Gletschere, sne og is

KATEGORI: GLETSCHERE, SNE OG IS
Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.


KLIMAÆNDRING/ISDÆKKE OG FROST

Er gletscherne skrumpet?

Både på den nordlige og den sydlige halvkugle har gletschere i bjergene og bjergenes snedække vist skrumpende tendens. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

På den nordlige halvkugle er det maximale areal som har været frosset om vinteren blevet formindsket med ca. 7% siden 1900. Nedgangen har været op til 15%, når man sammenlignede forårssituationen (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).

Vil Grønlands indlandsis smelte?

Video
Video
Grønlands indlandsis er reduceret med 16% gennem de seneste 25 år (Rapport: Arctic Climate Impact Assessment; Politiken 8.nov.2004 I.s7) . Ifølge klimamodellerne vil en temperaturstigning på over 2,7°C efterhånden få Grønlands indlandsis til at smelte 3549og på længere sigt forventer man, at Grønland begynder at miste sin is. Smeltning af al is på Grønland ville medføre 7 m havstigning (3654 s.149).

I Grønland er temperaturen steget de seneste 10-15 år, og i 2003 var der rekordhøje middeltemperaturer. På trods af en længere køligere periode før 1990 er temperaturen på Arktis steget med 1,2 grad i løbet af de seneste 100 år (3547).

Havisen i Arktis formindskes med ca. 3% pr. tiår, og er mindsket med 1/3 i forhold til for 130 år siden. I 2006 vurderede klimaforskere, at Arktis ville være isfri i 2040. Men i 2007 mente klimaforskere hos NASA, at isen i havene kan være væk allerede om fem år i 2012 (link). Tidligere har der været talt om, at havisen ville kunne forsvinde i løbet af 100-200 år(Diskussion: 3721 3547 3555) 80 % af havisen kan være væk i år 2050. Havisen ud for Antarktis er uændret eller lidt øget siden 1979 (3555). Årsagen til havisens forsvinden ved Grønland er kompliceret, da ismængden har varieret tidligere (3547). Hvert år flyder 3-4000 kubikkilometer is ned mellem NØ-Grønland og Svalbard, men fra slutningen af 1800-tallet til 1940'erne var der en tilbagegang i ismængden, - ligesom den tilbagegang, man har set efter ca. 19703547 . Havis flyder på vandet, så dens smeltning får ikke havet til at stige.

Hvor hurtig kan en gletscher bevæge sig?

Man har målt en hastighed på 5 km på 1½ time for en (ganske vist fremrykkende) gletscher.

Vil Grønland blive varmere?

Grønland og det omkringliggende Arktiske område forventes i løbet af de næste 100 år at gennemgå større og hurtigere forandringer end noget andet sted på kloden. Link 3545. Frem til 2100 forventes det, at temperaturen i Sydgrønland som årsgennemsnit vil stige 2°C, mens temperaturen i Nordgrønland vil stige 6-10°C om vinteren, men kun lidt om sommeren. Generelt vil nedbøren stige med mellem 10% og 50%, næppe meget i Syd, men drastisk meget om vinteren i Nordgrønland.

De traditionelle fangerkulturer vil få store problemer, men for det moderne Grønland vil fordelene blive større end ulemperne, idet sejlads bliver mindre generet af is. Link 3545. Disse ændringer vil dog ikke være store på vestkysten, hvor de fleste grønlændere bor. Fiskeriet vil ændres fra at fiske rejer, krabber, kammuslinger og hellefisk til overvejende at fange torsk, evt. suppleret med rødfisk, stribet havkat, helleflynder og sild. Link 3545.

Vil Antarktis blive varmere?

På Antarktis er isen i den vestlige del (omkring 90° breddegrad) mest udsat (3654 s.150). Hvis denne del af Antarktis smeltede, ville verdenshavene stige 4-6 m. ( (3654 s. 186, (3654 s.150). Der er ikke tegn på, at isen er under svækkelse, og de nuværende (ret usikre) ismodeller tyder på, at Vest-Antarktis i løbet af de næste 1000 år højst vil bidrage med 3 m havstigning (3654 s.150) (3654 s.186).

Generelt er der med hensyn til Antarktis og Grønland forskellige, modsatrettede tendenser (3654 s.149). Isen på Antarktis forventes faktisk generelt at øge i tykkelse, mens isen på Grønland forventes at smelte. Tilsammen kan virkningen måske blive nul (3654 s.149). Hvis alle gletschere uden for Antarktis og Grønland smeltede, ville det medføre en havstigning på 40-60 cm (3654 s.147).

Havstigningen i løbet af 1000 år, ved 5,5°C temperaturstigning, kan måske blive 3 meter (3654 s.150), men tal som 7-13 meter er også nævnt som sandsynlige. Link(3549).

Vil Himalaya-gletscherne smelte?

Klimaforandringer truer med at ødelægge livsgrundlaget for tusindvis af mennesker i Himalaya, fordi der bliver flere og flere gletchersøer i Nepal og Bhutan og mindst 42 af dem vil i løbet af 5-10 år permanent gå over deres bredder. Link, Link, Link, Link

Vandet vil styrte ned i dalene og ødelægge landsbyer, turiststeder, trackingstier, veje, broer og vandkraftværker. Temperaturen på Verdens tag er de seneste 25 år steget med ca. én grad Celsius, hvilket er nok til at isen i gletcherne på de høje bjerge smelter langt hurtigere end normalt.

IS/GRØNLAND/ÆNDRINGER

Stiger ismængden på Grønland som følge af mere nedbør?

Ifølge en undersøgelse fra 1998 kan man ikke konstatere, at isen bliver højere på Grønland (3618 s.38). Dette er dog stadig usikkert. Den i 2005 udkomne ACIA-rapport konkluderer også, at vi fortsat ikke ved om Grønlands iskappe vokser eller formindskes. Hvis Grønlands iskappe vokser som følge af øget nedbør i det arktiske område kan dette modvirke havniveaustigningen, som ellers er en følge af varmere globalt klima.

Smelter havisen over Nordpolen?

Satellitdata siden 1978 har vist, at den årlige udstrækning af havis over Nordpolen og det øvrige arktiske område er skrumpet 2,7% pr. tiår [2,1-3,3%]. Tilbagegangen for isen har været større, når man sammenligner sommersæsonerne, nemlig 7,4% skrumpning pr. tiår [5,0-9,8]. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

ANTARKTIS/ISEN/MÆNGDE

Hvor meget udgør isen på Antarktis af hele verdens ferskvandmængde?

Isen på Antarktis udgør 80% af verdens ferskvandsmængde(3614 s.99). Isen er op til 4 km tyk (3614 s.99). Antarktis er sammen med ishylden omkring Antarktis på 14 mill. kvadratkilometer (3614 s.99).

ANTARKTIS/ISEN/UDVIKLING

Smelter isen omkring Antarktis?

De såkaldte ishylder (ice shelves) omkring Antarktis flyder på havet. De hænger som en ishylde sammen med isen over Antarktis-kontinentet. Nogle ishylder skrumper, hvilket man har tilskrevet klimaændringer. I en undersøgelse i Science beskrev man tendensen i 244 gletschere på den antarktiske halvø over en 50-årig periode. (3715). Man havde i undersøgelsen sammenlignet arkivbilleder af 2000 gamle luftfotografier med nye sattelitbilleder. Arbejdet tog forskeren, Alison Cook, 3 år at gennemføre. Det viste sig, at 87% af gletscherne havde trukket sig tilbage. Ændringen fra fremadskidning til tilbagesmeltning skete progressivt i forhold til breddegraden (3715). I 1950'erne var det kun de nordligste gletschere som trak sig tilbage. Men over en periode på 10-20 års forløb skete der hen over den antarktiske halvø en udvikling fra at gletscherne bevægede sig fremad til, at de begyndte at trække sig tilbage. Dette var i store træk hvad man kunne forvente, hvis dette var en konsekvens af den opvarmning, som var blevet målt i dette område. (3715). Der er dog træk i mønsteret, som er svære at forklare ud fra alene opvarmning af atmosfæren. Navnlig var der en periode i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, hvor tilbagetrækningen af gletscherne blev langsommere langs det meste af kysten., og der er ingen begrundelse for dette i temperaturmålingerne. Måske var havtemperaturen på spil her. (3715)
Tilbagetrækningen af de pågældende gletschere vil ikke have nogen væsentlig betydning for havniveauet, idet isen i forvejen flyder på vandet som en ishylde. Men hvis gletscherne, som en konsekvens af at de bliver kortere, også flyder hurtigere, så vil der være et (lille) bidrag til havstigningen. (3715)

GLETSCHERE/KLIMAÆNDRING

Trækker gletscherne sig tilbage overalt?

Generelt trækker gletscherne sig tilbage. Der kan være lokale forhold, som medfører, at en gletscher trærtimod avancerer, mest dramatisk sås det hos en gletscher på Disko-øen i Grønland, kaldt "den galopperende gletscher". I det vestlige Norge findes også fremrykkende gletschere, og man kender de lokale årsager til denne fremrykning. (3719). For mange gletschere gælder det, at man har mange oplysninger om deres tidligere størrelse gennem tidene. For nogle gletschere i Europa er de dels registreret, men f.eks. også angivet på gamle fotografier og på malerier. (3719). I en artikel i Science har man forsøgt at måle tidligere tiders temperatur tilbage til år 1600 ved hjælp af 169 gletschere, og det er lykkedes temmelig godt (3719) ("Extracting a Climate Signal from 169 Glacier Records"). En gruppe forskere har startet et projekt, hvor verdens gletschere løbende måles med hensyn til ændringer i masse, volumen, areal og længde World Glacier Monitoring Service.

GLETSCHERE/TILBAGETRÆKNING/ÅRSAG

Hvorfor trækker gletscherne sig tilbage?

Hvis man ser bort fra gletschere, som ender i havet, og gletschere i polarområder og i så store højder, at temperaturen altid er under frysepunktet, er der to årsager til, at gletschere trækker sig tilbage eller rykker frem. Det ene er hvor meget sne, som falder i løbet af vinteren. Det andet er, hvor varmt det er i løbet af sommeren. (3719). For typiske gletschere på middelbreddegrader er temperaturen mere vigtig end ophobningen af sne om vinteren . (3719). Det skyldes, at der kun skal ganske lidt ekstra varme om sommeren til, for at få sneen til at forsvinde. En temperaturstigning på 1°C, som påføres jævnt over hele gletscheren, er nok til at smelte en lodret meter is hvert år. (3719). For typiske gletschere på middelbreddegrader er ophobningen af sne om vinteren i størrelsesordenen 3 meter sne pr. år, hvilket svarer til 1 meter ophobet is pr. år. (3719). Det betyder at 1°C temperaturstigning har samme virkning på gletscheren som et år, hvor det slet ikke sner. Man kan også sige det sådan, at for hver grad temperaturen stiger kræves 1 meter ekstra isdannelse om vinteren, for at gletscheren ikke skal trække sig tilbage (3719).
I Vestnorge er gletscherne i kystegnene ikke så kraftigt påvirket af temperaturen, for på disse steder er vinterens snefald typisk så stor, at den svarer til flere meter isophobning hver vinter. (3719).
Ved en typisk gletscher på Mount Baker i staten Wasington på USA's vestområde svarer en temperaturstigning om sommeren på 1°C til ca. 2 km tilbagetrækning af gletscherfronten og at ligevægtslinien, hvor afsmeltning er lig med isophobning flyttes 150 m op i højden. Den samme ændring vil, hvis den skulle frembringes af snefald om vinteren, kræve 25% nedsat snefald på dette sted (3719).
Gletscheres fremrykning eller tilbagetrækning kan kompliceres af gletscherens geometriske form og lokale forhold som, hvilken retning en gletscher hælder imod. De lokale indstrålingsforhold og varmeforløb kan også indvirke, Det svarer til, at man kan føle varme, når man sidder i solen på en dag, hvor lufttemperaturen er temmelig kold. Gletschere oplever det samme.
Gletscherne var i 1800-tallet mere fremskudte end i dag. Dette forhold var det, som gav betegnelse "den lille istid" Little Ice Age, navngivet af en journalist i Californien, som skrev om .E. Matthes arbejde med gletschere i Sierra Nevada bjergene. (3719). Igen er der ikke sikkerhed for, at beviserne for fremrykkende gletschere under "den lille istid" var et så globalt fænomen, som tilbagetrækningen af gletscherne er i dag. (3719). Se her.

GLETSCHERE/SOD

Skyldes gletschernes tilbagerykning forurening med sod?

Snavset sne smelter lettere, fordi den mørke overflade ikke reflekterer så meget sollys. Derfor kunne gletschernes tilbagerykning teoretisk skyldes at der er mere forurening i luften i form af sodpartikler. (3719 - 61 comments no. 1). En debattør har foreslået af nedhugning af skov omkring bjerge kunne tænkes at hæve temperaturen lokalt (?).- dette er blevet afvist med, at det ville være overordentligt overraskende, både med hensyn til lokal støvdannelse og lokal temperatur (3719 - 61 comments no. 1-3). [Fjernelse af skov kan dog tænkes at udtørre luften lokalt].
Ophobning af støv og sod ville kunne øge smeltningen af gletscheren, men hvis ophobningen af støv og sod blev kraftig, ville det tværtimod virke isolerende, og så ville smeltningen formindskes (3719 - 61 comments no. 3 response). Undersøgelser af virkningen af sod kan ikke ske ved at vise, at gletschertilbagerykning og sodopbygning sker samtidig (da begge dele formentlig styres af uafhængige årsager, som er parallelle), men må studeres ved at måle sodmængden i gletschere og undersøge, hvor meget sod der kræves for en given smeltning af gletscheren. Dette er gjort, men ikke på global basis. (3719 - 61 comments no. 3).

GLETSCHERE/TILBAGETRÆKNING/Kilimanjaro

Hvorfor smelter gletscherne på Kilimanjaro?

Gletscherne på Kilimanjaro i Tanzania mindskes, hvilket antages at skyldes mere tør luft som følge af, at skovene ved bjergets fod hugges ned (3719 - 61 comments no. 4) samt på grund af generelt hurtigere luftstrømme, som udtørrer de øvre luftlag over troperne (3719 - 61 comments no. 4). For flere gletschere spiller tørrere luft, mindre skyer og mere solindstråling en rolle (3719 - 61 comments no. 4).

GLETSCHERE/TILBAGETRÆKNING

Har gletscherne tidligere trukket sig tilbage i nyere tid?

Den hurtigste tilbagetrækning af gletscherne i verden skete i perioden 1900-1940. (3719 - 61 comments no. 4). På det tidspunkt spillede den globale opvarmning en mindre rolle. Gletscherfronten ved Illulisat (Jacobshavn) i Vestgrønland trak sig mest tilbage i perioden 1929-1954 (3719 - 61 comments no. 4). Andre steder i verden var der særlig stor tilbagetrækning af gletschere i perioden 1940-1945
Se: //users.aber.ac.uk/daa04/response_of_glaciers.htm. (3719 - 61 comments no. 4).

PERMAFROSTJORDE

Smelter permafrostjorde?

Temperaturerne over permafrostlagene i de arktiske områder har generelt vist en stigning siden 1980'erne på op til 3 °C (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).

Hvad er gennemsnitshøjden på Antarktis?

Antarktis har en gennemsnitshøjde på 2300 meter. Det er verdens femte største kontinent, og dets areal er om sommeren 14,2 mill. kvadratkilometer, og det dobbelte om vinteren på grund af isdannelse. Isdækket er op til 4,7 km tykt. Det indeholder 90% af klodens is, og 70% af verdens samlede mængde af ferskvand. Det er verdens højest beliggende verdensdel. Antarktis blev opdaget i 1820.