigme er keynesianismen. Dette idéparadigme handler om, at staten skal intervenere på markedet og i dette tilfælde forsyningssikkerhed. Politikerne hentede i 1970’erne og 1980’erne svaret på, hvordan man skulle løse oliekrisen, i keynesianismens idéer om, at staten via regulering skulle rette op på markedsfejl og sikre, at samfundet fortsat kunne fungere. Man nationaliserede store dele af energipolitikken og lavede i 1976 den første plan for udviklingen i energisektoren.
Det andet idéparadigme er idéerne om klimaforandringer. I 1987 blev begrebet ”bæredygtighed” sat på dagsordenen af FN-rapporten ”Vores fælles fremtid”. Året efter blev FN’s klimapanel oprettet. Siden er klimaspørgsmålet kun blevet mere profileret. Miljø- og klimahensyn kom for alvor til at spille en rolle i energipolitikken i 1990’erne og 00’erne, hvor det blev et mål for den danske energipolitik at øge andelen af vedvarende energi samt at øge energieffektiviteten af miljø- og klimahensyn.
Det tredje idéparadigme er neoliberalismen. Den neoliberale idé, der handler om, at staten bør begrænse sin indflydelse og overlade en større del af samfundet til det frie marked, vandt tilslutning i 1980’erne og 1990’erne. I energisektoren betød dette bl.a., at man fra midten af 1990’erne og frem brød monopolerne på elmarkedet op og gjorde op med visse støtteordninger for at sikre et effektivt marked.
Det fjerde idéparadigme er idéen om grøn vækst. I dag siger både EU-Kommissionen, diverse videnskabelige rapporter og store dele af erhvervslivet selv, at det er økonomisk hensigtsmæssigt, at staten fører en klimavenlig energipolitik. Denne idé vinder også frem i Danmark, hvor en bred alliance af aktører begynder at støtte klimavenlige tiltag af forskellige grunde. Nogle ser profit som målet, andre ser en løsning af klimaproblemet som målet. Grøn vækst-idéerne kombinerer således miljømålsæningen med mere erhvervsorienterede målsætninger.
Jeg vil gennem specialet demonstrere, hvordan netop disse fire idéer alle har haft en stor indflydelse på udvikling af det danske eksempel. Det vil jeg gøre ved helt konkret at vise hvor idéerne kommer til udtryk i energipolitikken i handlingsprogrammer, lovindgreb og som overvejelser bag den førte politik etc. I tabel 4.1 er de fire idéparadigmer kort beskrevet, ligesom deres ”storhedstid” er indkredset.
TABEL 4.1: Oversigt over de fire idéparadigmerIdé | Indhold | Hvornår fik de indflydelse på den danske energipolitik? |
Keynesianisme | En nationalisering af energisektoren skal sikre en flerstrenget energiforsyning | 70’erne og 80’erne |
Klimaforandringer | Fossile brændsler skal gradvist udfases af energisystemet for at mindske udledningen af drivhusgasser | 90’erne og 00’erne |
Neoliberalisme | En markedsliggørelse af energisektoren skal sikre effektiv konkurrence og løse problemer med høje offentlige udgifter til sektoren | Sidst i 90’erne og 00’erne |
Grøn vækst | Klimavenlig energipolitik er positiv for samfundsøkonomien | Sidste halvdel af 00’erne |
Helt overordnet vil min analyse vise, at mål og midler i energipolitikken har varieret i forlængelse af de idéer, der har været dominerende i politikken. I 1973 var det keynesianismen, der fungerede som motor for en revolutionær institutionel forandring i energisektoren. Målet blev defineret som forsyningssikkerhed, og metoden var keynesiansk regulering. De tre efterfølgende idéer institutionaliseredes alle på en måde, hvor de byggede oven på de institutioner, der i forvejen eksisterede, og de forårsagede således en evolutionær institutionel forandring. Nedenstående skema opsummerer den proces, som jeg nu vil demonstrere i min analyse.
TABEL 4.2 Opsummering af de fire idéparadigmers indflydelse på dansk energipolitik | Keynesianismen | Klimaidéerne | Neoliberalismen | Grøn vækst |
Institutionel ramme før idéens indflydelse | Ureguleret energisektor.
Men keynesianske institutioner er generelt udbredte i Danmark. | Keynesiansk reguleret energisektor med forsyningssikkerhed som formål | Keynesiansk reguleret energisektor med bæredygtighed som formål | Neoliberal reguleret energisektor med bæredygtighed som formål |
Strategiske aktører, der promoverer idéen | Handelsministeriet | Det grønne flertal
Svend Auken
Anders Fogh Rasmussen | Svend Auken
Anders Fogh Rasmussen | EU-Kommissionen |
Institutionel forandring | Keynesianismen skaber en revolutionær forandring
Fra at være næsten totalt ureguleret bliver energisektoren reguleret for at sikre forsyningssikkerhed | Klimaidéerne skaber en evolutionær forandring
Fra at være keynesianistisk reguleret for at sikre forsyningssikkerhed bliver energisektoren keynesianistisk reguleret for at sikre bæredygtighed | Neoliberalismen skaber evolutionær forandring
Neoliberalismen erstatter keynesiansk regulering med markedet, men bibeholder klimahensyn som mål for politikken | Grøn vækst idéerne skaber evolutionær forandring
Grøn vækst forener neoliberalismen med klimahensynene og forstærker dermed klimainstitutionerne i den danske energipolitik |
Periode for institutionalisering | 1970’erne og 1980’erne | 1990 - | 1996 - | 2005 - |