Klimarealisterne slår til igen mod GISS/GHCN
| 16-11-2020 07:58 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Det er jo det jeg siger, der er tilskud til de fossile og nogle gange giver det jo også mening f.eks. med hensyn til forsyningssikkerheden. Men der er also områder, hvor de fossile bliver støttet. |
| 16-11-2020 16:37 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Jeg konstaterer bare, at der fortsat er masser af skatter og afgifter på olie og gas i vores dels af verden. Samtidigt forsøger man at bilde folk, ind at olie- og gasindustrien for masser af subsidier her hos os. Det er ren manipulation. |
| 16-11-2020 16:38 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Ja, og jeg konstaterer bare, at der er områder, hvor de fossile modtager subsidier i form af nedsatte afgifter. |
| 16-11-2020 16:45 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Jeg konstaterer bare, at der fortsat er masser af skatter og afgifter på olie og gas i vores dels af verden. Samtidigt forsøger man at bilde folk, ind at olie- og gasindustrien for masser af subsidier her hos os. Det er ren manipulation. |
| 16-11-2020 21:40 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Robert Wagner skrev: Verdensmarkedsprisen på Gas, olie og kul er så lav at der er ikke behov for nogen støtte. Den gas tyskerne får gennem Norstream gasledningen fra Rusland er tæt på gratis når tyskerne betalte røret. Eller når de sender Putin et par Milliarder Euro så kan de bare åbne for hanerne så kommer der gas. |
| 17-11-2020 07:58 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Og stadigvæk er der masser af subsidier til fossile i Tyskland. |
| 17-11-2020 15:30 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Robert Wagner skrev: Ja som der var i kulindustrien i England som så blev afviklet til fordel for udenlandsk kul og atomkraft. |
| 18-11-2020 13:29 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Jamen så er vi da enige om, at de fosille modtager subsidier. |
| 18-11-2020 13:57 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Johe det kan man vel sige. Men det er ikke fordi det er nødvendig. De kunne bare lukke minerne i f.eks. Tyskland og købe kullet på verdensmarkedet og der var ikke behov for støtte. Præcis det margaret thatcher gjorde i England.
Redigeret d. 18-11-2020 13:59 |
| 18-11-2020 19:46 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Nu er det ikke kun i kulindustrien... |
| 18-11-2020 20:01 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Det er rigtig! Markedsprisen for NAturgas er 2,2 $/mmbtu Link Det er omkring 7 $ for 1 MWh energi. Det er tæt på gratis. I forhold til kul har gas dels den fordel at gassen kan yde over 60 % i et gaskraftværk, mod kuls 45 %. Og gaskraftværket koster 7 - 8 mio. pr. MW kapacitet hvor kulværket koster 3 gange så meget. Kulværket har hertil meget svært ved at omstille og kører effekten op og ned. Gaskraftværket er hurtig til at omstille og kører effekten op og ned herunder stoppe helt og starte igen hurtigt. Redigeret d. 18-11-2020 20:04 |
| 18-11-2020 20:26 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Ja, gas har helt klart nogle fordele ift. kul. Hvor står en del af brændværdien af naturgas kommer egentlig fra de Hs i CH4? Naturgasledningrer kan på sigt jo også bruges til at sende syntetisk gas frem og tilbage efter behov. Det tager lidt endnu, indtil vi er der, men jeg tror det går den vej. |
| 18-11-2020 21:00 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hvor står en del af brændværdien af naturgas kommer egentlig fra de Hs i CH4? Det var et godt spørgsmål! Ren brint har en meget stor brændværdi så Carbon' isolerede brændværdi er sikkert moderat eller det hele kommer måske fra brinten. |
| 18-11-2020 21:31 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Jeg ville nu ikke helt afskrive C, men energiandel ligger nok under 1/4. |
| 18-11-2020 21:55 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Robert Wagner skrev: Hvordan regner du det ud, eller hvor ved du det fra. Et link måske! |
| 19-11-2020 09:40 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Hmm, nu har jeg kigget lidt mere på det. kJ/mol har jeg fundet 286 for H og 394 for C (HHV for begge). Så per mol er kulstof brændværdi højere end brint, i modsætning brsndvæedi per masse til MJ/kg, hvor brints brændværdi er højere. Så per mol burde C's andel af energi i CH4 være højere end 1/4. Eller tager jeg helt fejl? |
| 19-11-2020 09:57 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Ja du må ta' fejl. Det er bindingen med ilten som giver energiudladningen det har ikke noget med vægten på atomet at gøre. |
| 19-11-2020 10:38 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Der er flere måder at angive brandværdi på. Per kilogram og per mol. Siger støkiometri dig noget? Det er så noget man bl.a .bruger når man omregner per kg til per mol i kemien. Per kilogram er kulstof brandværdi lavere en brint. Per mol er kulstofs brandværdi højere end H's. Måske du skal genopfriske støkiometri... https://da.wikipedia.org/wiki/Støkiometri |
| 19-11-2020 11:33 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
https://da.wikipedia.org/wiki/Forbr%C3%A6nding |
| 19-11-2020 17:01 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Som sagt, der er forskel på J/mol og J/g mol tæller antal atomer/molekyler/partikler https://en.m.wikipedia.org/wiki/Heat_of_combustion |
| 19-11-2020 18:23 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Robert Wagner skrev: Det er bindingen mellem atomerne som indeholder energi som ændre sig når der sker en forandring under forbrændingen. Fra https://da.wikipedia.org/wiki/Forbr%C3%A6nding Beregning af energifrigivelsen C-C bindinger udgiver 348 kJ/mol C-H bindinger udgiver 412 kJ/mol O=O bindinger udgiver 496 kJ/mol O-H bindinger udgiver 463 kJ/mol O=C bindinger udgiver 805 kJ/mol O=C=O bindingerne i CO2 er anderledes, så her skal der ganges med 2 pga. de to bindinger på 805 kJ/mol. Altså 2 ∙ 805 kJ/mol. Det samme gælder i H2O, som ser sådan ud: H-O-H. Altså 2 ∙ 463 kJ/mol. Energi før reaktionen: C4H10 har 3 C-C bindinger og 10 C-H bindinger. 2C4H10 = (2 * 3 * 348 kJ) + (2 * 10 * 412 kJ) = 2.088 kJ + 8.240 kJ = 10.328 kJ O2 har 1 O=O binding. 13O2 = 13 * 496 kJ = 6.448 kJ I alt 10.328 kJ + 6.448 kJ = 16.776 kJ Energi efter reaktionen: CO2 har 2 O=C bindinger. 8CO2 = 8 * 2 * 805 kJ = 12.880 kJ H2O har 2 O-H bindinger. 10H2O = 10 * 2 * 463 kJ = 9.260 kJ I alt 12.880 kJ + 9.260 kJ = 22.190 kJ Energifrigivelse under reaktionen: 16.776 kJ – 22.190 kJ = -5.414 kJ 5.414 kJ /(2 mol * 58,12 g/mol) = 46,6 kJ/g (så meget energi udvindes der ved forbrænding af 1 gram butan). Bemærk, at butans molære vægt er 58,12 g/mol, og her anvendes 2 mol C4H10 i beregningerne jf. afstemningen af reaktionsligningen. |
| 19-11-2020 22:00 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Så har jeg vel nok info til beregning af C's kJ/mol andel i CH4 + 2O2 ... |
| 19-11-2020 22:21 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jeg forstår det netop sådan, at det er bindingen mellem atomerne som giver energien som frigives ved forbrænding og ikke selve atomerne. |
| 19-11-2020 22:43 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Jo, sådan forstår jeg det også. |
| 19-11-2020 22:58 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Noget jeg har undersøgt en del er Forgasning eller forbrænding via pyrolyse hvor en iltfattig forbrænding binder co2'ens kulstof fra forbrændingen i noget kokslignende materiale hvor denne biokoks kan tilbageføres til landbrugsjorden og binde enorme mængder kulstof i stedet for som co2 i atmosfæren. Teknologien omtales 5 min og 30 sec inde i videoen se https://www.youtube.com/watch?v=nYtm-wZduk0&list=PL122533A674B88944&index=4 Hvordan processen kan afgive energi og fange co2'en i dette biokoks er ikke sådan at forstå. Redigeret d. 19-11-2020 23:04 |
| 20-11-2020 10:32 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Kan heller ikke lige se hvordan pyrolyse skulle være eksoterm. Men det kunne være muligt, at det kommet fra dannelsen af tjærestofferne. Mener at have læst at rekombination af kulbrinter til længere kæder kan være eksoterm. Der er nok ikke tale om at trække C ud af CO2, men at forhindre, at der overhovedet kommer CO2. Istedet for at brænde biomasse direkte splittes det op i H2 CH4, tjære og biochar. Men når denne biochar så skal bruges som energikilde, så kommer der CO2 igen. Det er vel kun, når det bruges til jordforbedring, at kulstof indlagres i jorden. |
| 20-11-2020 11:30 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Dvs der kommer ingen energi fra det kulstof der er i tjæren og biokoksen. Så er det ikke brugbart til ret meget. |
| 20-11-2020 12:19 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Enig. Og hvis man så bruger biochar som brændstof, så kunne man ligeså godt fra starten bruge biomassen som brændstof og spare sig pyrolysen. Så synes jeg anvendelses muligheder for brint og ilt fra elektrolyse med grøn strøm til at optimere andre processer er meget mere interessant. F.eks. brint i stål eller silicium produktion og ilt i forbrændingsanlæg. |
| 20-11-2020 16:11 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Et moderne halmkraftværk som Slagelse kan få 27 % el ud af halmen som er langt mere end dette forgasningsanlæg i Skive som omtales i denne video se https://www.youtube.com/watch?v=levUqDF2wzk&t=75s Dall Energy har udviklet forgasningsteknologien se https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Biomasseovn_Dall_FiB11_36.pdf Man forgasser materialet for umiddelbart at brænde gassen af efterfølgende enten i et fyr eller i en gasmotor til el, hvor den samlede nyttevirkninger er langt ringere end alm. gængs kraftværker. Så hvad er fordelen? |
| 20-11-2020 16:32 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Fordelen påstås at være færre partikler og lavere NOx andel i røggassen. Mindre NOx i røggas burde man også kunne opnå, når man bruger ren ilt. (Den fra elektrolyse med grøn el) Ovenikøbet burde der kunne opnås højere forbrændingstemperatur som giver bedre udnyttelse af brændsel i mange tilfælde. (Ved fjernvarme alene er jeg ikke sikker, men jeg mener det gælder de steder, hvor man bruger forbrændingsvarme til el, som i CCGT's). |
| 20-11-2020 16:40 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Combined cycle kan man ikke lave på små anlæg. Det skal minimum op i 50 MW og forgasseren skal kører hele tiden for at det virker. NOx: alm. posefiltre på konventionelle kedelanlæg kan holde NOx'en nede. Ren ilt og Oxy fuel Combustion så er der ingen skorsten på anlægget, når der kommer ren co2 ud fra forbrændingen - og ja væsentlig højere temperaturer fra forbrændingskammeret som taler for væsentlig højere el-virkninger på dampanlægget. OG CO2'en er næsten klar til PTx eller deponering i Oliebrønde. Redigeret d. 20-11-2020 16:48 |
| 20-11-2020 17:07 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Og billig CO2 er vel det man skal bruge til PtX... Derfor skal (natur-)gas infrastrukturen ikke afvikles, den kan udmærket bruges sammen med VE. |
| 20-11-2020 18:28 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Robert Wagner skrev: Ja synergien er oplagt med elektrolyse med brint til PTx og ilten til forbrændingen som afføder koncentreret co2 fra forbrændingen som er næsten omkostningsfri at rense ved at kondensere og koge co2'en og den er klar til metanoliseringen.' Normal Carbon Capture koster 150 kr/ton http://nhsoft.dk/a2018/work1/Dec/Magnus.pdf Redigeret d. 20-11-2020 18:31 |
| 20-11-2020 19:37 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Der mangler lidt solceller og batterier i oversigts billedet, efter min mening, men ellers godt, imho.
Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 20-11-2020 19:39 |
| 20-11-2020 21:22 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Beskrivelse af processen se http://xqw.dk/a2020/Powerplan%20with%20Storage%20.pdfRobert Wagner skrev: Når man har 300.000 MWh termiske batteri som har kostet under 1,5 mia. som kan yde 800 MW strøm i 7 dage uden vind hvad skal man så med batterier. Redigeret d. 20-11-2020 21:41 |
| 20-11-2020 22:42 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Til stabilisering og korttidslagring. |
| 21-11-2020 17:08 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Journalisterne ved https://klimamonitor.dk/ var meget betaget af mit indlæg. Men da man fandt ud af det reelt kritiserede fjernvarmen så stoppede begejstringen, og indlægget som skulle være bragt i går stoppes. Indlægget: Morgendagens energisystem er elektrisk. Vi ser nye solcelle- og mølleprojekter hvorfra strømmen er så billig, at den kan udkonkurrere selv den billigste fossile energi. Men vi mangler helheden i vores energisystem, for vi mangler den fossilefrie backup til VE. Og her er fjernvarmen skurken, for fjernvarmesystemet prioriterer varme fra alt for store mængder biomasse og systemet vægter på ingen måde kraftværkskapaciteter som kan yde strøm når møllerne ikke forsyner. Tværtimod gør fjernvarmesystemet det nødvendig at vi ødelægger vores kraftværker, så de ingen, eller næsten ingen strøm yder, når de yder meget varme. Når vindmøllerne overproducerer og de må stoppes, fortsætter fjernvarmen med at omsætte verdens skove til varme, i stedet for at aftage denne fossilfrie og bæredygtige strøm som møllerne kunne levere. Hvis vi lukker fjernvarmen, installerer rigtig mange møller og omlægger varmeforsyningen til el og fravælger energioptimering af bygningsmassen, så vil vi frigive så mange midler at vi mere end rigelig inden for 5 – 10 år kan betale for en reel omlægning af hele samfundet til bæredygtig og vedvarende energi, og herved reducere energiforbrugerne inkl. industriens omkostning til energi, når den fossile energi fravælges. Ifølge Danmarks Statistik er den kvartalsmæssige omkostning til renovering og nybygning steget fra 34 mia. i 2015 til 65 mia. i 2020, eller 260 mia. for hele året. I forlængelse af regeringens planer om 70 % reduktionsmålet, bliver der over de kommende 10 år tale om en voldsom vækst i omkostningen til energioptimering ved nybyggeri og renovering af boligmassen. Men man kan komme meget længere, man kan nå 100 % CO2-reduktion, som kan gøres langt billigere og langt hurtigere end de 70 % man har så store problemer med at nå. Det vil man kunne hvis man kan lære at fråse med energi, opstille rigtig mange møller og nedlægge fjernvarmen. Et energisystem som kan gøre landet 100 % fossilfri ved effektive biomassekraftværker sammen med store mængder metanol fra PTx og 40 – 50 GW møller som yder 200 - 230 TWh/år hvoraf PTx vil aftage en betydelig del. Et tiltag som skønsmæssigt vil koste 1200 - 1500 mia. Og det er også realistisk at producere de 50 – 60 TWh/år syntetisk metanol, som kan drive forbrændingsmotoren i vores nuværende bilpark. Nybyggeri og navnlig energirenovering af boligmassen er meget miljøbelastende og særlig med CO2 når byggematerialer produceres i udlandet. Ved at fravælge energioptimering og reducere nybyggeriet til fordel for renovering af den ældre boligmasse, så kan der over de næste 10 år, mere end rigelig spares og dermed frigøres over 1500 mia. til et 100 % fossilfri energisystem i Danmark. Eller vi kan reelt få et helt 'gratis' energisystem ved at placere pengene i vedvarende energi i stedet for i miljøbelastende byggematerialer. Fjernvarme er et meget dyrt bekendtskab. Dansk Fjernvarmes benchmarking for 2018 se Link Og langt den overvejende del af den co2-neutrale varme sektoren fremviser, er biomasse fra verdens skove som er sejlet ind og brændt af, og det vil beklageligvis fortsætte de næste 20 – 30 år. Fremtidens nybyggede, utætte og elektriske opvarmet bolig, vil være som 70'erens bygning med 100 mm isolering, 2 lags termoruder. Et hus på 140 m2 bruger nu minimum 25 MWh varme årligt, hvor et moderne nulenergihus bruger under 3 MWh. Boligen har en kraftig opkobling til el-nettet på 100 KW eller mere og varme kan lagres i sand eller vand til 14 dage varmeforsyning når møllerne ikke forsyner. Renovering af den ældre bygningsmasse sigter udelukkende på at renovere bygningen, så den opnår den nødvendige brugsstandart. På varmesiden monteres varmepumper, sten-, sand- eller vandlagere i eller uden for bygningen som kan lagre store mængder varme fra møllernes overskudsstrøm. København kommunes plan til 200 mia. for at blive co2-neutral i 2025, er udstukket i denne roadmap se Link De mange penge vil langt overvejende gå til bygningsrenovering og nybyggeri. Hvor stort et CO2-aftryk giver så denne investering, når byggematerialer produceres i udlandet f.eks. i Kina. Dette forhold vil med garanti udvande Københavns CO2-reduktionen meget betydelig. København vil opstille møller som producerer den strøm byen skal bruge. Men når alle landets kraftværker er konverteret til kun at kunne yde varme, hvor miljøbelastende er den strøm København nu skal bruge, når byens møller ikke forsyner? De københavnske kraftværker ender med at brænde over 2,5 mio. ton træ årligt. Uanset hvor mange certifikater HOFOR laver, så vil så meget træ ende med at skade skovenes dyreliv og miljøbelaste med CO2 når træ udleder dobbelt så meget CO2 som naturgas. Hele tiltaget for København ender i bedste fald med ikke at øge den reelle CO2-udledning. Fremtiden elektriske samfund taler for at lære at fråse med overskudsstrøm, når den utætte og bæredygtige boligmasse opvarmes, og industrien forsynes med procesenergi. Samtidig med at store effektive biomassekraftværker forsyner el-systemet med strøm, når morgendagens smartgrid og overordnede styresystemer lukker ned for alt unødvendigt elforbrug, så der økonomiseres med biomassen. Redigeret d. 21-11-2020 17:15 |
| 22-11-2020 21:55 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Forstår jeg det rigtig, så er der dage som i dag, hvor det giver ingen mening at bruge andet end vindstrøm. Bare fordi der stadig skal leveres varme til fjernvarmedelen, producerer man stadig strøm man egentlig ikke har brug for. Man kunne gemme (tvivlsomt bæredygtig) biomasse eller andet brændsel der bruges, til når det ikke blæser nok. Kunne man ikke også bruge den eksisterende fjernvarmedistribution, also infrastruktur ud til forbruger, bare med et kraftværk med massiv varmelagerkapacitet? Hvor hurtig er varmelageret til at skifte ydelse/optag. Det siges at batterier er ekstrem god til at stabilisere elnet. |
| 22-11-2020 23:38 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
I stedet for at bruge 24 mia. på et 1,4 GW englandskabel skulle der have været installeret 60.000 af disse radiatorer med varme kakler i, med 25 KW varmelegeme se http://www.bmrelectric.com/our-services/steffes-electric-thermal-storage/ Når der er overskud varmes kaklerne og en blæser kan aflade lageret og varme stuen. 60.000 Radiatorer ville koste 500 mio. Hvis de havde været opstillet i hus med olie og gasfyr var co2-reduktionen markant. Sådan en radiator kan indeholde energien i 6 l olie. De tilskudssystemer der virker gør at fjernvarmen afsætter strøm hvis nettet kan tage strømmen uanset hvor meget det koster at komme af med strømmen. Uanset om Energinet skal betale store summer for at skaffe strømmen af vejen så får Skive fjernvarme astronomiske 1,05 kr/KWh for den værdiløse strøm de afsætter se https://www.youtube.com/watch?v=levUqDF2wzk&t=77s Årlig leverance: Vores skove kan levere 2,5 mio. M3 = 10 TWh og landbruget kan lavere 8 mio. ton halm = 32 TWh som er mere end rigelig til at producere den strøm VE ikke kan levere, hvis det sker i effektive kraftværker som kan starte og stoppe hurtigt. Men det kræver dels at en stor overkapacitet af vindmøller her skal overskudsstrømmen kunne skabe værdi ved at erstatte olie, gas og træ som kun brændes af for at lave varme, det skal overskudsstrømmen erstatte. Og så skal boligen laves så den kan gemme strømmens varme til vindstille perioder. Og hvis man installerer flere møller og spare den meget bekostelige isolering af boligen og lader boligen bruge noget mere overskudsstrøm så der skabes værdi af den strøm som møllerne ikke kan afsætte til forbrug. Hvis du tar' et ren el-opvarmet hus med varmelager i huset til 48 timer når der er koldt, og det årligt skal bruge 18 MWh varme fra el. Når Året det er gået så er de 17 MWh leveret af VE og der skal produceres 1 MWh fra kraftværker. Men det kan ske om natten når kraftværket i vindstille perioder har ledig kapacitet, om natten. Og kraftværket bruger 2 MWh halm for at levere denne strøm og der tabes 1 MWh varme som spildvarme. Hvis vi tar' det samme hus i Odense med fjernvarme fra det her nye system de vil lave på Fynsværket se https://www.fjernvarmefyn.dk/slut-med-kul-i-2022 Odense og garterne skal leveres 2,7 TWh/år og varmepumper leverer 0,5 TWh og el-patroner og en 500.000 M3 stor dam levere næsten ingenting eller 0,05 Twh. Og resten af varmen 2,1 Twh kommer langt overvejende fra fliskedler som ikke yder strøm og så et affaldskraftværker der yder strøm om der er brug for strøm eller ej, og så et naturgaskraftværk der kun kommer i drift hvis varmebehovet er stort. De ender med at brænde 400.000 ton halm og træ årligt i Odense som kun yder lidt eller ingen strøm. Og strømmen bliver produceret afhængig af om der er fjernvarmebehov. Alt det har kostet en mia eller 20.000 kr pr. husstand i Odense. Men et grusomt svineri med brændsler. Hvor hurtig er varmelageret til at skifte ydelse/optag. Vores termiske lager og dampsystemet kan være på fuld kapacitet inden for 180 Sec hvis dampturbinen er forvarmet med en el-patron  Hvis turbinen er kold tager det 30 min. Når der skal udtages strøm af nettet startes varmelegemet som går lynhurtigt. Redigeret d. 22-11-2020 23:53 |
| 25-11-2020 12:00 | |
| Robert Wagner★★★★★ (3557) |
Så ser jeres setup da langt bedre ud end det på Fyn. Men jeg mener stadig, at der er plads til batterier til kortfristet lagring og til at stabilisere elnettet. |
Deltag aktivt i debatten Klimarealisterne slår til igen mod GISS/GHCN:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Luk klimarealisterne ned - de udøver landsskadelig virksomhed | 57 | 02-02-2021 22:21 |
| GISS – Stations Data – Reykjavik – afstemning IMO | 22 | 19-01-2021 12:36 |
| Ny hvidbog fra Klimarealisterne | 60 | 19-11-2020 15:51 |
| Klimarealisterne slår til mod norske skolebøger | 11 | 18-11-2020 23:10 |
| GISS/GCHN temperatur-homogenisering og AMO | 0 | 25-10-2020 17:17 |