Husk mig
▼ Indhold

PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data



Side 1 af 20123>>>
PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data05-07-2016 14:54
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Vanen tro starter vi en ny runde af denne tråd, her link til foregående:

En lille skål : Tråden har ialt haft 603.171 hits og 3587 indlæg. Mange hits er endda indtruffet noget senere end da indlægene blev skrevet.

PART 1
http://www.klimadebat.dk/forum/opdaterede-sol-is-hav-temp-grafer-osv--d12-e424.php#post_4189
PART 2
http://www.klimadebat.dk/forum/part-2-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e1066-s480.php#post_23536
PART 3
http://www.klimadebat.dk/forum/part-3-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e1662.php
PART 4
http://www.klimadebat.dk/forum/part-4-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e2045.php
PART 5
http://www.klimadebat.dk/forum/part-5-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e2478.php
PART 6
http://www.klimadebat.dk/forum/part-6-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e2839.php


Og hvad skal vi starte med?

Jo selvfølgeligt:



************* ZE IZE IZ NOZ MELZINK !!?! ************



I sidste uge, 28 juni, lavede jeg en lille opgørelse over Arktis havis volumen baseret på DMI´s grafer.

I lyset af de tilsyneladende ret langsomme afsmeltninger af havisen siden maj lavede jeg idag et tjek mere fra DMI´s grafer og resultatet er i grafen herunder.

Sidste vurderede jeg at tingene stod lidt i stampe siden 2007, hverken mere eller mindre havis gennem årrækken.

Men i dagens sammenligning hvor vi ser både 28 juni og 4 juli, der får vi bekræftet at isens afsmeltningshastighed i år forekommer beskeden, netop på det tidspunkt af året hvor afsmeltninger foregår aller hurtigst.

De langsomme afsmeltninger i år har været beskrevet mange gange i "Part 6.." tråden, men vil udviklingen fortsætte??

Noget tyder på at vande under isen givetvis bare ikke har så meget varme mere. Og hvis det er rigtigt, så vil tendensen fortsætte.

Fortætter tendensen bare 2-3 uger mere, så vil 2016 blive
året med mest Arktis havis siden 2007.

Men!

Og fortsætter tendensen bare lidt længere end de 2-3 uger, så vil 2016 blive:
"Det første år efter 2007 med MERE Arktis havis end FØR det store dyk 2007"

Fordi, så vil 2016 også overgå 2003 og muligvis 2006 mht havisvolumen. Hvis DMI´s opdateringer får lov at fortsætte og vi kan følge med.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 05-07-2016 15:03
05-07-2016 15:12
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
"And the times they are a chaaaaaanging " . Dylan .-)

Jeg supplerer lige med at vise dagens istykkelser i forhold til 2015 og 2014 fra NRL.

Den ekstra havis der har ligget langt Ruslands Nordkyst er got nok en smule smeltet, men der er masser stadig væk her den 4 Juli, fantastisk.
Og det er for 2016 meget svært at se nogen udvikling de seneste dage, nærmest uger.

Langs Canadas Nordvestlige Arktiske kyst der bliver der er det stadi sådan, at det store område der var åbent hav synes at klumpe til med is i juli måned. Det er givetvis fejl i målinger, men dog påfaldende at vi har så tynd is her der i den grad overlever.

2014 har mere havis end 2016, men bemærk at meget af denne ligger lige Øst for Nova Zemlja og forsvinder snart fra denne opgørelse.

Hvorfor er isen tilsyneladende så svær at smelte denne sommer??
Det kan hænge sammen med at de 2 rekord vintre i NØ Amerika kølede Nordatlanten ned, medvirkede i hvert fald til det, og dette vand vil stille og roligt skubbes mod Arktis med de dominerende strømme.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:

05-07-2016 15:20
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Og skal vi ikke starte denne Part 7 med at gisne: Hvad vil der ske nu?

Ikonet over alle global warming ikoner må vel være den Arktiske havis?

Vi så fra DMI ældre kort over Arktis havis , at der fandt en meget hurtig tilbagetrækning af havis sted ca 1925-40, men derefter skiftede tendensen ret hurtigt, isen voksede pludseligt hurtigt igen.

Vil kulden så være svær at komme uden om?

Vil vi se en strøm at nye artikler meget snart der forsøger sig med at (bort-) forklare... at det bliver koldere? Og at det skam stadig er i fuld overenstemmelse med CO2´s påståede "katastrofale" evne til at varme planeten?
Vil noget med Golfstrømmen søges brugt? Noget med Koldt vandt fra dyyyybhavet?
Noget med saltbalancen fra Grønlands iskappe... som DMI dog har til at smelte mindre hurtigt end middel i år?

Eller hvad bliver undskyldningerne hvis isen fortsætter konsolideringen i samme tempo som nu? Og Arktis igen spreder koldere temperaturer omkring sig med "Arktic amplification" ? Og La Nina samtidigt starter op ?

Eller vil nogle GW folk smide håndklædet og medgive at de tog fejl?

Eller starter isafsmeltninger igen i morgen og varmen fortsætter? En spændende tid.
Redigeret d. 05-07-2016 15:42
05-07-2016 23:03
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Vedhæftede billeder er taget her til aften fra en flyver mellem Paris og København.

Prøv at vurdér flg.:

Alarmisterne vil have os til at tro, at ændring af koncentrationen af en sporgas i Jordens atmosfære fra 0,03% til 0,04% har katastrofale konsekvenser for Jordens klima, som iflg. deres påstande er blevet katastrofalt varmere, ligesom det vil fortsætte med at blive katastrofalt varmere i fremtiden.

Energi (og dermed varme) transporteres vertikalt i atmosfæren på flere måder. Nederst i atmosfæren har konvektion og fordampning af vand fra overfladen meget at sige.

Hvis man ændrer Jordens albedo bare en ganske lille smule, så vil effekten nemt kunne være større end alle andre parametre tilsammen. "Albedo" er et mål for, hvor hvid Jorden er set fra rummet.

Solens lys reflekteres af alle de hvide skyer på billederne. Hvis nu mængden af skyer ændres en lille smule, hvilken indvirkning vil det så kunne have på klimaet?
Tilknyttet billede:

06-07-2016 10:41
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
En pudsig ting mht Solens cyklus effekt på Jordens klima er hvad nogle artikler beskriver, et link mellem Solens cyklus og La Nina.

Endskønt der eksisterer artikler der skriver herom, så synes jeg egentligt at Tallblokes illustration i den kommentar på hans blog viser det bedst:



Og det viser altså en tendens til at El Nino-varme udladninger fra Stillehavet har det med at komme i anden halvdel af solcyklusser, dvs Efter peak og i perioden med dalende Solaktivitet.

https://tallbloke.wordpress.com/2011/06/12/the-timing-of-el-nino-in-relation-to-the-solar-cycle/

Det samme gælder for den nyeste El Nino der kom efter SC24 peak.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Redigeret d. 06-07-2016 10:42
06-07-2016 10:53
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
En anden pudsig ting, antal Soltimer.

Antal soltimer må jo sige at være nært beslægtet med skydækket, ikke sandt?


Perioder med opvarming i Danmark er vist nooogenlunde pænt sammenfaldende med flere soltimer / mindre skydække i Danmark.

Men kunne også heraf få det indtryk at skyers netto effekt er afkøling. Men jeg påstår ikke at dette er tip top forskning :-) (!)


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Redigeret d. 06-07-2016 10:57
06-07-2016 11:02
Kosmos
★★★★★
(5366)
Perioder med opvarming i Danmark er vist nooogenlunde pænt sammenfaldende med flere soltimer / mindre skydække i Danmark

- synes du virkelig dét?:

06-07-2016 11:23
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Ja 1990´erne har ikke det store match.

Her der DMI´s tal hvor jeg har fjernet deres average graf , sammenfald er ikke perfekt, men nogle tendenser går igen.

Det skal siges, at jeg er "vant til" at se på Danske temperatur trends fra originale kilder, og her er de seneste års temperaturer ikke så meget varmere end 1930-40 perioden som DMI´s graf viser. Dvs. "skydække-temperatur" passer lidt bedre med originale tal.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 06-07-2016 11:42
06-07-2016 11:37
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Men kunne også heraf få det indtryk at skyers netto effekt er afkøling.

Den gængse opfattelse er, at lavthængende skyer (under 5 km ?) har en netto afkølende effekt, og at højtliggende skyer (over 5 km ?) har en netto opvarmende effekt.

(Jordens effektive temperatur findes i gennemsnit i lidt over 5 km højde.)
06-07-2016 11:58
Kosmos
★★★★★
(5366)
Den gængse opfattelse er, at lavthængende skyer (under 5 km ?)

- 5 km er nu vist lige i overkanten:

Low clouds are of mostly composed of water droplets since their bases generally lie below 6,500 feet (2,000 meters). However, when temperatures are cold enough, these clouds may also contain ice particles and snow


Hvad mener du forresten med "Jordens effektive temperatur"?
06-07-2016 12:32
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Kosmos skrev:
Den gængse opfattelse er, at lavthængende skyer (under 5 km ?)

- 5 km er nu vist lige i overkanten:

Low clouds are of mostly composed of water droplets since their bases generally lie below 6,500 feet (2,000 meters). However, when temperatures are cold enough, these clouds may also contain ice particles and snow

Lave skyer findes givet for det meste under 2 km. Jeg prøver at finde ud af, hvor grænsen går for, om skyer netto virker afkølende eller opvarmende. Skyer kan findes i alle højder (op til 80 km eller mere). De nederste virker afkølende, de høje opvarmende. Hvor sker skiftet?

Hvad mener du forresten med "Jordens effektive temperatur"?

Den effektive temperatur for en planet er den temperatur, man får fra Stefan-Boltzmanns lov



, hvis man indsætter den effekt, der er til rådighed (lys fra solen korrigeret for albedo), og når man tager højde for, at planeten skærmer sollyset med et areal svarende til et tværsnit af planeten og udstråler svarende til hele overfladen af planeten.

Den effektive temperatur er den temperatur, planeten ser ud til at have målt fra rummet. Den kaldes også ekvilibrium temperatur eller sort-legeme temperatur.

Den er for Jorden 254,0 K og for f.eks. Venus 226,6 K.

Earth Fact Sheet
Venus Fact Sheet
Redigeret d. 06-07-2016 12:46
06-07-2016 12:58
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Eksempel på udregning af den effektive temperatur for Jorden:

I Jordens afstand til Solen er effekten fra Solen 1361 W/m^2
Forholdet mellem tværsnitsareal og overfladeareal af en kugle er 4
Jordens albedo er 0,306
Stefan-Boltzmann konstanten, sigma, er 5,67 x 10^-8 W/(m^2 K^4)

(1361 / 4 * (1 - 0,306) / sigma) ^ (1 / 4) = 254
06-07-2016 13:02
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Og så kan man jo prøve at ændre på albedo (0,306) og se, hvad det har af indflydelse på temperaturen. Jordens temperatur kan ændre sig med 2 grader, hvis man ændrer albedo med 0,02 (eller 2%).
06-07-2016 13:05
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
I dette indlæg (i 4 dele...)
http://hidethedecline.eu/pages/posts/the-perplexing-temperature-data-published-1974-84-and-recent-temperature-data-180.php

hvor jeg gennemgår alle de globale/NH temperatur serier udgivet PRE-GW-agenda dvs. op til ca 1985, der laver jeg et lile sidespring hvor disse originale temperaturset - der er indbyrdes ret "enige" - sammenholdes med de naturlige variationer for El Nino/La Nina samt Solens aktivitet.




Er de 2 naturlige varmebidrag noget man kan genfinde i disse originale temperatur data?

I denne artikel så jeg iøvrigt at IPCC OGSÅ bruger en del af de originale kilder til temperaturer til at vise at der IKKE er sket den store udvikling mht data-ændringer. ("Homogenisering")

Desværre har IPCC glemt at medtage de år hvor de store forskelle i data indtræffer. IPCC undlader igen her altså at vise de data der ikke støtter deres sag. Sikkert bare et uheld. Igen.

IPCC ´s version af de gamle originale data tv. De eksisterende originale dataset th.




Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
07-07-2016 00:09
John Niclasen
★★★★★
(6157)
spaceweather.com skriver, at solen har fået to små pletter efter at have været plet-fri i 12 dage i træk.



Den nuværende sol-cyklus kan vise sig at være den svageste i 200 år.
Tilknyttet billede:

07-07-2016 00:16
Kosmos
★★★★★
(5366)
Lave skyer findes givet for det meste under 2 km. Jeg prøver at finde ud af, hvor grænsen går for, om skyer netto virker afkølende eller opvarmende. Skyer kan findes i alle højder (op til 80 km eller mere). De nederste virker afkølende, de høje opvarmende. Hvor sker skiftet?

- godt spørgsmål! Svensmark skriver:

Low-level clouds cover more than a quarter of the Earth and exert a strong cooling effect at the surface. (For clouds at higher altitudes there is a complicated trade-off between cooling and warming.)

- og det bliver man jo ikke væsentligt klogere af!


Humlum skriver:

Low clouds tend to have a net cooling effect on global climate. Low level clouds are often thick and reflect much of the incoming shortwave radiation. In addition, because of their low altitude and resulting high temperature they emit large amounts of longwave radiation towards space and higher levels in the atmosphere. Conversely, high clouds tend to have a net warming effect as they because of their high altitude and resulting low temperature only emit little longwave radiation towards space. In addition, they are usually thin, and only reflect little of the incoming shortwave radiation

, hvilket jeg nu heller ikke bliver voldsomt meget klogere af.
Han ledsager forklaringen med den vedhæftede grafik.
Tilknyttet billede:

RE: Skyer07-07-2016 00:45
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
John Niclasen skrev:
Lave skyer findes givet for det meste under 2 km. Jeg prøver at finde ud af, hvor grænsen går for, om skyer netto virker afkølende eller opvarmende. Skyer kan findes i alle højder (op til 80 km eller mere). De nederste virker afkølende, de høje opvarmende. Hvor sker skiftet?


Skiftet sker når skyerne, af iskrystalle fordamper ved solopgang og gendannes af kosmisk stråling efter solnedgang.

De mere sejlivede skyer, som du ser om dagen virker afkølende. Med mindre at de forsvinder i løbet af formiddagen.
07-07-2016 09:28
Kosmos
★★★★★
(5366)
In addition, they are usually thin, and only reflect little of the incoming shortwave radiation

- det er især dette udsagn (fra Humlum), jeg har svært ved at forstå!: Det må vel være skyernes albedo, der (alene) bestemmer, hvor megen kortbølgestråling, de reflekterer, og jeg kan ikke se, hvilken rolle skyernes tykkelse skulle spille!?
07-07-2016 10:27
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Indrømmer, jeg bliver også forvirret, men ved at følge Svensmarks teori kommer jeg frem til følgende ræsonnement.

Når solen er aktiv, medfører det mindre stråling, som medfører færre lavere skyer. Tilstedeværelsen af skyer virker opvarmende om nattet da skyerne holder på varmen, og afkølende om dagen, ved at de reflekterer solstråler.

De lave skyer som især er påvirkelig af solstråling, skal, for at teorien giver mening, virke afkølende, brutto, elle sagt på en anden måde, opvarmende ved deres fravær, for at det bliver varmere på jorden, når solen er mere aktiv. Det betyder at deres evne til at reflektere solens stråler må have en samlet større effekt end deres evne til at isolerer.

Det kan vel ikke urimelig at det forholder sig sådan.
07-07-2016 10:35
Kosmos
★★★★★
(5366)
Det kan vel ikke urimelig at det forholder sig sådan

- bestemt ikke; men nu er det jo så 'heldigt' for Svensmark, at variationer i kosmisk stråling åbenbart kun influerer på dannelsen af lave skyer (og vist endda fortrinsvis over havområder(?)), så derfor behøver han slet ikke forholde sig til klimaindflydelsen fra de høje skyer!
07-07-2016 10:40
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Man får lidt indtrykket af at der er en trend i smelte-trend i denne tid af året med mest isafsmeltninger i Arktis?


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:

07-07-2016 11:08
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Kosmos skrev:
In addition, they are usually thin, and only reflect little of the incoming shortwave radiation

- det er især dette udsagn (fra Humlum), jeg har svært ved at forstå!: Det må vel være skyernes albedo, der (alene) bestemmer, hvor megen kortbølgestråling, de reflekterer, og jeg kan ikke se, hvilken rolle skyernes tykkelse skulle spille!?

Man kan sige, at albedo og tykkelse hænger sammen. Hvis man har en tyk, meget hvid sky (høj albedo), så vil albedo falde, efterhånden som skyen gøres tyndere og dermed slipper mere lys igennem.

Lys kan generelt reflekteres (albedo), absorberes og transmitteres. En tyk sky vil enten reflektere eller absorbere lyset. En tynd sky kan desuden transmittere lyset, så det går mere eller mindre lige igennem.

Desuden afhænger reflektion, absorbtion og transmission typisk af bølgelængden af lyset. Et materiale kan være god til at reflektere ved nogle bølgelængder og dårlig ved andre.

Og så er det værd at påpege, at illustrationer med stråling (engelsk: radiation) i atmosfærer er stærkt simplificerede modeller af virkeligheden. I virkeligheden stoppes nogle bølgelængder af lyset efter meget kort vej. Dette er især gældende nede ved den faste overflade, hvor atmosfæren er tyk. Dernede bliver energi hovedsaglig transporteret vertikalt ved fordampning og ved konvektion.

Så illustrationer i stil med den Ole Humlum benytter er mangelfulde, hvis man virkelig vil forstå i detaljer, hvad der foregår.
07-07-2016 11:14
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Kosmos skrev:
Det kan vel ikke urimelig at det forholder sig sådan

- bestemt ikke; men nu er det jo så 'heldigt' for Svensmark, at variationer i kosmisk stråling åbenbart kun influerer på dannelsen af lave skyer (og vist endda fortrinsvis over havområder(?)), så derfor behøver han slet ikke forholde sig til klimaindflydelsen fra de høje skyer!


Næ, og forklaringen ligger måske netop i afstanden mellem de høje og lave skyer. Umiddelbart vil jeg mene at refleksionen er lige effektiv om den sker højt eller lavt. Anderledes med isoleringseffekten, hvor det kan lyde logisk at de lavereliggende skyer ikke isolerer nær så stor del af atmosfæren som de højtliggende skyer må gøre.


Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres
07-07-2016 11:22
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Det JN skriver giver også god mening. At der muligvis er to forklaringer er kun bedre
07-07-2016 11:26
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Morten Riber skrev:
Umiddelbart vil jeg mene at refleksionen er lige effektiv om den sker højt eller lavt.

Hvis den højtliggende og lavthængende sky har samme egenskaber, så ja.

Men typisk er de høje skyer tynde, dvs. delvist transparente. Man kan se igennem dem, og lyset han delvist passere igennem dem.

De lavthængende skyer er typisk tykke. Man kan ikke se igennem dem, og lyset bliver enten reflekteret eller absorberet af skyen afhængig af albedo.

På Venus er det anderledes. Der er tykke højtliggende skyer (omkring 50 km højde), som reflekterer det meste lys. Det gør, at den effektive temperatur for Venus er lav. Men da denne temperatur findes højt i atmosfæren (hvor skyerne er), og fordi der er en Dry Adiabatic Lapse-Rate, når man har en gas i et tyngdefelt, så bliver temperaturen høj nede ved den faste overflade på Venus.
07-07-2016 11:31
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Det lyder fornuftigt og dertil kommer perspektivet ind og forklarer noget af det. En vanddamp (hvis man kan isolerer en enkelt) vil dække større del af jorden set fra rummet, des tættere den er på jorden.
Redigeret d. 07-07-2016 11:32
07-07-2016 23:13
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Golfstrømalarmen ser ud til at være overdrevet? - DMI har en forklaring på den kolde blå plet i Nordatlanten.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2016/juli/nordatlantens-blaa-plet-bare-vejr/

Så Frank ser ud til have ret i det blot er de ekstrem kolde vintre i Nordamerika der har været årsagen til den kolde plet og ikke en svækkelse af Golfstrømmen - heldigvis.

Kold vinter skabte pletten

"Det andet studier tyder på, at den blå plet skyldes vejr", siger Peter Langen.
"Den opstod under en meget kold vinter i området i 2014 og 2015, og kulden førte faktisk til en forøget opblanding af overfladevandet med de dybere lag. Hvis årsagen var smeltevand, ville denne opblanding svækkes".

Dermed er pletten altså ikke udtryk for - eller forløber for - et markant skift i det system af havstrømme i Nordatlanten, som har så stor betydning for klimaet.

"Ud over den forøgede opblanding af overfladevandet i området er forskerne nået frem til deres konklusion, fordi de kan rekonstruere nedkølingen i en simpel energibetragtning. De har med andre ord genskabt den blå plet alene ved at regne på havoverfladens energiudveksling med atmosfæren, men uden at justere i strømningerne i havet", slutter Peter Langen.



God aften.

Mvh.
Redigeret d. 07-07-2016 23:14
08-07-2016 12:20
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)


Hastigt La Nina temperaturdyk sat ind.


Mvh.
08-07-2016 12:52
John Niclasen
★★★★★
(6157)
HadCRUT temperaturstatistikken bliver dannet ud fra kombineret arbejde fra Hadley Centre of the UK Met Office og Climatic Research Unit (CRU) of the University of East Anglia. CRU er en af alarmisternes højborge ledet af Phil Jones kendt fra ClimateGate.

Man bør være meget varsom med deres grafer!

Det er givetvis bedre at benytte temperaturstatistikken fra Remote Sensing Systems (RSS), der er baseret på satellit-målinger. Det er nemt at danne grafer af deres data v.hj.a. woodfortrees.org

Wood for Trees: Interactive Graphs
Tilknyttet billede:

10-07-2016 12:48
Kosmos
★★★★★
(5366)
De har med andre ord genskabt den blå plet alene ved at regne på havoverfladens energiudveksling med atmosfæren, men uden at justere i strømningerne i havet", slutter Peter Langen

- hans konklusion lyder dog:

...den blå plet er en relativt uskyldig, naturlig variation, der muligvis har et element af forstærkning fra menneskeskabte klimaændringer

Dermed er udgangsbønnen ('trosbekendelsen') samtidigt klaret!

Redigeret d. 10-07-2016 12:50
RE: Smeltesæson11-07-2016 09:08
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Vi er her i juli i smeltesæsonen for iskappen i Grønland. Det er kun tre måneder om året, hvor den daglige massebalance for indlandsisen er negativ, resten af året er den positiv.

Den akkumulerede massebalance for indlandsisen holder sig dog stadig over middel, som den har gjort siden september sidste år, hvor målingerne nulstilles.

Kilde: DMI, Aktuel massebalance på Grønlands indlandsis
Tilknyttet billede:

11-07-2016 09:28
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Havistykkelser sammenlignet nu sammenlignet med 2014 og 2015:
2016 lagde ud langt svarere end 2014 og 2016 i foråret grundet nov2015-jan2016 hvor isen vedvarende blæste ned i Atlanterhavet. På det tidspunkt kunne det godt have peget på at 2016 blev minimum-rekord for Arktis havis.

Men den mindre is der har været i 2016 har indtil nu , midt på sommeren overlevet bedre end i de sidste år.
Det kan skyldes primært 2 ting:
1) Fordelingen af havis med ganske meget is placeret nærmest som en ring rundt om det centrale Arktiske hav. Specielt har den Russiske kyst været godt besat med is og den årlige afsmeltning fra den Russiske kyst er blevet markant forsinket.
2) Køligere vande under isen, mulivigvis grundet strømmen fra Atlanterhavet langs den Russiske kyst har været påvirket af den kolde nordAtlanten.
Selv i de områder af det Arktiske hav der tidligt havde åbent hav, der har isflagerne overlevet enormt længe, se f.eks kysten nord for Canada.

Ser vi frem mod minimum, så er 2014-statestik stadig præget af at der var en del is Øst for Nova Zemlja. Alt is smelter her hvert år inden minimum og også derfor kan det tænkes af 2016 ender med at matche både 2014 og 2015 til september minimum.

Hvis den langsomme afsmeltning i år har at gøre med den kolde Nordatlanten i år, så kunne man tænke sig at den "solide" 2016-is er et forbigående fænomen? Ja, men dog værd at bemærke at nordAtlanten trods en slap NØ Amerika vinter stadig er noget kølig. Så hvis både 2016 og 2017 på denne vis konsoliderer isen i Arktis, så kunne det i princippet være et farvel til årene med relativt lidt is i Arktishavet.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 11-07-2016 09:32
11-07-2016 10:00
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Og her opdateret Arktis havis-volumen statestik. Det ses at afsmeltningshastigheden her i højsommeren har været lav i år, og umiddelbart aner man måske en mere generel tendens, at højsommerens afsmeltninger går langsommere og langsommere år for år.

Om det så er grundet større skydække , Solen og Svensmark skal jeg ikke kunne sige :-)


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:

RE: Arctic seaice11-07-2016 10:07
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Til sammenligning, Arktisk havis koncentration for 9. juli de seneste tre år fra University of Hamburg.
Tilknyttet billede:

RE: Antarctic seaice11-07-2016 10:08
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Og Antarktisk.
Tilknyttet billede:

RE: Arctic temp11-07-2016 10:28
John Niclasen
★★★★★
(6157)
Vedhæftede graf viser den typiske temperatur i Arktisk nord for 80. breddegrad. Maksimum for sommeren indtræffer indenfor nogle uger, hvorefter det bliver koldere igen.

Via: DMI, Daglige middeltemperaturer i Arktis 1958 - 2016
Tilknyttet billede:

11-07-2016 11:17
Kosmos
★★★★★
(5366)
Og her opdateret Arktis havis-volumen statestik...

Kære Frank!

Da du benytter denne term ret hyppigt, kunne vi så ikke bede dig (overveje at) skrive 'statistik', som det rettelig hedder?

Redigeret d. 11-07-2016 11:18
11-07-2016 14:39
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Her en hurtig statistik
over SST helt inde ved Arktiskanten.

Som nævnt trækker isen sig meget langsomt - ser det ud til - i år. En af forklareingerne kunne naturligvis være at vandet under isen simpelthen er lidt koldere i år.

OG eftersom kolde Nordatlantiske strømme netop går ind under isen, så ville det måske ikke være 100% overraskende, endskønt det blot er en tanke.

Det er i hvert fald slående hvordan områder med selv tynd is i år overlever længe.

Så derfor, igen et hurtigt kig på SST anomali fra NOAA helt oppe ved iskanten hvor vi sammenholder med foregående år.

Langs iskanten ses umiddelbart koldere vande omkring smeltende is nærmest hele vejen rundt om Arktis havet.
Så måske spiller dette ind på de langsomme afsmeltninger.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 11-07-2016 14:40
11-07-2016 14:46
Kosmos
★★★★★
(5366)
Her en hurtig statistik (smiley smiley smiley) over SST

- bravo!
11-07-2016 17:55
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Her de opdaterede temperaturer fra RSS og UAH for juni - de fortsætter med at falde siden toppen i februar.

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2016/07/08/rss-updated-for-june-temperature-decline-continues/
Side 1 af 20123>>>





Deltag aktivt i debatten PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
PART 11 / Opdaterede Sol/Is/Temp/Hav Data65918-03-2024 16:56
PART 10/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data343910-07-2023 12:16
PART 8/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data119529-04-2023 01:12
PART 9/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data146114-07-2019 14:17
PART 6/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data76812-07-2016 21:58
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik