Kronologisk oversigt

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Vandkraft i Danmark

Indholdsfortegnelse

Navneregister >

Kronologisk oversigt

- et udpluk af begivenheder inden for energiområdet

Tiden efter den første oliekrise

1974

• Den første såkaldte oliekrise. Danskerne bliver brat revet ud af forestillingen om at kunne bruge løs af billig energi fra de arabiske lande.
• Dansk debat om atomkraft (varer til 1985). Elsam træffer principbeslutning om atomkraft, det første værk skal i givet fald ligge ved Gylling Næs ved Horsens. Industrirådet går stærkt ind for atomkraft, medens Forbrugerrådet anbefaler Folketinget tilbageholdenhed.
• F.L. Smidth & Co. får statslån til at analysere mulighederne for vindkraft som alternativ til atomkraft.
• Organisationen til Oplysning om atomkraft, OOA, stiftes af bl.a. Siegfried Christiansen.
• Første gårdbiogasanlæg bygges af Hans Aage Jespersen på Højbygård ved Nr. Åby på Fyn.
• Nul-energihuset bliver indviet af den svenske kong Gustav Adolf og daværende kronprinsesse Margrethe.
• Emanuel Brender med tilnavnet “Banjo” starter en import af israelske solfangere.
• Statslig Energioplysningskampagne. DEFUs og ATVs udredninger om vindkraft.

1975

• Organisationen for Vedvarende Energi, OVE, bliver officielt startet som græsrodsorganisation på et pressemøde i Arendalsgade 5 i København den 6. november. Først i 1979 bliver OVE en egentlig forening med bestyrelse og generalforsamling.
• ATVs vindenergiudvalg konkluderer, at 5% af Danmarks elforbrug kan dækkes af 250 store vindmøller langs Vestkysten. F.L. Smidth opgiver planerne om vindmølleproduktion.
• I december påbegyndes støbningen af tårnet til Tvindmøllen. Møllen færdiggøres på kun to år.
• Den første reaktor på atomkraftværket i Barsebäck tages i brug. Undervisningen i solvarmeteknologi starter på DtH.

1976

• Første officielle energiplan “Dansk Energiplan 76” og første alternative energiplan: ”Skitse til alternativ energiplan for Danmark”.
• Energiforskningsprogrammet EFP iværksættes.
• AIM-undersøgelse siger, at 58% af befolkningen er imod atomkraft i Danmark, 16% for.
• Jørgen Krogsgaard m.fl. bygger Darrieus-mølle på ø-lejren i Hjerk.
• Vindtræf på Brandbjerg Højskole 20. november. Det foreslås, at der udvikles modeller og forme, så forskellige vindmøllefabrikanter kan få støbt vinger.
• Erik Grove-Nielsen udvikler sine første vinger på basis af en vingeform fra Tvind.
• Solcelleforskningen starter på Danmarks tekniske Højskole.
• Carl Herforth og Claus Nybroe udgiver håndbogen “Sol & Vind”.
• Skovejer K.Malthe Bruun, Emmedsbo skovbrug, installerer det første flisfyringsanlæg
• Handelsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal vurdere de geotermiske muligheder.
• Første nummer af OVEs tidsskrift ”Vedvarende Energi” udkommer i april.

1977

• Første officielle F&U-program for VE. Handelsministeriet iværksætter Udviklings- og demonstrationsprogrammet for solvarme.
• Højskolelærer Uffe Geertsen, Kolding Højskole, tager initiativ til dannelsen af de af Samvirkende Energikontorer.
• Uafhængige producenter af vindmøllevinger starter (LM).
• Staten bevilger 5,5 mio. kr. til planlægningen af Danmarks første solenergi-kraftværk.
• Kolding Højskoles 0-energihus, der er designet af Carl Herforth, tages i brug.
• Skive og Års vælges af Handelsministeriet som de første to områder, der skal udnytte den geotermiske energi.

1978

• Etablering af Prøvestation for Mindre Vindmøller på Risø. Der oprettes desuden prøvestationer for solvarme på Dansk Teknologisk Institut i Tåstrup, som også kommer til at rumme prøvestationen for varmepumper. Statens redskabsprøver på Bygholm i Horsens bliver vært for prøvestationen for biogasanlæg.
• OVE afholder to vindtræf og nedsætter et sikkerhedsudvalg.
• De to første Riisager-møller opstilles hos hhv. Torgny Møller på Djursland og Karsten Fritzner i Thy.
• Verdens største vindmølle, Tvindmøllen, der er bygget af Skolesamvirket i Tvind, kører for første gang i påsken.
• Foreningen Danske Vindkraftværker stiftes.
• Samarbejdsgruppen for Teknologisk Udvikling af Biogas (STUB) nedsat af handelsministeriet.
• Eneretsbevilling til DONG til efterforskning og indvinding af geotermisk energi.

1979

• 2. Energikrise. Første danske Energiministerium, Poul Nielson bliver energiminister. Lov om statsstøtte til vindmøller (i starten 30% af omkostningerne).
• Varmeforsyningsloven og naturgasprojektet besluttes. SV-regeringen beslutter, at spørgsmålet om atomkraft skal afgøres ved en folkeafstemning, hvis Folketinget siger ja til atomkraft.
• Smedemestermøllen får sit blå stempel på Risø. OVE udgiver sikkerhedsregler for vindmøller.
• Vestas starter sin egentlige produktion.
• Nordtank går ind på vindmølleområdet.
• Statstilskud til solvarmeanlæg på op til 30% af omkostningerne.
• Produktionskollektivet Dana Vindkraft leverer Holger Danske 2 vindmøllen til Kolding Højskole.
• Ulykke i marts på det amerikanske atomkraftværk på Tremileøen.
• Fællesnordisk energikomission fastslår, at bølgekraften ved Vestkysten vil kunne blive billigere end alle andre energiformer.
• Europæisk – og også dansk – solvarmeboom.
• Foreningen af Danske Fabrikanter af Solvarmeanlæg stiftes.

1980

• Folketinget udskyder beslutning om atomkraft på ubestemt tid.
• VE-initiativudvalg i Teknologirådet.
• LM bliver vingeleverandør. Havari på 55 kW Vestas mølle i Hinnerup medfører krav om statisk afprøvning af vinger.
• Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter (FDV) etableres.
• Det første halmfyrede fjernvarmeværk sat i drift i Svendborg.
• Stan Bentel påbegynder sin indsats for passiv solvarme i Danmark med bygningen af sit hus ved Arresø.

1981

• Anden officielle energiplan. Olie- og gaspriserne begynder at falde.
• Danregn Vindkraft oprettes, ændrer i 1983 navn til Bonus.
• En storm i efteråret medfører mange møllehavarier, og Risø skærper styrkekravene.
• Det første vindmøllelaug Bruunshåb Andelsenergi I/S etableres.
• Dansk Vindteknik A/S stiftes med Energiministeriet som aktionær.
• Det første træfyrede fjernvarmeanlæg sat i drift i Aalestrup. I maj dannes Biogasteknisk Forening.
• Prøvestationen for Solenergi etableres på TI, og den Gränges patenterede Sunstrip-absorber indføres i danske fabrikanters solvarmeprogram.
• Grundfos påbegynder udviklingen af solcelledrevne vandpumper.

1982

• Styregruppen for Vedvarende Energi oprettes i Teknologirådet under Industriministeriet.
• I januar endnu en hård storm med mange vindmøllehavarier.
• Med støtte fra Energiministeriet iværksættes et projekt for udvikling af møllevinger af træ.
• Det californiske vindmøllemarked åbner sig for danske producenter. Boom i de følgende tre år.
• Danske elværker går ind for bygning af 20-25 store vindmøller inden 1987.
• Informationssekretariatet for vedvarende energi oprettes.
• Laboratoriet for Halvlederforskning etableres på DtH.
• Tureby Trækulsfabrik, Danmarks sidste trækulsfabrik, lukker.
• Det første træpillefyr sættes i drift på pensionisthøjskolen i Nr. Nissum.
• Biogas prøvestation etableres på Bygholm.

1983

• Anden alternative energiplan: ”Energi for fremtiden”
• Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter, FDV, laver plan for el-leverancer fra vindmøller på 10% af det samlede elforbrug.
• Oprettelse af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
• Folketinget beslutter, at el produceret på VE-anlæg får tilskud svarende til elafgiften.
• FDV og Danske Vindkraftværker indgår frivillig aftale for 10 år om nettilslutning og afregning af vindmøllestrøm med elværkerne (DEF).
• Elsam udarbejder rapporten “Offshore vindkraft i Danmark”.
• Jydsk Telefon gennemfører de første solcelleprojekter.

1984

• Risø indfører obligatorisk krav om udmattelsesafprøvning af alle vindmøllevinger. Energiminister Knud Enggaard deltager i eksportfremstødet for vindmøller i USA.
• Det første flisfyrede fjernvarmeanlæg sat i drift i Holstebro. I november dannes Danske Fjernvarmeværkers Forenings halmgruppe.
• Danmarks første biogasfællesanlæg tages i brug i Vester Hjermitslev i Nordjylland.
• DONG etablerer det geotermiske anlæg i Thisted.

1985

• Folketingsbeslutning om Danmark uden atomkraft.
• Den samlede vindmølleeksport på 2,5 mia. kr; heraf 3500 møller til USA.
• Vestas investerer 60 mio. kr. i ny vindmøllefabrik.
• Nordtank opstiller første havplacerede vindmøllepark ved færgehavnen i Ebeltoft. Bopæls- og forbrugskriteriet indføres for fællesejede vindmøller.
• Den danske vindmøllekapacitet er nu på 50 MW.
• Energiminister Knud Enggaard laver aftale med elselskaberne om opstilling af yderligere 100 MW vindmøller inden 1990.
• Energiministeriet udtræder som aktionær i Dansk Vindteknik A/S og erstattes af SEAS og Vestas.
• Danmarks første vindmøllepark opføres ved Oddesund. Mølleparken er privat ejet.
• Nibe-møllerne sættes i drift
• Første fuldskala lossepladsgasanlæg i Viborg.
• I juni stiftes foreningen Danske Halmleverandører og i september etableres Videnscenter for Halm- og Flisfyring.
• Solvarmealtanerne i Baggesensgade på Nørrebro opføres.

1986

• Fredag den 26. april sker der en alvorlig ulykke på det sovjetiske atomkraftværk i Tjernobyl..
• Planstyrelsen udarbejder rapport om mulighederne for havplacering af vindmøller.
• Vindmøllemarkedet i USA begynder at falde tilbage. Vingefabrikationen Alternegy går konkurs. Efter at have fyret 100 mand i december 1985 meddeler Vestas betalingsstandsning.
• LM begynder at levere 11 m vinger.
• EF-kommissionen sætter udvikling af 500 kW møller på programmet.
• I maj dannes flisgruppen i Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF). I juni indgås politisk aftale om 450 MW decentral kraftvarme.
• Koordineringsudvalget for Biogasfællesanlæg nedsættes som afløser af STUB-programmet.

1987

• Brundtland-kommissionens rapport “Vor fælles fremtid” opkaldt efter Norges statsminister Gro Harlem Brundtland udkommer.
• Elkraft indvier vindmølleparken på Madsnedsø.
• Krise på vindmølleområdet som følge af ændrede skatteregler i USA fra udgangen af 1986.
• Nordtank lukker i juni fabrikationen af vindmøller, men genstarter produktionen i oktober.
• Energiministeriets Havmølleudvalg nedsættes med Hans von Bülow som formand.
• Handlingsplan for Biogasfællesanlæg udarbejdes (gennemføres 1988- 91).
• Første nummer af BiogasNyt udkommer med OVEs pressesekretariat som udgiver.

1988

• Bülow-udvalget kommer med sin første betænkning om havplacerede vindmøller.
• Den første regionale solvarmekampagne gennemføres i Nordjyllands Amt.
• Solvarmecentral i Saltum opføres i forbindelse med fjernvarmesystem.
• Det første kollektive biogas- og halmfyringsanlæg indvies i Davinde af energiministeren.
• Det første kommercielle smedemester biogasgårdanlæg etableres i Sindrup.

1989

• Styregruppen for Vedvarende Energi under Teknologirådet samt Energiforskningsprogrammet i Energiministeriet flyttes til Energistyrelsen.
• Lovændring, så private ikke længere kan investere i vindmølleanpartsprojekter.
• Standardtilskuddene til vindmøller, som i den foregående 10-års periode var faldet fra 30% til 10% af omkostningerne, bortfalder helt.
• Energiminister Jens Bilgrav-Nielsen og de to tidligere energiministre Svend Erik Hovmand og Poul Nielson tager initiativ til oprettelsen af selskabet Vindmøllegaranti.
• Havmølleudvalget under Styregruppen for Vedvarende energi udskriver konkurrence, og giver tilskud til projektet Norsminde Flak.
• Energiministeriet blokerer for private havmølleprojekter.
• Det første store solfangeranlæg på 3000 m2 indvies i Saltum i Vendsyssel.
• Første halmfyrede kraftvarmeværk i drift i Haslev.
• Første halmforgasningsprojekt i Kyndby.
• Yakov Safir etablerer solcellevirksomheden Racell.

1990

• I april udkommer tredje officielle energiplan, Energi 2000. Målsætning: 15% fald i energiforbruget, og 20% fald i CO2-emissionen frem til 2005. Forslag om omlægning af energiafgifter til miljøafgifter.
• 2. aftale om yderligere 100 MW landplaceret vindmølleudbygning inden 1994 indgås mellem regeringen og socialdemokratiet.
• Erik Grove-Nielsens vingeafprøvningscenter i Sparkær overtages af Prøvestationen for mindre Vindmøller med Erik Grove-Nielsen som leder.
• Vestas vinder konkurrencen med et japansk selskab om “Sky River” projektet for 77 MW vindmøller i USA.
• Vindmøllesalget på hjemmemarkedet 81 MW.
• I marts politisk aftale om øget anvendelse af kraftvarme og miljøvenlige brændsler.

1991

• VE-Rådet incl. rådgivende udvalg for vind-, sol- og bioenergi etableres.
• I marts tillades vedvarende energi i kollektivt forsynede områder.
• CO2-lovpakken vedtages i december med ikrafttræden maj 1992 (anlægstilskud til bio-fjernvarme og –kraftvarme)
• Elsam indgår aftale med Socialdemokratiet om den fremtidige el-udbygning i det jyske område, herunder kulkraftværk i Nordjylland samt vindmøller, den såkaldte lokums-aftale.
• Genforhandling af den frivillige aftale om afregning af vindmøllestrøm. Et sammenbrud i forhandlingerne fører senere under energiminister Anne Birgitte Lundholdt til lovfæstelse af en afregningspris på 85% af forbrugerpriserne på el.
• Danmarks første havvindmøllepark ud for Vindeby på Lolland indvies: 11 stk. 450 kW møller fra Bonus.
• Styregruppen for Vedvarende Energi nedlægges og i stedet oprettes VE-Rådet.

1992

• Energiministeriet beder Havmølleudvalget genoptage sit arbejde. En egnet plads for en havmøllepark ved Tunø Knob udpeges.
• I februar kommer første nummer af Dansk Bioenergi på gaden.
• EFs landbrugsreform med braklægning af 15% af landbrugsarealerne gennemføres.
• Opfølgningsprogram for Biogasfællesanlæg 1992-95.
• Første landsdækkende solvarmekampagne.
• Glasaltanbyggeri i Dannebrogsgade i København.

1993

• Hjemmemarkedet for vindmøller falder til 30 MW, og eksporten kommer kun langsomt igen.
• 12 stk. 300 kW møller opstilles på Avedøre Holme.
• Energiminister Jann Sjursen vil tvinge kommunerne til at overveje nye placeringer af vindmøller.
• I juni indgås Biomasseaftalen.
• Kvalitetssikringsordningen for installation af solvarmeanlæg (KSO) etableres.
• Første nettilsluttede solcelleanlæg etableres ved prøvestationen for solceller, samt elselskabet VOH i Brædstrup.

1994

• Miljøministeriet og Energiministeriet slås sammen til ét ministerium.
• I maj nedsættes Gårdbiogasgruppen. I november dannes Dansk Biomasse Forening (DANBIO).
• Villa Vision opføres på Dansk Teknologisk Institut.

1995

• Havmølleparken ved Tunø Knob påbegyndes: 10 stk. 500 kW Vestas møller.
• Energistyrelsen starter tilskudsordning for fastbrændselskedler.
• Forsøgsprogram for flydende biobrændstoffer igangsættes.
• Prøvestationen for solceller etableres på Dansk Teknologisk Institut og Risø
• Brundtlandcentret opføres i Toftlund.
• Oprettelse af prøvestationen for mindre biobrændselsanlæg på Jysk Teknologisk Institut i Århus.

1996

• Fjerde officielle energiplan, Energi 21.
• Oprettelse af Energimiljørådet.
• EU-direktiv om liberaliseret elmarked.
• Sammatrikulerings-modellen for vindmøller indebærer opstilling af 200 MW om året i 1996 og frem.
• Elselskaberne udarbejder i samarbejde med Energistyrelsen og Skov og Naturstyrelsen plan for placering af 4000 MW havvindmøller.
• Regeringen laver 3. aftale med elselskaberne om yderligere udbygning med 200 MW vindmøller på land inden år 2000.
• På Lynetten i København opstilles 7 stk. 600 kW møller.
• I juni afholdes 9. Europæiske Biomasssekonference i København
• Verdens (vistnok) største solfangerfelt på 8000 m2 indvies i Marstal på Ærø.
• Energistyrelsens Udvalg om Geotermi nedsættes.

1997

• Miljø- og Energiminister Svend Auken giver elværkerne pålæg om at opføre fem havplacerede vindmølleparker på i alt 750 MW inden udgangen af 2008.
• Nordtank og Micon fusionerer til selskabet NEG Micon A/S.
• Standardtilskud til varmepumper på 10% ændres til 15%, og tilskuddet kan kun gives uden for kollektivt forsynede områder.
• Brancheforeningen for Biogas stiftet.
• VOH gennemfører “Solby-projektet” for solceller til 30 enfamiliehuse i Brædstrup.
• Danmarks første bil, der kører på rapsolie, sendes på gaden af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
• Samsø udnævnes til VE-ø i skarp konkurrence med Ærø.

1998

• Forsøgsprogrammet for flydende bio-brændstoffer sættes i bero.
• SolenergiCenter Danmark etableres i et samarbejde mellem Dansk Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet og Forskningscenter Risø.
• Sæsonlager etableres ved Marstalsolvarmeanlægget.
• Den danske sol-el-diesel bil bygges hos Toria i Ebeltoft.
• Standardtilskudsordning for solceller til erhvervsvirksomheder etableres i Energistyrelsen. Folketinget vedtager loven om netto-måling af solcellestrøm.

1999

• Vindmølle kapacitet på 1200-1500 MW – ca. 7 mia. kr. eksport. NEG Micon i økonomisk krise får tilført ny kapital. Havmølleprojektet på Middelgrunden godkendes.
• Informationssekretariatet for Vedvarende Energi (IVE) nedlægges og afløses af Energistyrelsens nye informationsorgan Energioplysningen.
• Vinduesfirmaet Velux starter en produktion af tagintegrerede solvarmeanlæg.
• Kristelig Folkeparti foreslår solvarmepligt i nybyggeriet uden for kraftvarmeområderne.
• Sol 300 projektet med solceller til 300 huse starter i Jylland og på Fyn.
• Enhedslisten aftaler udviklingsprogrammer for Bygningsintegrerede solceller, brintudvikling og udvikling af bølgekraft med regeringen.
• Samarbejde mellem DONG og sjællandske forsyningsselskaber om udnyttelse af geotermisk varme i hovedstadsregionen.
• Enhedslisten indgår aftale med regeringen om et 2-årigt geotermisk udviklingsprogram med 2 x 10 mio kr..
• Ny dansk ellov med forslag om marked for ”grøn el”.
• En opgørelse viser, at den danske vindmølleindustri har 60% af verdensmarkedet for vindmøller.

< Vandkraft i Danmark

Indholdsfortegnelse

Navneregister >