Husk mig
▼ Indhold

Total katastrofe



Side 8 af 8<<<678
08-10-2022 08:49
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
det varme luftmolekyle afsætter potentiel energi, når molekylet løftes i atmosfæren.

Skrev du ikke forkert? Hvordan afsættes potentiel energi?
08-10-2022 10:40
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
John Niclasen skrev:
delphi skrev:
det varme luftmolekyle afsætter potentiel energi, når molekylet løftes i atmosfæren.

Skrev du ikke forkert? Hvordan afsættes potentiel energi?


JO det er korrekt!

Når det varme molekyle stiger op i atmosfæren, omsættes den termiske energi og kondensatenergien fra vanddampen via den adiabatiske proces til øget kenetisk energi (blæsevejr) og til potentiel energi (højdeforskel).

Hvis man tager en m3 luft i jordhøjde og opgør det samlede energiindhold, ud fra hvor meget termisk energi der er tilstede ud fra massen, temperatur og kodensat fra vanddamp.

Hvis man så senere når luften er steget 10 km i lufthavet, ser på den samme mængde molekyler, så vil noget af energien være at finde i øget hastighed (kenetisk energi) i molekylerne. Men hovedparten af energien vil være at finde som potentiel energi pga. molekylerne er løftet i lufthavet.
Redigeret d. 08-10-2022 10:41
RE: Energi i forskellige former08-10-2022 11:44
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
John Niclasen skrev:
delphi skrev:
det varme luftmolekyle afsætter potentiel energi, når molekylet løftes i atmosfæren.

Skrev du ikke forkert? Hvordan afsættes potentiel energi?

JO det er korrekt!

Kan du bakke det op med matematiske formler og udregninger, der underbygger dine påstande?

Når det varme molekyle stiger op i atmosfæren, omsættes den termiske energi og kondensatenergien fra vanddampen via den adiabatiske proces til øget kenetisk energi (blæsevejr) og til potentiel energi (højdeforskel).

Nej! Molekylerne bliver koldere, når de stiger til vejrs under adiabatiske forhold. "Koldere" har som konsekvens, at hvert molekyle har mindre kinetisk energi.

Check evt.: Maxwell Speed Distribution

Grunden til temperaturfaldet skyldes, at der er lavere tryk højere oppe. Det er som at lukke luften ud af en gasbeholder, som bliver kold ved trykfaldet. Eller hvis du presser en cykelpumpe ind, så den bliver varm, nu venter til den har mistet den termiske energi og er tilbage til stuetemperatur. Hvis du nu lader stemplet på cykelpumpen gå ud igen, falder temperaturen i pumpen, fordi det er en adiabatisk process.

Hvis du vil se matematikken: Adiabat 1 21-09-2016 12:27 og fremefter.

Blæsevejr skyldes trykforskelle, som opstår, når Jorden drejer og Solen skinner på forskellige steder. Der er næsten ingen solstråler, som når ned på den faste overflade på Venus, da der er tæt skydække over hele planeten. Derfor er der næsten heller ingen vind nede ved overfladen på Venus.

"Wind speeds: 0.3 to 1.0 m/s (surface)"
Kilde: Venus Fact Sheet

Vinden højt i atmosfæren på Venus skyldes, at planeten drejer så langsomt rundt. Dermed opvarmes den ene side, som vender mod Solen, trykket stiger, og molekylerne blæser om på bagsiden, som er koldere, og hvor molekylerne kan komme af med energien ved at stråle det ud i Verdensrummet.

Molekyler mister kinetisk energi, når de bevæger sig op i tyngdefeltet (stiger til vejrs), ligesom en bold mister fart (og dermed kinetisk energi), når du kaster den op i luften. Og den får gradvis mere fart igen, når den falder ned. Den potentielle energi omsættes til kinetisk energi, når bolden falder ned.

Hvis man tager en m3 luft i jordhøjde og opgør det samlede energiindhold, ud fra hvor meget termisk energi der er tilstede ud fra massen, temperatur og kodensat fra vanddamp.

Hvis man så senere når luften er steget 10 km i lufthavet, ser på den samme mængde molekyler, så vil noget af energien være at finde i øget hastighed (kenetisk energi) i molekylerne.

Nej! Jeg tvivler stærkt på, at du har foretaget beregningerne. Det har jeg. Check igen Maxwell Speed Distribution og:
Kinetic Temperature

Men hovedparten af energien vil være at finde som potentiel energi pga. molekylerne er løftet i lufthavet.

Ja, molekylerne har mere potentiel energi, når de er højere i tyngdefeltet.
Du skrev oprindeligt, at "det varme luftmolekyle afsætter potentiel energi". Det er noget sludder!

Jeg kan ikke finde ud af, om du bevidst skriver sludder, eller hvad der foregår!? Har du drukket?
RE: Hastigheder af luftmolekyler08-10-2022 12:06
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
...
øget kenetisk energi (blæsevejr)
...
øget hastighed (kenetisk energi)...

Det staves med 'i' som: kinetisk energi.

Du snakker kinetisk energi og blæsevejr. Lad mig spørge dig:

Hvad er hastigheden af et luftmolekyle ved stuetemperatur?
Ved du, hvordan man regner det ud?
Hvis nej, har du et bud på, hvad hastigheden af luftmolekyler typisk er? Er det vindhastigheden, som du er inde på?

(En hjælp: Jeg har skrevet en af formlerne for udregning af hastigheder af molekyler tidligere i denne tråd.)
08-10-2022 12:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Ja den Kinetiske energi er blæsevejr. Hastighed i molekylerne er temperatur.
RE: Kinetisk energi, masse og hastighed08-10-2022 12:30
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
Ja den Kinetiske energi er blæsevejr. Hastighed i molekylerne er temperatur.

Enhver masse, m, som bevæger sig med hastigheden, v, har en kinetisk energi givet ved:

E_kin = 1/2 m v^2

Det er grundlæggende viden om fysik, du rykker ved.
Redigeret d. 08-10-2022 12:32
08-10-2022 12:36
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Men yderligere så, var hele udgangspunktet, at noget af den energi som 'trækkes op' i atmosfæren via termik, at den sluttelig højt i atmosfæren ender med at omsættes til IR og afstråle til rummet.
Redigeret d. 08-10-2022 12:39
08-10-2022 13:01
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Det er grundlæggende viden om fysik, du rykker ved.

Hold nu lige en halv!

Venus



Når solen bager ned ved ækvator, så skaber solens energi øget opdrift i gasmassen pga. vægtfyldeændring, og der sker en rotation i gasmassen i disse Hadley celler. Og det er motoren (solen) som driver alt cirkulation/blæsevejr på planeten via denne 'opdriftproces', sammen med afgivelse af energi på 'bagsiden' af planeten som også drives af termik/vægtfyldeændring.

Når der ingen/lidt blæsevejr er, ved planetoverfladen, så er det fordi gassen er trykket meget sammen vist 92 ton/m3 og næsten 500 C. Når gassen så stiger op i gashavet, så omsættes den varme energi og trykket til hastighed (blæsevejr) og øget potentiel energi når gasmassen løftes, og alt dette sker via den adiabatiske proces.

Højt i disse hadley celler er der nu et rassende blæsevejr, og gasmassen strømmer mod polen, og når gasmassen så sænker sig i gashavet, så omsættes potentiel energi og bevægelsesenergi til temperatur og trykopbygning.
Redigeret d. 08-10-2022 13:03
RE: 'Mean free path' og 'collision frequency'08-10-2022 13:14
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
Men yderligere så, var hele udgangspunktet, at noget af den energi som 'trækkes op' i atmosfæren via termik, at den sluttelig højt i atmosfæren ender med at omsættes til IR og afstråle til rummet.

Jeg er enig i, at dette sker.

For at få en fornemmelse for molekylehastigheder og vind, så kan man regne det ud. Middelhastigheden er givet ved: v_avg = sqrt (16 R T / (tau M)) = (8 R T / (pi M)), da tau = 2pi.

Kilder:
Maxwell Speed Distribution
The Tau Manifesto

For atmosfærisk luft på Jorden er molar mass, M = 0,029 kg/mol
Ved en temperatur på 20°C = 293 Kelvin:

v_avg = 462,5 m/s

Så luftmolekyler bevæger sig med 462,5 m/s i gennemsnit. Dette er mere end en størrelsesorden (en faktor 10) mere end typiske hastigheder af vind. Så man kan se bort fra vinden, når man regner på molekylehastigheder og kinetisk energi.

Det meste af atmosfæren består af nitrogen-molekyler (78%). De har en diameter på 370 pm = 3,7 Å = 3,7 x 10^-10 meter. Man kan så regne mean free path (d.v.s. hvor langt molekylerne typisk bevæger sig ved 1 atm tryk, inden de kolliderer med et andet molekyle) og collision frequency ud.

Nitrogen-molekyler i atmosfæren ved 1 atm tryk og 20°C bevæger sig i gennemsnit 67 nm = 6,7 x 10^-8 meter, og de kolliderer typisk 7 milliarder gange pr. sekund.

Se f.eks.: Mean free path & collision frequency
RE: Vind og vejr på Venus08-10-2022 13:21
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
Når solen bager ned ved ækvator, så skaber solens energi øget opdrift i gasmassen pga. vægtfyldeændring, og der sker en rotation i gasmassen i disse Hadley celler. Og det er motoren (solen) som driver alt cirkulation/blæsevejr på planeten ...

Nej! Se på din figur, mand! Den yderste cirkulation går fra forsiden til bagsiden. Det har ikke noget med opdrift at gøre!

Gassen varmes op på "forsiden", der vender mod Solen. Opvarmningen gør, at gassen vil udvide sig, d.v.s. trykket stiger. Trykforskelle gør, at gassen bevæger sig mod lavere tryk, hvilket vil sige mod bagsiden af Venus.

Der er vindstille eller tæt på vindstille nede ved den faste overflade på Venus, fordi atmosfæren hernede stort set er i termodynamisk ligevægt, d.v.s. er statisk! Statisk betyder, at der ingenting sker -> derfor vindstille.

På vedhæftede billede kan du med egne øjne se de tætte skyer på Venus. Solen stråler ikke dybt ned gennem skyerne og danner opdrift! Det meste sollys reflekteres, fordi Venus er så hvid (har en høj albedo), og dermed ikke går til at varme Venus op. Det meste af resten afsættes højt i atmosfæren, hvor trykket i gassen så øges, og gassen vil søge mod lavere tryk (om på bagsiden). Gassen skal selvfølgelig tilbage igen, når den er kølet af på bagsiden, og dermed har du en cirkulation.

(Jeg kan stadig ikke finde ud af, om du bevidst skriver sludder!?)
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 08-10-2022 13:37
08-10-2022 15:06
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)


For mig at se, så drives energiomsætningen i Hadley cellerne og i de yder dag og natcirkulationsceller, af opdriften som skabes på solsiden af solens energi og vægtfyldeændring eller opdrift. Og hele 'motoren' drives når der samlet transporteres energi om til natsiden som afstråler via Oxygen airglow når cellerne afgiver energi når gasmasserne køles.

At massestrømmene på bagsiden er modsatrettede er der flere forklaringer på, for den kraft til at drive det hele er solens energi som har overhånden og som skaber opdrift og dermed driver alle massestrømme i gasmasserne.

For det helt centrale for mig at se, er hvis vi ser på en af hadley cellerne så drives hele cirkulationen af en energikilde (som jeg mener er opdrift af solens energi)



Når gasmassen stiger op i lufthavet så øges volumen og trykket falder og hastigheden stiger i luftmassen og der er en løbende energiomsætning i de forskellige energitilstande potentiel, kinetisk og termisk. Men samlet så flytter cellerne energi via disse vortex cykloner til næste Hadley og til bagsiden af planeten.

Og hele forklaringen på hvorfor der er så varmt på overflanden på Venus skal findes i denne proces, for der kommer næsten ingen energi fra solen ned på overfladen.
Redigeret d. 08-10-2022 15:14
08-10-2022 16:37
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:Ja den Kinetiske energi er blæsevejr. Hastighed i molekylerne er temperatur.

Ukorrekt. Temperaturen af et molekyle er ikke molekylets hastighed. Temperaturen af et molekyle er mængden af termisk energi over massen. Hvis jeg kaster en 20C sten på dig med 30 mph, forbliver den 20C. Dens temperatur stiger ikke på trods af den øgede hastighed af hvert molekyle.

Hvis vindens hastighed stiger, falder luftens målte temperatur, fordi trykket falder. Den målte temperatur stiger ikke. Hastighed er ikke temperatur.

Luftmolekyler har ikke potentiel energi i luft. De kan ikke falde. Vandmolekyler har ikke potentiel energi i vand. De kan ikke falde. Faste genstande har ikke potentiel energi i faste genstande. De kan ikke falde.
08-10-2022 17:15
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Ukorrekt. Temperaturen af et molekyle er ikke molekylets hastighed.


Fuldstændig irrelevant!

Hvis luften flytter sig med 4 m/sec og hastigheden stiger til 14 m/sec så er der selvsagt mere kinetisk energi i luftmassen pga. den højere hastighed.
RE: Molekylers hastighed08-10-2022 17:28
John Niclasen
★★★★★
(5103)
@ IBDaMann, jeg ser, du er på banen igen.

Du skrev længere oppe i denne tråd:

IBDaMann skrev:
Molekyler bevæger sig med hastigheden af vinden, der bærer dem.

Jeg spørger dig så:

Hvilken hastighed bevæger molekylerne sig med, når der er vindstille?

Hvis de ligger stille, som du antyder, hvilken hastighed har molekylerne så, hvis vi derefter køler dem ned til nær det absolutte nulpunkt, 0 Kelvin?

Eller måske du mener, at molekylerne har en temperatur på 0 Kelvin, når det er vindstille?
08-10-2022 17:33
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Luftmolekyler har ikke potentiel energi i luft.


Når en masse løftes så stiger massens potentielle energi!! Og det gælder også for en luftmasse.
RE: En model?08-10-2022 17:34
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
Og hele forklaringen på hvorfor der er så varmt på overflanden på Venus skal findes i denne proces, for der kommer næsten ingen energi fra solen ned på overfladen.

Hvis du skal tages alvorlig, så må du bakke dine påstande op med nogle formler og tal, og ikke bare ord. Du skal med andre ord fremlægge en model bygget på matematik og videnskab, så man kan efterprøve din model ved at regne værdier ud, som kan sammenlignes med virkeligheden.

Jeg vil gerne bakke mine udtalelser op med simple udregninger og tal.
08-10-2022 18:11
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:Fuldstændig irrelevant!
Hvis luften flytter sig med 4 m/sec og hastigheden stiger til 14 m/sec så er der selvsagt mere kinetisk energi i luftmassen pga. den højere hastighed.

Fuldstændig irrelevant! Hastighed er ikke temperatur.
08-10-2022 18:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
IBDaMann skrev:
delphi skrev:Fuldstændig irrelevant!
Hvis luften flytter sig med 4 m/sec og hastigheden stiger til 14 m/sec så er der selvsagt mere kinetisk energi i luftmassen pga. den højere hastighed.

Fuldstændig irrelevant! Hastighed er ikke temperatur.



Temperatur kan i en adiabatisk proces konverteres til øget hastighed i luftmasser.
08-10-2022 18:28
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev: Når en masse løftes så stiger massens potentielle energi!! Og det gælder også for en luftmasse.

Ukorrekt. Du forstår simpelthen ikke potentiel energi. Det skal kunne falde. Evnen til at falde er den potentielle energi. Luft kan ikke falde, hvis den er i luften. Ergo er der ingen potentiel energi. Jeg er klar over, at dette ødelægger din model, men din model tog fejl.
08-10-2022 18:47
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
IBDaMann skrev:
delphi skrev: Når en masse løftes så stiger massens potentielle energi!! Og det gælder også for en luftmasse.

Ukorrekt. Du forstår simpelthen ikke potentiel energi. Det skal kunne falde. Evnen til at falde er den potentielle energi. Luft kan ikke falde, hvis den er i luften. Ergo er der ingen potentiel energi. Jeg er klar over, at dette ødelægger din model, men din model tog fejl.


Prøv dog at forstå de mest elementære fysiske egenskaber se https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/potentiel_energi/
09-10-2022 00:00
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:Prøv dog at forstå de mest elementære fysiske egenskaber se https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/potentiel_energi/

delphi, dit websteds illustration bruger en kran til at løfte en solid genstand i luften. Det faste objekt kan falde gennem luften, derfor har det faste objekt potentiel energi.

Dit websted tildeler ikke potentiel energi til luft i atmosfæren eller til vand i havet. Ved du hvorfor? Jeg vil give dig tre gæt.
09-10-2022 00:07
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:Temperatur kan i en adiabatisk proces konverteres til øget hastighed i luftmasser.

Ukorrekt. Temperatur er ikke en proces.

Temperatur skyldes, at stof har termisk energi. Hvis du ønsker at være korrekt med hensyn til temperatur, skal du adressere stoffets termiske energi, ikke luftens højde og vindhastighed.
09-10-2022 00:15
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:img]https://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/1/10001/damp~154.jpg[/img]

For mig at se, så drives energiomsætningen i Hadley cellerne og i de yder dag og natcirkulationsceller, af opdriften som skabes på solsiden af solens energi og vægtfyldeændring eller opdrift. Og hele 'motoren' drives når der samlet transporteres energi om til natsiden som afstråler via Oxygen airglow når cellerne afgiver energi når gasmasserne køles.

At massestrømmene på bagsiden er modsatrettede er der flere forklaringer på, for den kraft til at drive det hele er solens energi som har overhånden og som skaber opdrift og dermed driver alle massestrømme i gasmasserne.

For det helt centrale for mig at se, er hvis vi ser på en af hadley cellerne så drives hele cirkulationen af en energikilde (som jeg mener er opdrift af solens energi)



Når gasmassen stiger op i lufthavet så øges volumen og trykket falder og hastigheden stiger i luftmassen og der er en løbende energiomsætning i de forskellige energitilstande potentiel, kinetisk og termisk. Men samlet så flytter cellerne energi via disse vortex cykloner til næste Hadley og til bagsiden af planeten.

Og hele forklaringen på hvorfor der er så varmt på overflanden på Venus skal findes i denne proces, for der kommer næsten ingen energi fra solen ned på overfladen.

Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg spørger. Hvilken pointe forsøger du at gøre om Venus?
09-10-2022 09:09
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg spørger. Hvilken pointe forsøger du at gøre om Venus?


F.eks. at når gasmassen med en lav hastighed ved overfladen stiger, så omsættes den potentielle energi (det høje tryk) og den termiske energi i den varme gas til øget hastighed i gasmassen (Kinetisk) og til øget potentiel energi i gasmassen, når den løftes over planetens overflade.
Redigeret d. 09-10-2022 09:11
09-10-2022 09:30
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:
Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg spørger. Hvilken pointe forsøger du at gøre om Venus?


F.eks. at når gasmassen med en lav hastighed ved overfladen stiger, så omsættes den potentielle energi (det høje tryk) og den termiske energi i den varme gas til øget hastighed i gasmassen (Kinetisk) og til øget potentiel energi i gasmassen, når den løftes over planetens overflade.

Jeg er ked af det, men det sker ikke.

1. I bunden af atmosfæren gør enhver varm gas, der stiger, det på grund af konvektion (væskedynamik).
2. Fordi det er atmosfærisk gas, får den ikke potentiel energi med højden; det kan ikke falde.
3. Termisk energi er fuldt ud ansvarlig for gassens temperatur; kinetisk energi er ikke en faktor.
09-10-2022 09:36
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
IBDaMann skrev:
delphi skrev:
Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg spørger. Hvilken pointe forsøger du at gøre om Venus?


F.eks. at når gasmassen med en lav hastighed ved overfladen stiger, så omsættes den potentielle energi (det høje tryk) og den termiske energi i den varme gas til øget hastighed i gasmassen (Kinetisk) og til øget potentiel energi i gasmassen, når den løftes over planetens overflade.

Jeg er ked af det, men det sker ikke.

1. I bunden af atmosfæren gør enhver varm gas, der stiger, det på grund af konvektion (væskedynamik).
2. Fordi det er atmosfærisk gas, får den ikke potentiel energi med højden; det kan ikke falde.
3. Termisk energi er fuldt ud ansvarlig for gassens temperatur; kinetisk energi er ikke en faktor.


Hvad er det så som får gassen til at synke i gasmassen her ved polerne

09-10-2022 09:45
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:
IBDaMann skrev:
delphi skrev:
Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg spørger. Hvilken pointe forsøger du at gøre om Venus?


F.eks. at når gasmassen med en lav hastighed ved overfladen stiger, så omsættes den potentielle energi (det høje tryk) og den termiske energi i den varme gas til øget hastighed i gasmassen (Kinetisk) og til øget potentiel energi i gasmassen, når den løftes over planetens overflade.

Jeg er ked af det, men det sker ikke.

1. I bunden af atmosfæren gør enhver varm gas, der stiger, det på grund af konvektion (væskedynamik).
2. Fordi det er atmosfærisk gas, får den ikke potentiel energi med højden; det kan ikke falde.
3. Termisk energi er fuldt ud ansvarlig for gassens temperatur; kinetisk energi er ikke en faktor.


Hvad er det så som får gassen til at synke i gasmassen her ved polerne

Jeg ved ikke, at det gør det, og det gør du heller ikke.

Hvis det gør det, er det på grund af konvektion.
09-10-2022 09:50
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Men under alle omstændigheder så flytter meget varme gasmasser sig med meget lav hastighed og højt tryk henover planetens overflade, og stiger op i lufthavet ved ækvator til ca. 35 km over planeten, og flytter sig med stor hastighed og lavt tryk mod polerne.

Hvis ikke der er nogen potentiel energi i gasmasserne, hvor kommer så energien fra når gasmasserne trykkes sammen og bliver varme ved polerne??
Redigeret d. 09-10-2022 09:51
09-10-2022 10:29
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:Men under alle omstændigheder så flytter meget varme gasmasser sig med meget lav hastighed og højt tryk henover planetens overflade, og stiger op i lufthavet ved ækvator til ca. 35 km over planeten, og flytter sig med stor hastighed og lavt tryk mod polerne.

Det du skriver om Venus er meget mærkeligt. Venus har vind i alle retninger i bunden af atmosfæren. Konvektion forekommer over hele Venus, ikke kun ved ækvator. Vind på toppen af Venus' atmosfære kan bevæge sig meget hurtigt ligesom vind på toppen af Jordens atmosfære. Jeg aner ikke, hvorfor du tror, at hele Venus' øvre atmosfære på en eller anden måde bevæger sig mod polerne.

delphi skrev:Hvis ikke der er nogen potentiel energi i gasmasserne, hvor kommer så energien fra når gasmasserne trykkes sammen og bliver varme ved polerne??

Jeg ved ikke, at dette endda sker. Hvorfor tror du, at det gør det? Under alle omstændigheder kommer al energien fra solen.
09-10-2022 11:29
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Men ligesom på jorden så er der overvejende koncentrerede gasstrømme i disse hadley celler. Og disse gasmasser flytter sig i en gentagende cirkulation i de baner som beskriver disse celler se



Hvis det er en mursten som vejer et kilo se



Så er energien som løfter murstenen lagret i stenen som potentiel energi, når den er højest, og den samme energi frigives når stenen er lavest.
Redigeret d. 09-10-2022 11:32
09-10-2022 13:28
delphiProfilbillede★★★★★
(7565)
Nu skifter vi så murstenen ud med en ballon med 1 kg gasmasse på f.eks. venus



Nu er det den samme masse som løftes og derfor er der akkumuleret den samme potentielle energi, når dette kilo løftes, som ved murstenen. Og pga. trykket er meget lavere højt i atmosfæren så udvider ballonen sig.
Redigeret d. 09-10-2022 13:30
09-10-2022 14:37
IBDaMann
★★☆☆☆
(388)
delphi skrev:
Nu skifter vi så murstenen ud med en ballon med 1 kg gasmasse på f.eks. venus



Nu er det den samme masse som løftes og derfor er der akkumuleret den samme potentielle energi, når dette kilo løftes, som ved murstenen. Og pga. trykket er meget lavere højt i atmosfæren så udvider ballonen sig.

Jeg vil ændre, hvad jeg skrev tidligere. Atmosfærisk gas med samme temperatur/opdrift kan ikke have potentiel energi. Men når atmosfæren ovenfor er koldere og tættere end atmosfæren nedenunder, vil tyngdekraften trække den kolde luft ned. Der er ingen kraft, der løfter nogen luft. Tyngdekraften trækker kold luft ned. Ja, det er almindeligt at henvise til en boble som at bevæge sig op gennem vand, men det er faktisk vand, der falder til den nederste position.
RE: Adiabatisk proces16-10-2022 21:45
John Niclasen
★★★★★
(5103)
delphi skrev:
Idealgasligningen: pV = nRT
Eller produktet af volumen og tryk er proportionalt med temperaturen.
Når luftmassen stiger i lufthavet øges volumen sammen med temp. og tryk falder.
Når temperaturen falder i luften, så stiger volumen og trykket falder. Men hvor er den termiske energi fra molekylernes temperaturfald?

En adiabatisk proces er kendetegnet ved, at der ikke bliver hverken tilført eller fjernet varme. Det er definitionen af "adiabatisk". I termodynamik benyttes som regel bogstavet Q for varme. Ændringen i Q er altså nul i en adiabatisk proces.

delphi skrev:
B.la. via den Adiabatiske proces løftes luften og termisk energi omsættes til potentiel energi ved at løfte luften.

Nej.

delphi skrev:
Vil temp. ikke være det samme? Når V fordobles så må P halveres og produktet giver det samme

Nej. I en adiabatisk proces gælder:

p * V^gamma = konstant,

hvor gamma = c_p / c_V.

Tidligere beskrevet i indlægget:
Temperatur og adiabatisk kompression 21-09-2016 18:23

For atmosfærisk luft er gamma = 1,4
, da atmosfærisk luft på Jorden hovedsaglig består af diatomiske molekyler (2 atomer i hvert molekyle, som i N2 og O2).

Hvis du tager 1 mol luft ved 1 bar (100.000 Pa) og 293 Kelvin, så fylder det ca. 24 liter (0,024 m3). Fordobler du beholderen til 48 liter, så falder trykket til ca. 0,38 bar og temperaturen falder til ca. 222 Kelvin. (Hvis jeg ellers har regnet rigtigt. Regn selv efter!) Og mængden af varme i beholderen er uændret, hvis det er gjort adiabatisk! Det er tæt på adiatatisk, hvis man gør det hurtigt, så der ikke når at blive udvekslet varme med omgivelserne.

delphi skrev:
Eks. med cykelpumpen her stiger temp. jo godt nok, så det lyder sandsynlig. Men hvordan passer det så lige med gasligningen.

Idealgasligningen holder som regel rimelig godt under normale forhold i troposfæren (0,3 - 1 atm tryk, 220 - 293 Kelvin, eller deromkring).

Man kan læse mere om adiabatisk proces her:
Adiabatic Process
, hvor der også er mulighed for at taste værdier ind og få beregningerne gjort automatisk.
Side 8 af 8<<<678





Deltag aktivt i debatten Total katastrofe:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.513-06-2018 17:10
Glyphosat er en katastrofe i Agentina , der forties af Dansk Landbrug...5530-11-2017 11:09
Katastrofe001-12-2012 16:21
Thule-bomben: Klima-katastrofe?1510-12-2009 10:21
Kan vi forhindre en katastrofe?428-01-2007 11:01
Artikler
Katastrofer
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik